Vikingernes vagtpost
Det giver sved på panden at bestige Sukkertoppen, men belønningen er et fantastisk skue ud over det omkringliggende landskab, hvor Gudenåen bugter sig i bunden af dalen neden for det 108 meter høje udsigtspunkt.
Sukkertoppen har fået sit søde navn på grund af det fine, hvide kvartssand, som findes i området her, og den lokale virksomhed Dansand eksporterer ligefrem det sukkerfine sand til ørkenstaterne Saudi-Arabien og Kuwait - hvor man ellers skulle tro, de havde sand nok.
I dag er Sukkertoppen et ganske fredeligt sted, men der er fundet spor i landskabet efter et borganlæg fra vikingetiden. Det tyder på, at Sukkertoppen har spillet en rolle som vagtpost takket være sin strategiske beliggenhed med udsyn over vigtige vandveje.
Man kan angribe Sukkertoppen fra flere sider. Det mest oplagte sted at efterlade bilen er ved Klostermølle, som også er et besøg værd. Her er en håndfuld stemningsfulde træbygninger omgivet af kanaler og fiskestryg, og den idylliske plet på landkortet gemmer på en lang historie. I middelalderen opstod her nemlig et kloster, og det var munkene, der i sin tid udgravede Klosterkanalen for at udnytte vandkraften til en vandmølle. De nuværende træbygninger på stedet stammer fra en papfabrik fra slutningen af 1800-tallet, og den enorme tørrelade rummer et fugletårn i den ene ende.
Bedste kig over mægtige Mossø
Det kan da godt være, at Finland er kendt som ”de tusind søers land”, men i Danmark har vi nu også søer i rigelige mængder. Særligt i Søhøjlandet, hvor Mossø er kongen og selvsikkert strækker sig ud med sine godt 10 kilometer i længden gennem det bakkede istidslandskab.
Mossø er Jyllands største sø - eller i hvert fald næststørste, hvis man er en af dem, der tæller Stadil Fjord med i regnskabet. Og det fredeligste og flotteste kig over Mossø får man serveret på udsigtspunktet Møgelkol, der ligger gemt i skoven i overkommelig gåafstand fra landsbyerne Dørup og Voerladegård på sydsiden af den imponerende sø.
Møgelkol troner omkring 60 meter over Mossøs vandoverflade, og på den anden side af søen kan man blandt andet skimte det højtliggende kirketårn i Gl. Rye, der titter frem i alt det grønne.
Det kan varmt anbefales at benytte parkeringspladsen ved den gamle hestestald i Dørup. Her er der indrettet en lille lokalhistorisk udstilling, hvor man blandt andet kan blive klogere på Dørups fortid som fiskerby.
Fra Dørup følger man den afmærkede vandrerute et par kilometer gennem skoven til Møgelkol. Fra Voerladegård er gåturen kortere, og her kan man for eksempel parkere ved den seværdige kirke.
Fredede tvillingebjergtoppe
Når man i dag står på toppen af Sindbjerg eller Stoubjerg og nyder en af Søhøjlandets allerflotteste panoramaudsigter, kan man passende sende en taknemmelig tanke til en avisredaktør. Det var nemlig redaktøren på den daværende Silkeborg Avis, Sophus Sørensen, der for mere end 100 år siden tog initiativ til fredningen af de to markante lyngbakker og dermed reddede udsigten fra at gro til.
Fredningen sikrer nemlig, at bakkerne forbliver åbne og lyngklædte, og det samme gælder Sejs Hede umiddelbart neden for tvillingebjergtoppene.
Benytter man parkeringspladsen ved Borgdalsvej, er der let adgang til bakkerne - og dog. For selv om vandreturen er kort, går det virkelig stejlt op - og ned - og op igen, når man først skal bestige Stoubjerg på 99 meter og derefter Sindbjerg på 103 meter. For selvfølgelig skal man da bestige dem begge.
På toppen af Sindbjerg kan man passende puste ud i selskab med mindestenen, der hylder Sophus Sørensens indsats for fredningen. Den naturglade avisredaktør var i øvrigt selv tvilling, så måske var det derfor, at han i sin tid kastede sin kærlighed på tvillingebjergtoppene?
