Annonce
Ikast-Brande

Blåhøj Andelsmejeri lukkede i 1980 efter 90 år

Ejeren i 1995, Henning Haugaard Jensen, ændrede bygningerne til at være hvid. Billede: Blåhøj Lokalhistorisk Forening
I serien om lokale mejerier skriver Edgar Jacobsen denne gang om Blåhøj Andelsmejeri.

Blåhøj: En række landmænd fra Blåhøj besluttede i 1890 at stifte Blåhøj Andelsmejeri.

For at komme i gang besluttede de mange landmænd, at man totalt set minimum skulle have en tilmelding på omkring 300 køer.

Ved den stiftende generalforsamling i marts 1890 var man kommet op på en tilmelding på næsten 350 køer. Der blev nedsat et udvalg, som handlede hurtigt. Der blev opført et mindre mejeri med den tids aktuelle mejerimaskiner installeret, og man var klar til igangsætning i november 1890.

Annonce

Prisen på det nye mejeri blev 11.000 kr., et relativt stort beløb efter datidens målestok. Mejeriets vigtigste opgave var at skumme mælken, og derefter kunne man tilvirke en god, salgbar smørproduktion.

Mejeriet fik udover landmændene i Blåhøj også tilslutning af leverandører fra Skærlund, Barslund, Engebæk og Vorslunde.

Hyppige udskiftninger

Mejeriet havde mange problemer de første år, idet mange leverandører fortsatte ved siden af med hjemmeproduktion af smør, hvilket ikke var tilladt, og det førte til flere voldgiftssager.

Det oprindelige mejeri, som det så ud omkring 1925. Mejeribestyrer Niels Pedersen og hustru (t.h.) ses her sammen med parrets to børn samt mejeriets øvrige personale. Billedmateriale: Blåhøj Lokalhistorisk forening

Ved flere generalforsamlinger var der forslag om nedlæggelse af mejeriet, som dog hver gang blev nedstemt. Vanskelighederne viste sig også derved, at mejeriet havde otte forskellige formænd i løbet af de første ti år. Mejeribestyrerne holdt heller ikke i lang tid: I de første 19 år havde man haft 7 på posten. Først da man ansatte Niels Pedersen fra Stadil i 1909, skete der noget; han bestrid stillingen indtil sin død i 1944.

Efterhånden faldt tingene på plads, og forbedringer og udvidelser kom til. Allerede i 1913 fik man anskaffet sig en moderne kærneælter, og fem år senere fik mejeriet indlagt elektricitet; et stort gode idet mange af maskinerne nu kunne køre på elkraft.

Investeringerne fortsatte, og i 1922 fik mejeriet installeret en kartoffelkoger til dampkogning fra mejeriets kedel. Fremskridtene fortsatte med opførelsen af en ny mejeribygning ved siden af den gamle i 1931, og samtidig blev den gamle bygning ændret til bolig for mejeribestyreren.

Helt frem til 1936 var detailsalget af mælk foregået i medbragte kander, små mælkespande og lignende. Samme år købte mejeriet et pasteuriseringsapparat samt mælkeflasker, og herefter kunne man sælge mælk og fløde på flasker.

Annonce

Mund- og klovsyge

Efter mejeribestyrer Niels Pedersens død i 1944 blev der averteret efter en ny bestyrer. Det var åbenbart en attraktiv stilling, idet bestyrelsen fik ikke mindre end 132 ansøgere.

Valget faldt på Arne Tanderup, der samtidig kunne flytte ind i en ny beboelse på Sdr. Ommevej 56.

I 1948 gik mejeriet over til at lave oste og oparbejdede en velanskrevet produktion af Danbo-oste. Produktionen fortsatte helt frem til mejeriet lukkede i 1980.

Annonce

Tankvogne som jubilæumsinvestering

Ved 75-års jubilæet i 1965, der blev holdt på Sdr. Omme Kro, var mejeriet i stor fremgang og modtog ikke mindre end 5.051.014 kg mælk fra 175 leverandører.

Mejeriet fortsatte med at modernisere især på smør- og osteproduktionen. I 1964 blev der investeret i 2 tankvogne til afhentning af mælken ude ved landmændene. Produktionen af oste blev til en vis overproduktion, og i 1966 begyndte man en produktion af Cosby-oste til USA. Den stoppede allerede efter to år, da USA indførte importbegrænsninger.

Annonce

Uenighed gav udmeldelser

Med formanden i spidsen indledte man i 1970 forhandlinger med Mejeriselskabet Danmark om optagelse.

Det blev til hele 3 ekstraordinære generalforsamlinger, inden en meget tæt afstemning resulterede i et nej.

Tilslutningsforlaget til Mejeriselskabet Danmark var dermed bortfaldet.

Det førte til 23 udmeldelser, hvilket betød, at man gik fra 96 til 67 leverandører til mejeriet i 1972.

Det store spørgsmål var nu, om Blåhøj Andelsmejeri kunne overleve.

Formanden var optimistisk, idet han mente, at mejeriet var næsten gældfrit, hvilket betød, at mælken kunne afregnes til samme pris som Mejeriselskabet Danmark.

Efter de mange udtrædelser blev Viggo Kristensen valgt som ny formand.

Den ny bestyrelse og mejeribestyrer Arne Tanderup stod nu overfor en stor udfordring for at få driften af mejeriet til at hænge sammen.

Tabet af de 23 leverandører betød, at der blev leveret 1,5 mio. kg mælk mindre til mejeriet.

Annonce

Jord til fodboldbanen

Ved et bestyrelsesmøde i 1973 besluttede man at overdrage et stykke jord på østsiden af Sdr. Ommevej til kommunen. Jordstykket kom til at indgå som en del af en ny fodboldbane til Blåhøj Idrætsforening.

Udskiftningen i bestyrelsen fortsatte, og ved generalforsamlingen i 1974 blev Aksel Krogstrup valgt til formand.

Det blev ligeledes bestemt, at man fremover kun skulle køre med én tankvogn.

Produktionen af smør og ost fortsatte, og omkring halvdelen af mælken blev leveret til mælkekondenseringsfabrikken Th. Borden i Esbjerg.

Igen blev der skiftet formand, denne gang blev Erik Sørensen valgt.

Bestyrelsen var nu i forhandlinger med flere om, hvem der skulle overtage mejeriet.

På en generalforsamling 9. april 1980 faldt valget på Th. Borden. De 27 leverandører, der var mødt frem, stemte alle for forslaget, og allerede 30. september samme år overtog Esbjerg-virksomheden transporten af mælken fra leverandørerne.

Efter salg og opgørelse blev der et overskud på 505.000 kroner, som blev fordelt til mejeriets leverandører efter de sidste 10 års levering. Der blev også et lille beløb på 1500 kroner til Blåhøj Idrætsforening.

Efter 90 år med op- og nedture var det slut med Blåhøj Andelsmejeri.

Den daværende bestyrelse for mejeriet samlet i forbin-delse med 50-års jubilæet i 1940. Billedmateriale: Blåhøj Lokalhistorisk forening
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce