Annonce
Danmark

Bios må se langt efter trecifret millionbeløb: Regionen får største bid af Falck-erstatning

Alle forligsparter ser Bios-sagen som lukket nu efter Falcks kompensation. Arkivfoto: Louise Koustrup
Falck betaler samlet 152,5 millioner kroner i erstatning til ambulanceselskabet Bios, Region Syddanmark og konkursboet efter Bios. Bios-advokat har tidligere meldt ud, at selskabets tab kan svare til et trecifret millionbeløb, men erstatningen ligger formentlig langt under det beløb. Dog er parterne tilfredse med aftalen.

Ambulanceselskabet Bios må formentlig tage til takke med mindre, end selskabet havde forventet. Det ligger fast, efter at Falck mandag meldte ud, at virksomheden samlet set betaler 152,5 millioner kroner i godtgørelse til Region Syddanmark, Bios og omkring 500 kreditorer i Bios’ konkursbo.

Forliget mellem parterne er blevet indgået efter en lang og betændt konflikt, der har sit udspring i 2014. Her vandt Bios retten til at køre ambulance i størstedelen af Region Syddanmark efter Falck. Ambulancedriften voldte det hollandske ambulanceselskab store problemer, og det viste Falck sig at bære en stor del af skylden for. I hvert fald politianmeldte Konkurrencerådet i januar Falck for at misbruge sin dominerende position på markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Hvor store beløb hver part nu får i erstatning, er hemmeligt.

I februar understregede Torkild Høg, der repræsenterer ejerne af det konkursramte Bios, over for DR, at han ikke ville sætte tal på, hvor meget det hollandske ambulanceselskab ville kræve i erstatning. Dog sagde han, at tabet "beregnes i et tocifret, måske trecifret millionbeløb". Men den erstatning, som Bios nu modtager af Falck, ligger formentlig langt under det niveau.

Annonce

Sagen kort

I januar fremlagde Konkurrencerådet en rapport, der dokumenterede Falcks forsøg på at presse Bios ud af markedet i Region Syddanmark. Falck havde i 2014 mistet udbudskontrakten til det hollandske selskab, og herefter lancerede Falck en intern masterplan på seks punkter via hjælp fra to kommunikationspartnere, der blandt andet skulle forhindre Bios i at overtage ambulancereddere fra Falck.

Året efter fik Falck ransaget flere kontorer på grund af mistanke om ulovlige aktiviteter, og det førte i februar i år til en politianmeldelse fra Konkurrencerådet.

I sommeren 2016 var Bios gået konkurs, efter at selskabet skyldte Region Syddanmark 63 millioner kroner for rod i vagtplanerne, og med afsløringerne om Falcks ulovligheder startede hollænderne en erstatningssag sammen med Region Syddanmark og flere hundrede kreditorer.

Det var under Falcks tidligere ledelse, at masterplanen med at forhindre ambulancereddere til Bios stod på. Siden har Jakob Riis overtaget som administrerende direktør og undskyldt på koncernens vegne i sommeren 2018. Falck vil ikke kommentere, hvordan selskabet fordeler erstatningsbeløbet mellem sagsparterne.

Hollandsk tavshed

Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse, at regionen får tre fjerdedele af et samlet krav på 120 millioner kroner, der blandt andet dækker over lønkrav for de medarbejdere, der blev overdraget til regionen i forbindelse med Bios’ konkurs. Det svarer til 90 millioner kroner, hvilket regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), dog ikke ønsker at bekræfte.

- Jeg synes, at vi kan glæde os over, dels at alle de verserende sager, der kunne være på kryds og tværs med alle parter, nu bliver lukket ned, og dels at der kommer en pæn økonomisk kompensation ned i regionskassen, siger hun.

Det efterlader en resterende erstatningssum på 62,5 millioner kroner, som fordeles blandt de øvrige parter - herunder Bios. Torkild Høg er ikke vendt tilbage efter avisens henvendelser. Ifølge en pressemeddelelse er administrerende direktør for Bios Groep, Stef Hesselink, dog tilfreds med aftalen.

- Jeg er tilfreds med den aftale, der nu er indgået, og med at Falck kompenserer for de tab, vi led som virksomhed. Falck har vist, at de er i stand til at starte et nyt kapitel i deres historie, udtaler han.

Kommunikationsansvarlig for Bios i Danmark Thomas Juul-Dam oplyser, at selskabet ikke har yderligere kommentarer.

Dækket ind

Kurator i konkursboet efter Bios i Danmark Jan Bruun Jørgensen ønsker heller ikke at fortælle, hvor stort et beløb der tilfalder konkursboet, men han forventer, at alle kreditorer får fuld dækning.

- De, der stod til at tabe penge på Bios’ konkurs, kan nu gøre sig begrundet håb om at få fuld dækning. Det betyder, at vi forhåbentlig kan være færdige med konkursboet allerede i indeværende år, siger han.

Ifølge ham har parterne været i dialog om forliget siden januar, hvor Konkurrencerådet fastslog, at Falck misbrugte sin dominerende position i markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, udtalte i maj, at Falck var parat til at betale, hvis det kunne dokumenteres, at selskabets ageren havde forvoldt sagens parter tab.

- Der har været vilje fra alle parter til at se på en løsning, som alle kunne leve med. For vores vedkommende i boet synes vi, at vi har opnået et bestemt tilfredsstillende resultat, siger Jan Bruun Jørgensen.