Har man brug for en mad eller et bad oven på bjergbestigningen, ligger udflugtsmålet ”De Små Fisk” med picnicplads og badebro desuden ret tæt på. Der er indkørsel fra Julsøvej.
En himmelsk udsigt
Én ting er udsigten fra Himmelbjerget. Noget andet er udsigten til Himmelbjerget. Og i forhold til sidstnævnte er Bryggebjerg et af de bedste steder at nyde panoramaet over skov og sø med Himmelbjergets karakteristiske tårn som blikfang.
Bryggebjerg snitter himlen i 80 meters højde og har selskab af et lavereliggende, men ikke desto mindre flot punkt med det mundrette navn ”Udsigten”. Så ved man ligesom, hvad det handler om her.
Der er let adgang til Bryggebjerg fra Alling, der er en velbevaret landsby med en af landets mindste kirker. Her kan man parkere og følge den markerede vandrerute til Bryggebjerg - en overkommelig tur på omkring en kilometer pr. vej.
Vokseværk og folkefester
Himmelbjerget er nok Danmarks mest kendte bjerg, men det er med sine 147 meter ikke det højeste.
Landets højeste naturlige terrænpunkt er Møllehøj på 170,86 meter, der kommer et mulehår foran Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj. Møllehøj ligger en ganske kort gåtur fra sidstnævnte.
Før i tiden var der sandsynligvis folk, der troede, at Himmelbjerget var ikke bare Danmarks, men hele Europas højeste bjerg. Det skyldtes blandt andet en fejl i bogen ”Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse” fra 1777, der angav Himmelbjerget til at være flere kilometer højt.
På toppen af Ejer Bavnehøj kan man nyde udsigten fra toppen af et tårn, der blev opført i 1924 til minde om genforeningen med Sønderjylland fire år tidligere. Tårnet på Himmelbjerget blev indviet i 1875 og hylder kong Frederik 7. som grundlovens giver.
I slutningen af 1830’erne og begyndelsen af 1840’erne arrangerede digterpræsten Steen Steensen Blicher folkemøder på Himmelbjerget, og den ikoniske top er i det hele taget et sted, der hylder folkestyret med adskillige mindesten for historiske personer, der har gjort en særlig indsats for demokrati, fællesskab og oplysning.
Hvis energien rækker til en længere vandretur, er man desuden kommet til det helt rette sted. Bryggebjerg ligger nemlig på Himmelbjergruten, der strækker sig mellem Silkeborg og Ry både nord om og syd for perlerækken af søer. Det betyder, at man for eksempel kan følge Himmelbjergruten fra Ry til Bryggebjerg og videre til den lille stationsby Laven - hvis man da ikke vil fortsætte helt til Silkeborg.
Den sceniske vandrerute er - som de kvikke nok har gættet - opkaldt efter Himmelbjerget. Og det er her, man ender, hvis man vandrer hele den 50 kilometer lange tur.
Fåret selskab i lyngbakkerne
I udkanten af ganske hyggelige Gl. Rye møder man et særpræget landskab med adskillige sandede lyngbakker. Det fredede landskab bliver passet af firbenede naturplejere som får og heste, der sørger for at holde vegetationen nede og udsigten i top. Man kan for eksempel parkere ved byens gamle mølle og følge den markerede sti til Galgebakken, der lever op til sit dramatiske navn.
Da toppen blev udgravet i 1944, fandt man skelettet af en henrettet kvinde, der var nedgravet i en lodret, sammenkrøbet stilling. ”Petrine”, som hun blev kaldt, blev i mange år opbevaret af byens daværende førstelærer, der af og til brugte skelettet som et dramatisk virkemiddel i sin undervisning.
Den 101 meter høje bakke er naturligt nok områdets mest kendte, men det flotteste udsigtspunkt er til gengæld den nærliggende Musebakke. Den syv meter lavere bakke ligger nemlig mere frit i det åbne landskab, og det betyder panoramaudsigt hele vejen rundt. Særligt skønt er kigget over Gudenådalen mod sydøst.
I selve Gl. Rye er det også værd at kigge nærmere på kirken med det fritstående tårn - netop det tårn, som man kan skimte fra udsigtspunktet Møgelkol ved Mossø.