Annonce
Danmark

BLÅ BOG: Borgmesterkæden hænger endnu om Frank Jensens hals

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Frank Jensen (S) undskylder krænkelser og grænseoverskridende adfærd og fortsætter som overborgmester.

Annonce

Frank Jensen (S) får opbakning til at beholde titlerne som overborgmester i København, spidskandidat til næste års kommunalvalg og næstformand i Socialdemokratiet.

Det står klart efter et fire timer langt krisemøde søndag aften.

Mødet havde Frank Jensen selv indkaldt til, efter at en række kvinder har anklaget overborgmesteren for at have krænket dem på forskellig vis.

En af sagerne er fra 1990'erne, mens den seneste, der er beskrevet i offentligheden, er fra 2019.

Bliv klogere på socialdemokraten, der søndag aften erkendte og undskyldte for at have været krænker.

Navn: Frank Jensen.

Alder: 59 år.

Fødested: 28. maj 1961 i Ulsted i Vendsyssel.

Søn af: Tidligere borgmester i Støvring Kjeld Jensen (S) og pædagogmedhjælper Sonja M. Jensen.

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse:

* 1980: Frank Jensen får sin HF-eksamen fra Aalborg Katedralskole.

* 1986: Han får sin kandidatgrad i økonomi fra Aalborg Universitet.

Karriere:

* 1977-1984: Han besidder forskellige tillidshverv i afdelinger af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), heriblandt som formand for DSU i Støvring, formand for DSU i Nordjyllands Amt og medlem af forretningsudvalget i DSU.

* 1987-2007: Frank Jensen er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

* 1992-1994: Medlem af Folketingets Finansudvalg og politisk ordfører for Socialdemokratiet.

* 1994-1996: Forskningsminister.

* 1996-2001: Justitsminister.

* 2002: Medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

* 2002-2005: Politisk ordfører.

* I 2005 stiller han op som kandidat til formandsposten i partiet, men han taber afstemningen til Helle Thorning-Schmidt. Han siger derefter, at han vil forlade Folketinget ved næste valg.

* 2009-: Overborgmester i Københavns Kommune. Han genvinder posten ved kommunalvalgene i 2013 og 2017.

* I september 2012 bliver han valgt til ny næstformand for Socialdemokratiet sammen med Mogens Jensen, der i dag er minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

Civilstand: Gift med børnehaveklasseleder Jane Frimand Pedersen.

Bopæl: Han bor på Islands Brygge i København.

Andet:

* Fra 2012-2020 har han været formand for Team Danmark, der skal varetage dansk elitesport.

* Han har skrevet bidrag til bøgerne:

- "Den europæiske nødvendighed" fra 2002.

- "Informationssamfundet til debat - antologi om Danmarks muligheder i informationssamfundet" fra 1996.

- "Velfærdssamfundets omstilling - debatbog" fra 1996.

- "En forunderlig mandarin - Festskrift til Knud Larsen", der også er fra 1996.

* I 1995 modtager han IT-prisen fra brancheorganisationen IT-Branchen. Prisen gives til en person, der på "særlig fremragende vis sætter fokus på den danske IT-branche". Han fik prisen, da han var forskningsminister.

Kilder: Folketinget, Den Store Danske, Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce