Annonce
Horsens

Biolog husker pres fra vand og is i 1963: Bygholmdæmningen har før været udfordret

De to blå streger her på kortet markerer området, der vil blive oversvømmet, hvis Bygholmdæmningen ikke var der. Kortet er fra Eigil Holms bog "Horsensegnen" fra 2000.
Biolog og forfatter Eigil Holm husker en vinter i 1963, hvor det var på tale at evakuere borgere i lavtliggende områder i Horsens. Is var på vej hen over vejen.

Horsens: - Bygholmdæmningen har holdt til meget i tidens løb. Hvis dæmningen sprænger, vil der ske grimme ting.

Det konstaterer biolog, geolog, forfatter mm. Eigil Holm fra Søvind i kølvandet på en mandag i denne uge, der endte i evakuering af 91 horsensianere fra Bygholm Åvænget og nærliggende kolonihaver og et lille døgn uden trafik på dele af Schüttesvej.

Kortet på denne artikel er fra Eigil Holms bog "Horsensegnen - Atlas, Natur, Miljø, Historie, Erhverv" fra 2000 og viser, hvad der vil ske med Horsens uden dæmningen. Byen vil unægtelig se noget anderledes ud.

- Styrken igennem årene har været, at hele den gamle by ligger fem-seks meter over vandoverfladen. Hele det gamle Horsens er én stor høj bakke. Der er så en stejl skrænt ned til Åboulevarden, som ligger på gammel havbund. Og man har egentlig ikke gjort andet end at sætte bygninger på tidligere havbund, siger den lokale biolog.

I tilfælde af et brud på Bygholm-dæmningen vil vandet løbe helt ned til Bilka-området, som ligger lavt. Det har varehuset og andre i nærheden en del gange oplevet antydninger af, når åen er løbet over sine bredder.

Annonce

Der er en stejl skrænt ned til Åboulevarden, som ligger på gammel havbund. Og man har egentlig ikke gjort andet end at sætte bygninger på tidligere havbund.

Eigil Holm, biolog og forfatter

Tæt på evakuering

Eigil Holm har bidraget til blandt andet Horsens Folkeblad siden 1961, og han husker en vinter i 1963, hvor det var på tale at evakuere borgere fra lavereliggende områder.

- Det vat tæt på, men man valgte da ikke at gøre det. Is blev løftet op af vandet og lå tværs over vejen, mindes han om den vejstrækning, som blev ramt i mandags.

Dæmningen er udbygget siden 1963 og har holdt hidtil. Den er oprindeligt fra 1918.

Den 59 hektar store Bygholm Sø er kunstigt dannet af en opstemning af Bygholm Å i 1911. Målet var et etablere et vandkraftanlæg, som var i drift til 1959.

Eigil Holm påpeger, at meget jord og andet materiale i tidens løb er endt i søen, så bunden er hævet.

- Den nye vej skal funderes ordentligt. Der forestår et stort arbejde, siger han om udvidelsen af Schüttesvej, der snart får fire spor mod de nuværende to.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Motorcyklist ramt af bil

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce