Annonce
forside

Blev trukket 10.000 kroner for et par sko: Cristina gik til politiet efter modeshow

Cristina Christensen faldt for et par sko og fik trukket alt for meget på sit dankort. Privatfoto

Cristina Christensen købte sko til 500 kr., men hendes konto blev der trukket 10.000 kr. på. Butikkens adresse på faktura er helt forkert.

Skanderborg: Cristina Christensen fra Tebstrup er gået til politiet efter et modeshow i sidste uge.

Hun vandt to billetter i en konkurrence på Facebook og inviterede sin svigerinde med.

- Min svigerinde talte i pausen med kolleger, som også havde vundet billetter. Nogle af mine bekendte havde også, forklarer Cristina Christensen.

Foruden tre lokale firmaer deltog kendis-frisøren Dennis Knudsen og en outlet-butik ved showet, hvor Søs Egelind og Simon Talbot leverede god underholdning.

- Jeg tænkte, at outlet-butikken var en ny forretning, der var kommet til byen. Der var et par sko af mærket Noë til 500 kr., og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne købe min julegave på forhånd og støtte arrangementet og det lokale firma, siger Cristina Christensen.

Hun kunne ikke betale med mobilepay, men betalte med dankort i en terminal, hvor displayet ikke virkede.

- Jeg kiggede på beløbet med det samme, men ikke på firmaadressen, siger Cristina Christensen.

Den lyder Korsgade 7, 7100 Holstebro, men der findes slet ingen Korsgade i Holstebro.

Hun har efterfølgende fundet billeder på nettet af Medina Docaj og er helt sikker på, at det var hende, der ekspederede.

Jeg har kendskab til en anden, der er blevet svindlet for 20.000 kr.

Christina Christensen
Cristina Christensen kvittering fra Fasion Outlet på Korsgade i 7100 Holstebro ser mistænkelig ud. Postnummeret hører til Vejle, og der er ingen Korsgade i Holstebro. Privatfoto

Butik svarede ikke

Hendes mand opdagede to dage efter showet, at der var hævet 10.000 kr. i stedet for 500 kr. Cristina Christensen ringede til nummeret på fakturaen, til firmaet Fasion Outlet.

Der blev ikke svaret på nummeret, men Cristina Christensen gav ikke op, fandt et andet nummer og kom i kontakt med hende.

Medina Docaj henviste Cristina Christensen til at kontakte en person med navnet Laura på en mailadresse i Thailand. Laura skrev, at hun var opmærksom på problemet, men ikke kunne gøre noget.

- Da jeg fik fri fra arbejde onsdag, kontaktede jeg politiet. Mens jeg var der, ringede Medina. Hun sagde, at det ikke var hende. Jeg fortalte, at jeg ville melde hende til politiet, og hun sagde: "Det kan du bare gøre", mener Cristina Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: En ambitiøs pakke tobak med ét stort skod

13.600 danskere dør hvert år som følge af rygning, og for første gang i 20 år er der en stigning i antallet af voksne danskere, der ryger. Det er særligt unge mellem 16 og 24 år, der er blevet faste rygere. Udviklingen er alarmerende, og det er positivt, regeringen tager udviklingen så alvorligt, at den nu har fremlagt en meget omfattende handlingsplan i 10 punkter. Regeringen fortjener ros for både at være ambitiøs og for at tænke i helheder. Det er ikke bare ét enkelt sted, der sættes ind, men en bred palet af initiativer, som skal vende udviklingen: Tobakken skal blandt andet gemmes væk i butikkerne, indpakningen skal være mere neutral, og der indføres rygeforbud på uddannelsesinstitutioner. På ét punkt er regeringens plan dog aldeles uambitiøs. Og det på trods af, at alle eksperter og alle undersøgelser igen og igen har slået fast, at prisen på tobak er den uden sammenligning mest udslagsgivende faktor, når det gælder rygning eller ej. Her vil regeringen hæve prisen på en pakke cigaretter med sølle fem kroner om året de næste to år, så prisen lander på 50 kroner i 2021. Det er på ingen måde den markante prisstigning, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke selv kalder det. Prisen skal langt højere op, hvis den skal få både unge og voksne til at ændre adfærd.

Annonce