x
Annonce
Erhverv

Bjælke-sauna kom på plads med hjælp fra en kæmpekran

Det krævede noget af en kran at få den syv tons tunge sauna på plads. Privatfoto
Hus i den bæredygtige udstykning Skovdalen i Nørre Snede blev på spektakulær vis forsynet med en sauna i bjælkehytte-stil

Nørre Snede: Et usædvanligt syn mødte indbyggerne i Nørre Snede tirsdag eftermiddag, da en stor lastbil og en endnu større kran ankom med en syv tons tung sauna til udstykningen Skovdalen.

Saunaen skulle placeres hos ægteparret Christinna og Christian Thisgaard, der for halvandet år siden byggede en 134 kvadratmeter stor bjælkehytte i den bæredygtige udstykning Skovdalen.

Den ikke helt lette manøvre med at få saunaen bakset på plads lykkedes. Men det krævede en indsats:

- Da terrænet er noget udfordrende med masser af mudder, blev opgaven klaret af Give Sværgods, som kranede saunaen ind med en af deres mobilkraner henover naboens grund. Der blev kørt 50 tons ekstra ballast ud og sat på kranen, så den ikke skulle tippe med den syv tons tunge sauna, fortæller Christian Thisgaard.

Alt gik godt, bort set fra at skorstenen blev skæv. Den skal nu erstattes af en ny skorsten

Når det er klaret, vil parret prøvet saunaen af, og de skal dernæst have etableret hele området omkring saunaen med vildmarkskar, bålsted og udekøkken.

Planen er, at saunaen på lidt længere sigt skal komme flere til gode ved saunagus-arrangementer, oplyser Christian Thisgaard

Saunaen er fremstillet af en skovmand fra Veksø på Sjælland, og den er således blevet fragtet over både Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen til Nørre Snede.

Annonce
Give Sværgods sørgede for transporten af sauna-hytten, der stammer fra Sjælland. Privatfoto

Lav flere bæredygtige udstykninger

Christian Thisgaard, der er bankmand og leder af investeringsrådgiverne i Nordeas private banking-afdeling i Aarhus, håber i øvrigt på, at der kommer flere bæredygtige udstykninger i stil med Skovdalen omkring Nørre Snede.

- Det er helt oplagt at etablere flere bæredygtige udstykninger i Nørre Snede, fordi Vækstcentret ligger her, og der er Skovdalen i forvejen. Det vil være godt med udstykninger, der skiller sig ud og "fanger tiden", for sammen med Isenvad er Nørre Snede det eneste sted i kommunen, der ikke har oplevet befolkningstilvækst siden kommunesammenlægningen. Og hvis man skal gøre sig håb om vækst, skal man lave noget specielt. Prøv noget nyt, siger Christian Thisgaard.

- Der er desværre ikke flere byggegrunde her i Skovdalen, så det er på tide med en ny. Min hustru, der er meget aktiv på Instagram, får utroligt mange henvendelser om byggeriet herude, og mange spørger, om der er ledige grunde, tilføjer han.

Der er også sund økonomi i at bygge bæredygtigt, mener Christian Thisgaard.

- De løbende driftsomkostninger er mindre. Det koster måske lidt mere at bygge det, men med de lave renter gør det ikke noget, siger han.

Bæredygtigt byggeri kan have brug for en anden form for vurdering fra ejendomsmæglernes side.

- Mæglerne skal jo komme med en vurdering inden for en kort tidshorisont, og her er spørgsmålet, om man lige finder den rigtige. Men her er holdningsændringerne i befolkningen med os... der er større fokus på, at det kan give huset en mærværdi, at det er bæredygtigt. Det er en trend at bygge "giftfri" huse, siger Christian Thisgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce