Annonce
Østjylland

Bjerg af gamle ting vækker opsigt i villakvarter

Kammeraten Laumann (tv.) giver Ernesto Soertellmig en hjælpende hånd med at fjerne enkelte ting, så man kan få adgang til boligens hoveddør. Foto: Flemming Krogh
Et mindre bjerg af brugte ting og sager ligger på en privat grund i Risvangen. Det skaber utilfredshed i området, men husets ejer, pensionisten Ernesto Soertellmig, mener, at der er en mening bag. Han kalder skraldebjerget for et kunstværk, der sætter fokus på materielt overforbrug.
Annonce

AARHUS: Snakken om en lokal særling går lystigt i det ellers ganske fredelige villakvarter i Risvangen, hvor hele forhaven ved et gult murermesterhus er fyldt op med skrald.

Huset, der er fra 1951 med rødt tegltag, ligger på Nordvestpassagen nummer 57 og tilhører pensionisten Ernesto Soertellmig.

Alt fra gamle cykler, et defekt fodboldmål, en brugt vaskemaskine, kasserede ski, brugte vinduer og gamle møbler står ophobet foran huset.

Som et bjerg af mere eller mindre brugbart skrald - ud mod den offentlige vej - skiller stedet sig ud fra de omgivende villaer med sirligt klippede hække og blomsterbede.

Indtil for få dage siden var græsplænen foran huset også fyldt med gamle ting. Men nu har Aarhus Kommune fået et privat firma til at fjerne de ting, der stod på græsplænen mellem fortorvet og vejen. Og det er Ernesto Soertellmig, som indtil for få måneder siden hed Ernst Sørensen, vred over, selvom han anerkender, at tingene stod på kommunal jord.

- Der var fine cykler og andre gode ting, som bare er fjernet. Jeg har kontaktet kommunen, så jeg kan få tingene tilbage, fortæller Ernesto Soertellmig, som har fået hjælp af en ven to huse længere nede ad vejen, til at rydde en smal gang ind til huset.

Annonce

Kravler selv over bunken

I et brev har kommunen har anmodet om, at man vil undersøge huset for rotter, og det kræver, at man kan få adgang til selve huset. Adgangen til huset - ad en ny, smal sti - arbejder Ernesto og kammeraten Laumann på.

Et sofabord i massivt fyrretræ har ikke haft godt af sommerens regnbyger og må formentligt kasseres. Foto: Flemming Krogh

Hvordan husets beboer selv når frem til sin hoveddør, kan undre de fleste.

- Jeg kravler bare hen over tingene. Det er ingen problem, lyder det fra Ernesto, som tilsyneladende er en rask og rørig pensionist.


Jeg kalder mit hus for et kunstværk, der skal sætte folks tanker om overforbrug i gang.

Ernesto Soertellmig.


Ernesto, der har arbejdet som pædagog forskellige steder i Aarhus igennem 45 år, ved godt, at folk i området taler om ham. Han skiller sig ud fra mængden med sit viltre hår og sin levevis.

- Jeg kalder mit hus for et kunstværk, der skal sætte folks tanker om overforbrug i gang.

"Smidt på porten" kalder Ernesto sit værk. Spørger man til prisen, lyder svaret prompte: 500.000 kroner. For den pris får man til gengæld hele herligheden.

Ernestos bil, der står foran huset, fyldt op med ting og sager, så man ikke kan komme i den, følger dog ikke med. Planen er, at den grå Suzuki snart skal rulles væk, da den nuværende placering udløser parkeringsbøder. Det vidner en gul seddel i forruden om.

- Jeg skal bare lige have fundet bilnøglen, lyder det fra Ernesto, som skuer hen over sit bjerg af gamle ting og sager.

Annonce

Container kræver tilladelse

Men eftersøgningen efter bilnøglen må vente. Nu handler det om at få flyttet en brugt vaskemaskine og nogle andre ting, så der bliver skabt en passage til selve huset.

En stålcontainer, der står på kommunens grund foran huset, er tænkt som et depot for en del af tingene. Den er bestilt af kommunen, men Ernesto vil hellere selv stå for ansvaret for sine ting og har derfor selv købt en container for 15.000 kroner, hvor han kan opbevare en del af sine ting.

- Desværre har jeg endnu ikke fået tilladelse af kommunen til at sætte den op, lyder det fra Ernesto, som opgivende slår ud med armene.

Pensionisten Ernesto Soertellmig bruger tiden på at finde brugbare ting og sager. De bliver opbevaret foran huset i Risvangen. Foto: Flemming Krogh

Tanken er på længere sigt - hvis han altså ikke får solgt sine ting som et samlet kunstværk - at den store container skal transporteres til et sted udenfor storbyen, hvor hjemløse kan bo i primitive huse.

- Det er min drøm at være med til at skabe et sted for byens hjemløse. Dem man ser rundt om i byen, som sælger Hus Forbi. De skal have et sted at bo. Jeg håber, at man kan finde en stor grund i nærheden af letbanen, så de nemt kan komme frem og tilbage mellem deres bopæl og storbyen, forklarer Ernesto, som mener, at han har mange brugte ting, som andre kan have glæde af.

Ernesto lægger vægt på, at han ikke skal tjene penge på tingene. De er gratis.

- Jeg er socialist. Jeg skal ikke tjene penge på tingene, understreger Ernesto, som ikke selv har planer om at flytte.

- Jeg bor godt her. Der er ingen grund til at flytte, mener han.

Annonce

Plads til mangfoldighed

At der er folk i området, som har klaget over ham til kommunen, gør ham vred.

- Jeg kan måske godt forstå, at der er naboer og andre her, som er sure, men jeg lever på min måde. Jeg skal have tiden til at gå med noget fornuftigt andet end passivt at se fjernsyn, og derfor finder jeg ting og sager, som kan bruges igen. Det største problem lige nu er, at mange af mine ting er våde og er på vej til at blive ødelagte efter sommerens massive regn, siger Ernesto.

Rygterne om, at Ernesto Soertellmig skulle være psykisk syg, har han ikke selv meget forståelse for. 'Blot fordi man lever på en anden måde', som han siger.

Foto: Flemming Krogh

En indstilling til livet som vennen Laumann tilslutter sig.

- Jeg oplever, at vores samfund ensretter mennesker. Hvem bestemmer, at vi skal opføre os på en bestemt måde, lyder det retorisk fra kammeraten, der stiller en trailer til rådighed og giver en hjælpende hånd med at fjerne enkelte ting, som skal kasseres.

- Det er såmænd fint at have visse regler i et samfund. Hastighedsbegrænsning på vores villavej giver mening, men folk behøver ikke opføre sig ens, lyder det fra kammeraten længere ned ad vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce