Annonce
Danmark

Bios må se langt efter trecifret millionbeløb: Regionen får største bid af Falck-erstatning

Alle forligsparter ser Bios-sagen som lukket nu efter Falcks kompensation. Arkivfoto: Louise Koustrup
Falck betaler samlet 152,5 millioner kroner i erstatning til ambulanceselskabet Bios, Region Syddanmark og konkursboet efter Bios. Bios-advokat har tidligere meldt ud, at selskabets tab kan svare til et trecifret millionbeløb, men erstatningen ligger formentlig langt under det beløb. Dog er parterne tilfredse med aftalen.

Ambulanceselskabet Bios må formentlig tage til takke med mindre, end selskabet havde forventet. Det ligger fast, efter at Falck mandag meldte ud, at virksomheden samlet set betaler 152,5 millioner kroner i godtgørelse til Region Syddanmark, Bios og omkring 500 kreditorer i Bios’ konkursbo.

Forliget mellem parterne er blevet indgået efter en lang og betændt konflikt, der har sit udspring i 2014. Her vandt Bios retten til at køre ambulance i størstedelen af Region Syddanmark efter Falck. Ambulancedriften voldte det hollandske ambulanceselskab store problemer, og det viste Falck sig at bære en stor del af skylden for. I hvert fald politianmeldte Konkurrencerådet i januar Falck for at misbruge sin dominerende position på markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Hvor store beløb hver part nu får i erstatning, er hemmeligt.

I februar understregede Torkild Høg, der repræsenterer ejerne af det konkursramte Bios, over for DR, at han ikke ville sætte tal på, hvor meget det hollandske ambulanceselskab ville kræve i erstatning. Dog sagde han, at tabet "beregnes i et tocifret, måske trecifret millionbeløb". Men den erstatning, som Bios nu modtager af Falck, ligger formentlig langt under det niveau.

Annonce

Sagen kort

I januar fremlagde Konkurrencerådet en rapport, der dokumenterede Falcks forsøg på at presse Bios ud af markedet i Region Syddanmark. Falck havde i 2014 mistet udbudskontrakten til det hollandske selskab, og herefter lancerede Falck en intern masterplan på seks punkter via hjælp fra to kommunikationspartnere, der blandt andet skulle forhindre Bios i at overtage ambulancereddere fra Falck.

Året efter fik Falck ransaget flere kontorer på grund af mistanke om ulovlige aktiviteter, og det førte i februar i år til en politianmeldelse fra Konkurrencerådet.

I sommeren 2016 var Bios gået konkurs, efter at selskabet skyldte Region Syddanmark 63 millioner kroner for rod i vagtplanerne, og med afsløringerne om Falcks ulovligheder startede hollænderne en erstatningssag sammen med Region Syddanmark og flere hundrede kreditorer.

Det var under Falcks tidligere ledelse, at masterplanen med at forhindre ambulancereddere til Bios stod på. Siden har Jakob Riis overtaget som administrerende direktør og undskyldt på koncernens vegne i sommeren 2018. Falck vil ikke kommentere, hvordan selskabet fordeler erstatningsbeløbet mellem sagsparterne.

Hollandsk tavshed

Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse, at regionen får tre fjerdedele af et samlet krav på 120 millioner kroner, der blandt andet dækker over lønkrav for de medarbejdere, der blev overdraget til regionen i forbindelse med Bios’ konkurs. Det svarer til 90 millioner kroner, hvilket regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), dog ikke ønsker at bekræfte.

- Jeg synes, at vi kan glæde os over, dels at alle de verserende sager, der kunne være på kryds og tværs med alle parter, nu bliver lukket ned, og dels at der kommer en pæn økonomisk kompensation ned i regionskassen, siger hun.

Det efterlader en resterende erstatningssum på 62,5 millioner kroner, som fordeles blandt de øvrige parter - herunder Bios. Torkild Høg er ikke vendt tilbage efter avisens henvendelser. Ifølge en pressemeddelelse er administrerende direktør for Bios Groep, Stef Hesselink, dog tilfreds med aftalen.

- Jeg er tilfreds med den aftale, der nu er indgået, og med at Falck kompenserer for de tab, vi led som virksomhed. Falck har vist, at de er i stand til at starte et nyt kapitel i deres historie, udtaler han.

Kommunikationsansvarlig for Bios i Danmark Thomas Juul-Dam oplyser, at selskabet ikke har yderligere kommentarer.

Dækket ind

Kurator i konkursboet efter Bios i Danmark Jan Bruun Jørgensen ønsker heller ikke at fortælle, hvor stort et beløb der tilfalder konkursboet, men han forventer, at alle kreditorer får fuld dækning.

- De, der stod til at tabe penge på Bios’ konkurs, kan nu gøre sig begrundet håb om at få fuld dækning. Det betyder, at vi forhåbentlig kan være færdige med konkursboet allerede i indeværende år, siger han.

Ifølge ham har parterne været i dialog om forliget siden januar, hvor Konkurrencerådet fastslog, at Falck misbrugte sin dominerende position i markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, udtalte i maj, at Falck var parat til at betale, hvis det kunne dokumenteres, at selskabets ageren havde forvoldt sagens parter tab.

- Der har været vilje fra alle parter til at se på en løsning, som alle kunne leve med. For vores vedkommende i boet synes vi, at vi har opnået et bestemt tilfredsstillende resultat, siger Jan Bruun Jørgensen.

Alternativet til forliget ville ifølge ham have været, at konkursboet var gået rettens vej.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce