Annonce
AC Horsens

Bo Henriksen: Magisk defensiv præstation

Bo Henriksen fik i første halvleg en advarsel af dommer Sandi Putros, men det var glemt, da måltavlen viste 2-1 efter slutfløjtet. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
AC-manageren ser frem til to finaler mod Hobro og Sønderjyske oven på sejren over OB.

Horsens: Bo Henriksen var ikke overraskende i et strålende humør oven på 2-1 sejren over OB. Hans tropper fik i anden halvleg vendt et truende nederlag til en sejr.

- Det var fremragende. Det var ikke bare en sejr. Vi spillede også godt. Vi turde stresse OB, og vi turde gå efter at vinde. Vi har før trukket os tilbage, hvis vi er kommet foran. Det er en naturlig reaktion for et bundhold, men vi blev ved med at spille bolden frem, sagde Bo Henriksen.

- Fodboldmæssigt var det en lige kamp, og vi mødte altså et OB-mandskab, der er stærkt. Vi havde så overskud i forhold til power og energi, og det gjorde udslaget, sagde Bo Henriksen.

Han havde rykket Bjarke Jacobsen ned som stopper i stedet for karantæneramte Alexander Ludwig.

- Det var en af mine bedste beslutninger i lang tid. Vi spillede en magisk defensiv kamp. Bjarke Jacobsen skabte noget ro, sagde Bo Henriksen.

AC Horsens har ikke haft det store dommertække, og i første halvleg kom AC Horsens bagud på et straffespark.

- Michael Lumb var ikke enig med dommeren, men det var fair dømt med de regler, der er. Vi brokker os også kun, hvis vi taber, grinte Bo Henriksen.

Han ser frem til efterårets to sidste kampe mod Hobro på fredag og derefter Sønderjyske hjemme.

- Det bliver to finaler, og vi går ind til de to kampe med selvtillid oven på sejren over OB. OB er i mine øjne et af de bedst spillende hold i Superligaen, og når vi kan spille lige op med dem fodboldmæssigt, har vi noget at byde ind med, og vi sandsynliggør, at vi kan vinde kampe, sagde Bo Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce