Annonce
AC Horsens

Bo Henriksen: En fair pointdeling

Bo Henriksen var tilfreds med at få et point med hjem fra kampen mod Sønderjyske. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Haderslev: Sønderjyskes træner Glen Riddersholm mente, at hans hold havde fortjent at vinde, og Bo Henriksen vurderede, at AC Horsens havde kampens største og eneste chance til Ayo Okosun efter få minutters spil.

Det var hovedbudskabet fra de to cheftrænere oven på nulløsningen i Haderslev.

- Ingen af de to hold turde for alvor åbne sig, og på den måde var det fair nok med 0-0. Vi leverede ikke en pragtkamp. Det blev i stedet en meget taktisk affære. Det var to hold, der ikke ville tabe til hinanden, sagde Bo Henriksen.

- Jeg var tilfreds med vores udtryk, og så må vi tage med, at det kun rakte til et point. Vi skal være lidt bedre med bolden og være lidt køligere, når vi erobrer bolden, sagde Bo Henriksen.

Han sendte Jannik Pohl på banen midtvejs i anden halvleg.

- Han skal stadig bruge tid på at komme tilbage. Han har ikke spillet i meget lang tid og være skadet, så vi skal bygge ham op stille og roligt, sagde Bo Henriksen.

Han satsede på Rune Frantsen til at klare løbene i dybden fra kampens start, men Rune Frantsen blev først rigtig farlig, da han kom ud på kanten efter indskiftningen af Jannik Pohl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Straksdom til 48-årig mand efter to indbrud

Annonce