Alternativet til forliget ville ifølge ham have været, at konkursboet var gået rettens vej.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

25-årig overså holdende bil på motorvej

Debat

Debat: Nato-topmøde - Grønland bliver et varmt emne mellem Mette F. og Trump

Om to uger - den 3.- 4. december - mødes NATO's 29 stats- og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for grundlæggelsen i 1949. Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Kongeriget Danmark med Grønland og Færøerne (Island var trådt ud 1944). Den seneste tids udvikling i forholdet mellem USA og Rigsfællesskabet og USAs stigende geopolitiske interesse for Grønland og Arktis kan næppe undgå at dukke op på topmødet - dersom ikke direkte på dagsordenen - som endnu ikke foreligger - så vel sagtens i separate og mere uofficielle samtaler i margenen af topmødet mellem Mette Frederiksen og Donald Trump. Men først lidt mere om selve topmødet generelt: London husede NATO's første hovedsæde i to år, indtil dette 1951 flyttede til Paris og bliver derfor rammen om en en storslået begivenhed med Donald Trump med fru Melania i spidsen og modtagelse af Dronning Elizabeth II på Buckingham Palace. Men topmødet bliver ikke bare pomp og pragt. Der er lagt op til en substantiel debat af aktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske temaer herunder ikke mindst USA's krav om en mere balanceret byrdefordeling, hvor i dag kun fem-seks medlemslande med USA, UK og Polen i spidsen lever op til tilsagnet fra 2014 i Wales om at anvende to procent af BNP til forsvarsudgifter. Det fremgår tydeligt af forsvarsminister Trine Bramsens (S) referat af det seneste NATO-forsvarsministermøde den 24. - 25. oktober: Den amerikanske forsvarminister Mark Esper understregede her, at alle medlemslande senest på det kommende Nato-topmøde forventes at have "en plan for, hvordan de vil nå to procent". Danmark har indtil nu kun lovet 1,5 procent på linje med Tyskland og Holland. Men det er næppe nok for Trump. Herudover drøftedes - i følge referatet - NATO's koncept for forsvar i hele det euro- atlantiske område. Og i den sammenhæng gjorde Trine Bramsen opmærksom på de særlige forhold i Arktis og omkring Grønland og den vægt Danmark " lægger på en tættere dialog i Rigsfællesskabet om sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål ". Dette punkt kan derfor meget vel dukke op på NATO-udenrigsminister mødet i morgen onsdag den 20. november som led i topmødeforberedelserne I sidste uge mødtes udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nemlig med sin amerikanske kollega Mike Pompeo i Washington D.C. - i øvrigt Kofods første besøg i USA's hovedstad som udenrigsminister. I mødet deltog også Grønlands minister for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger. Kofod udtalte i den forbindelse , at "vi sammen med Grønland skal fortsætte vores konstruktive dialog med amerikanerne om udviklingen i Arktis og Grønland " Men opretholdelse af en "konstruktiv dialog" er næppe tilstrækkelig for USA, der tilsyneladende har betydelig større ambitioner med Grønland: USA har gennem de seneste år udviklet en helt ny strategi for Arktis som benævnes " Look North" . I den sammenhæng har USA fået et godt øje til Grønland - ja måske lidt for godt i følge flere danske poltikere på Christiansborg: - Et højtstående amerikanske delegationsbesøg i Grønland for nylig med eksperter fra Udenrigsministeriet, Pentagon og CIA har forhandlet direkte med grønlandske politikere og topembedsmænd. - Chefen for USAs kystbevogtning, admiral Karl Schultz, har medio oktober besøgt Grønland og drøftet øget farvandsovervågning og beskyttelse. - USAs ambassadør i Danmark Carla Sands har regelmæssigt besøgt Grønland det seneste par år og der er nu planer om at åbne et konsulat i Nuuk. Men hvad er det egentligt der gør Grønland så attraktiv for USA? Først og fremmest den strategiske beliggenhed på det nordamerikanske kontinent som en "buffer" mellem USA (og Canada) og Rusland, hvis nærmeste missil- og luftbaser kun ligger mindre end 1000 kilometer fra Østgrønlands kyster. Også Kinas arktiske ambitioner - ikke mindst i Grønland - indgår naturligvis i denne strategi. Udover rene forsvarspoltiske interesser rummer Grønland en betydelige naturresourcer i form kollosale fiske- og rejeforekomster, ædle- og sjældne metaller og ikke mindst olie og gas, som klima ændringerne efterhånden vil gøre mere og mere tilgængelige. Det samme gælder den kommercielle og strategiske besejling af Nordøst- og Nordvestpassagerne, som kontrolleres af grønlandsk søterritorium. Hertil kommer den arktiske kontinentalsokkel, som vil kunne sikre Grønland en stor bid af Nordpols-kalotten og medfølgende ressourcer. Alt i alt bliver det spændende at følge NATO-topmødet i London om få uger. Mette Frederiksen får nok sin sag for med to procents kravet og USAs udfordringer af Rigsfællesskabet. Men mon ikke London-mødet alligevel munder ud i en behørig fejring af den 70 år med den ubrydelige, transatlantiske forsvarsalliance, der har skabt så gode og stabile fredstider for Europa og den vestlige verden.

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce