Annonce
Horsens

Blomster-virksomhed bejler til regional iværksætterpris

Mette Bue Lorentzen (til højre) og Hanne Bach Søgård, der står bag virksomheden Byblomst, skal på torsdag præsentere konceptet bag deres virksomhed foran en dommerkomité, når de er finalist ved Business Region Aarhus' Iværksætterprisen 2019. Arkivfoto: Morten Pape

Horsens: Der er både anerkendelse og 50.000 kroner på spil, når Horsens-virksomheden Byblomst på torsdag deltager ved Business Region Aarhus' Iværksætterprisen 2019.

Her er Byblomst, der er leveringsdygtig i bæredygtige staudebede i bymiljøer, en blandt fire finalister i kategorien "bæredygtighed".

Finaleeventet foregår på Sostrup Slot i Grenå, hvor Byblomst' indehavere, Mette Bue Lorentzen og Hanne Bach Søgård, skal præsentere deres koncept for en dommerkomité, der blandt andet består af Ole Thomsen, logistikdirektør i Rema 1000.

Eventet er delt op i tre kategorier, bæredygtighed, effektivitet og livskvalitet, med fire virksomheder i hver kategori. De 12 finalister er udvalgt blandt 115 nominerede.

Byblomst, der blev etableret i januar 2018 og har base på Fængslet i Horsens, er den eneste finalist fra Horsens.

Det lokale firma sigter efter at skabe et mere farverigt og mangfoldigt bybillede ved at skifte græsplæner ud med staudebede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce