Annonce
Horsens

Bluesfestivalen må bøje sig: 2020-udgaven aflyst

Blues Alive Festivals formand Carsten Mellson er en garvet bluesmand, men den "blå stemning", som corona-krisen har affødt i form af en aflyst festival, havde han gerne været foruden. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Carsten Mellson ærgrer sig og forsøger at flytte corona-ramte festivalkoncerter til KulisseLageret.
Annonce

Horsens: Hvis der går musikere rundt med en corona-blues på repertoiret, vil den vække genklang i Horsens i disse dage.

Byens traditionsrige Blues Alive Festival, der hvert år præsenterer en stribe fremtrædende danske og udenlandske bluesnavne, har tirsdag meldt sig i koret af koncert-arrangører, som må bøje sig for covid-19-situationen.


Teoretisk set kunne vi godt have holdt en stribe siddende koncerter efter de gældende restriktioner, men det er jo ikke det, vores publikum forventer af en festival.

Carsten Mellson


Der bliver dermed ikke en 2020-udgave af festivalen, der skulle have fundet sted 31. oktober i Håndværkerforeningen med Thorbjørn Risager and the Black Tornado øverst på plakaten.

Annonce

Ærgelse hos Mellson

I en pressemeddelelse udtrykker festivalformand Carsten Mellson ærgrelse over aflysningen, men peger på, at publikums sikkerhed vejer tungest.

- Teoretisk set kunne vi godt have holdt en stribe siddende koncerter efter de gældende restriktioner, men det er jo ikke det, vores publikum forventer af en festival, siger formanden.

Han uddyber, at 2021-festivalen er i støbeskeen, og at arrangørerne i samarbejde med KulisseLageret vil forsøge at henlægge nogle af de aflyste festivalkoncerter til det lokale spillested i løbet af efteråret og foråret.

Købte billetter refunderes ifølge pressemeddelelsen automatisk i løbet af et par dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce