Annonce
Læserbrev

Bland dig! Meld dig ind i et parti eller en politisk ungdomsorganisation

Det er simpelthen nødvendigt, at de forskellige politiske ideologier bliver finpudset og opdateret. Kun på den måde er de i stand til at løse nutidens og fremtidens udfordringer.


Læserbrev: De fleste mennesker i Danmark holder sig ikke tilbage med at give deres holdninger til kende.

På de sociale medier er det nemt og hurtigt at få luftet sine holdninger og få afløb for eventuelle frustrationer.

Ytringsfriheden er central for vores samfundsmodel, og den er ukrænkelig. Men hvis ytringer skal give mening, skal de leveres med ordentlighed og i det rette forum.

Vi har derfor en opfordring til alle:

Meld dig ind i et parti eller en politisk ungdomsorganisation.

Medlemsdemokratiet i det politiske landskab har det svært i disse år. Og det er trist. For aldrig har det været mere vigtigt for de forskellige partier, at vi får udviklet vores politik.

Det er simpelthen nødvendigt, at de forskellige politiske ideologier bliver finpudset og opdateret. Kun på den måde er de i stand til at løse nutidens og fremtidens udfordringer.

Derfor vil vi i fælleskab opfordre dig til, at du melder dig ind i et parti eller en politisk organisation.

Om du tilhører den ene eller anden fløj, er i første omgang ikke afgørende. Bare du blander dig.

Vi vil dog gerne slå fast, at DSU og Socialdemokratiet tilbyder en lang række fornuftige svar og løsninger på aktuelle problemstillinger. Både hvad angår klimaet, arbejdsmarkedet samt velfærdssamfundet med alt, hvad det indebærer.

Det handler ikke kun om at blive hørt. Det handler om at tage ansvar.

Kristoffer Bramstrup Lykke. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Myndighederne tier - men vi skal huske, at det er rigtige, levende mennesker, der dør

Midt i coronakrisen er vi havnet i et kommunikations-paradoks: På den ene side står myndighederne på tæer for at holde danskerne informeret og advaret. Ministre og topembedsmænd holder daglige pressemøder, og Danmarks Radio har - helt rigtigt - påtaget sig hvervet at opdrage danskerne. Formanende meldinger a la dem, vi kender fra lufthavne og banegårde, toner jævnligt frem. "Lad ikke din bagage stå uden opsyn". "Husk at vaske hænder". "Legeaftaler bør ikke vare for længe." På den anden side betyder et (muligvis overdrevet) hensyn til tavshedspligt og GDPR-regler, at kommunikationen nemt bliver til kolde tal og grafer. Et højdepunkt i tavs kommunikation blev nået, da Vejle Kommune i sidste uge bekræftede det første corona-dødsfald i kommunen. Kommunens velfærdsdirektør oplyste, at en ældre borger var død på Kolding Sygehus. Men om afdøde var en kvinde eller en mand, måtte hun ikke fortælle. På samme måde udsender Sydøstjyllands Politi daglige e-mails om "anmeldelser, påbud og sigtelser vedr. Covid-19". Det handler blandt andet om politiets indsats for at opløse forsamlinger over 10 personer. Bulletinerne er som regel ganske intetsigende, da "politiet ikke ønsker at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med," som det hedder. Selvfølgelig skal myndighederne respektere privatlivets fred og ikke udlevere følsomme oplysninger om borgere og virksomheder. Men den strategi kan desværre medføre, at vi glemmer, at der er mennesker bag de mange tal. Hver af de snart 200 danskere, der er døde med eller af Covid-19, var nogens far eller mor, bedstefar eller bedstemor, ægtefælle, bror eller søster, måske barn. Det samme gælder selvsagt de knap 70.000, der søndag var meldt døde på verdensplan. Det bliver vi mindet om, når de syge eller deres pårørende vælger at stå offentligt frem. De fortjener stor respekt og stor tak. For med deres personlige og smertefulde beretninger understreger de, at corona-pandemien ikke bare er store tal. Det er rigtige mennesker af kød og blod, vi værner om, når vi lytter til DR's formaninger. Og retter os efter dem.

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce