Annonce
Erhvervs-brevkasse

Bliver vi ramt af nye regler for udstationering af ansatte?

I år træder der nye regler i kraft for virksomheder, der har medarbejdere udstationeret i EU-lande. Foto: Colourbox

Vi er en virksomhed, der leverer tjenesteydelser. Vi leverer tjenesteydelser både til kunder i Danmark og lande inden for EU. Vi har ofte vores medarbejdere udstationeret i en længere periode, når der skal leveres tjenesteydelser i udlandet.

Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der snart træder nogle nye regler i kraft, der vil få betydning for os. Hvilke regler er det, og hvad er ændringen i forhold til de nuværende regler?

Annonce
Advokaterne Jannik Haahr Antonsen (t.v.) og Lars Langhoff svarer på erhvervsretlige spørgsmål. Spørgsmålene kan sendes til jha@codexlaw.dk. Foto: Morten Pape

Svar

De nye regler er de nye ændringer, der er i udstationeringsdirektivet. Inden for knap et år vil de nye regler være gældende, da der er en implementeringsfrist den 30. juli 2020.

Udstationeringsdirektivet opregner vilkår, som udenlandske arbejdsgivere skal overholde, når medarbejdere udstationeres til en anden EU-medlemsstat.

En af ændringerne angår længerevarende udstationering. Ændringen betyder, at når medarbejdere har været udstationeret i mere end 12 måneder, så vil medarbejderne blive omfattet af arbejds- og ansættelsesvilkår i landet, hvor de er udstationeret. Vilkår i forhold til procedurer, formaliteter og øvrige betingelser ved indgåelse og ophør af ansættelsesaftaler er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det er ikke muligt at omgå reglen ved f.eks. at udskifte medarbejderen med en anden person. Det skyldes, at når varigheden af udstationeringen skal opgøres, så bliver der taget stilling til den samlede udstationeringsperiode, hvor en udstationeret medarbejder erstattes af en anden, der skal udføre samme opgave. I jeres konkrete tilfælde kan det betyde, at hvis I udstationerer medarbejdere til andre EU-lande i mere end 12 måneder, så vil I skulle overholde f.eks. faste aflønningsvilkår i dette lands lov.

Perioden på 12 måneder kan i særlige tilfælde forlænges med 6 måneder dvs. op til 18 måneder.

Det er vigtigt, at I er opmærksomme på ændringerne i udstationeringsdirektivet, særligt hvis I har længere-varende udstationeringer. I skal være opmærksomme på reglerne, hvor udstationeringen strækker sig på en periode over 12 måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Villa lænset for designermøbler

Annonce