Annonce
Horsens

Efter mislykkede forsøg på at bedøve vildhest: - Vi skal ikke ud i en lignende situation

Hvis en anden vildhest fra Nørrestrand bliver syg, vil en eventuel aflivning komme hurtigere i spil. Det er konklusionen efter septembers mislykkede forsøg på at bedøve førerhoppen. Arkivfoto: Morten Pape
Flere mislykkede forsøg på at bedøve og behandle den syge førerhoppe hos vildhestene fra Nørrestrand betyder, at Horsens Kommune nøje vil overveje, hvad der skal ske, hvis endnu en vildhest bliver syg.

Horsens: Det har sat tanker i gang hos biolog Jan Kunstmann, Horsens Kommune, at det viste sig umuligt at bedøve førerhoppen hos vildhestene på Nørrestrand, og at den derfor endte med at blive aflivet.

I september fik hoppen betændelse i den ene hov, der krævede behandling. Tre dage i træk forsøgte en dyrlæge at bedøve hoppen med bedøvelsespile, men det lykkedes aldrig at få den lagt ned.

Derfor besluttede Jan Kunstmann i samråd med dyrlægen til sidst at aflive hoppen.

Og aflivning kan meget vel blive konsekvensen igen, hvis en af vildhestene bliver syg, lyder hans konklusion.

- Vi skal ikke ud i en lignende situation, hvor vi stresser hesten unødigt og ikke kan komme til at behandle den. Den betændelse, som førerhoppen havde, havde vi nok ikke kunnet klare med en enkelt smedebehandling. Den skulle have flere behandlinger, så det mest humane var at aflive den.

Annonce

Svært at bedøve vildheste

Han har efter episoden med førerhoppen rådført sig hos andre kolleger med kendskab til vildheste og med zoologiske haver:

- Det er et generelt problem at få bedøvet vildheste. Det er meget svært, og der er ingen garanti, for at det lykkes, fortæller Jan Kunstmann.

Førerhoppen fra Nørrestrand blev sidste år behandlet for en flækket hov, og her lykkedes det ret hurtigt at få hesten lagt ned med bedøvelsespile.

Derfor var han optimistisk, da hoppen blev syg i september og igen krævede behandling.

- Vi brugte den samme medicin, som vi anvendte sidste år, men det lykkedes ikke at få den bedøvet. Der er bare nogle faktorer ved vildheste, der gør, at medicinen ikke virker ens hver gang, forklarer Jan Kunstmann.

Det er jo vildheste

Han understreger, at der jo er tale om vildheste, der gerne skulle kunne klare sig selv.

- Førerhoppen havde problemer med sine hove, og det er ikke noget, vi ønsker at give videre til de føl, der kommer til verden, hvis det er noget, der nedarves. Vi vil gerne have robuste heste, der kan klare sig selv, siger han.

Derfor vil hurtigere aflivning være i spil fremover.

- Vi tager det fra gang til gang og vurderer ud fra, hvad hesten fejler. Udgangspunktet vil sandsynligvis være, at vi observerer hesten, og så skal den helst komme sig selv. Hvis den ikke kan det, skal vi gribe ind, og så vil det helt klart være en vigtig overvejelse at aflive den med det samme, fordi det er så usikkert, om vi kan få den lagt ned.

Ved at finde nyt hieraki

Indtil videre har vildhestene i Nørrestrand det godt og er ved at finde sig til rette uden førerhoppen, fortæller Jan Kunstmann.

- Der er ingen interne magtkampe for at finde et nyt hieraki. Der er en hoppe, der går forrest, når flokken flytter sig, siger biologen, der kigger til hestene et par gange om ugen.

Der er fem hopper, to hoppeføl og et hingsteføl samt en hingst tilbage på Nørrestrand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce