Annonce
Horsens

Bindingsværk fra 1500-tallet: Nu skal en af Horsens' ældste ejendomme shines op

Per Jepsen kigger over mod Nørregade 6, som han ejer og nu vil gøre noget ved. Bygningen fra 1500-tallet trænger til en kærlig hånd. Foto: Morten Pape
Per Jepsen har i 15 år ejet Nørregade 6, der kan dateres tilbage til 1548. Nu skal bindingsværket på den gamle ejendom nænsomt renoveres med hjælp fra erfarne håndværkere.

Horsens: Han har ejet bygningen i 15 år, og nu skal der ske noget: Per Jepsen går i gang med at restaurere det næsten 500 år gamle bindingsværk på ejendommen Nørregade 6 i hjertet af Horsens.

Bygningen er i dén grad moden til en kærlig hånd. Det kan der ikke være to meninger om. Omvendt er det ganske imponerende, at murene har stået siden 1548, som bygningen ifølge Per Jepsen kan dateres til.

- Al bindingsværket skiftes på bygningen, og det kommer ikke til at ske i en ruf, men meget nænsomt. Jeg har koblet folk med erfaring på, siger Per Jepsen, der har hyret Tom Ejsing - Tom Træmand - fra Barrit og en murer til opgaven.

Nørregade 6 rummer to erhvervslejemål, der i dag er hjemsted for Pita King og Frisør Bella, og to lejligheder på 1. sal. De er hver på 60-70 kvadratmeter og er lejet ud.

Per Jepsen, der bor i Vejle, investerede knap en million kroner i ejendommen tilbage i starten af 00'erne, og siden er der ikke sket noget.

- Jeg har fire-fem gange søgt om tilladelse til en tagterrasse, men jeg har fået nej og været godt gal i skralden over det. Jeg har forsøgt at sælge ejendommen uden held, så nu kigger jeg i stedet fremad, siger Per Jepsen.

Annonce

Jeg begyndte at købe ejendomme op i 1993, og jeg søger noget, der har historie. Jeg har tidligere købt en biograf og en kirke - spændende byggeri med mange facetter.

Per Jepsen

Søger den gode historie

Investoren fra Vejle holder af det lidt skæve, der emmer af eventyr:

- Jeg begyndte at købe ejendomme op i 1993, og jeg søger noget, der har historie. Jeg har tidligere købt en biograf og en kirke - spændende byggeri med mange facetter. Forestil dig, hvordan det har set ud i Nørregade i 1548. Og sikke en stank, siger Per Jepsen med et smil.

Lejerne bliver boende under renoveringen, der kun kommer til at foregå på den udvendige side.

Per Jepsen har indkøbt 75 meter bindingsværk, der har ligget i depot i mange år, og så går arbejdet ellers i gang.

- Jeg gør det stille og roligt på timeløn og bruger i første omgang et par hundrede tusinde kroner på det. Jeg skal passe på, hvad jeg gør - og ikke tabe pusten.

Per Jepsen gør ikke noget ved taget, så længe han ikke har tilladelse til en tagterrasse, og han slår fast, at det ikke giver mening at bruge otte, 10 eller 12 millioner kroner på en totalrenovering.

Blandt landets ældste

Horsens rummer en række af landets ældste beboelseshuse, og Nørregade 6 er ifølge Per Jepsen Danmarks syvende-ældste. Det er dog svært på skrift at få det fulde overblik over Danmarks gamle ejendomme.

Ifølge Horsens Museums hjemmeside måtte dele af bindingsværket udskiftes efter en brand i 1773, og de "er udført i bokskonstruktion med et løsholt med to dokker (de lodrette korte bjælker i bindingsværket) under og en over i hvert fag, hvilket er karakteristisk for 1700-tallets bindingsværk", som det lyder i beskrivelsen af Nørregade 6.

Gavlhusene nummer 4, 6 og 8 i Nørregade er blandt byens ældste verdslige - ikke-kirkelige - bygninger med rødder tilbage til 1500- og 1600-tallet. Bortset fra et par andre bygninger er de de eneste huse i byen med rødder i 1500-tallet, der stadig står, lyder det endvidere fra Horsens Museum.

Nørregade 6

Nørregade er en af Horsens ældste gader - mindst 900 år. Navnet stammer fra, at gaden var den nordligste af to hovedstrøg. Nørregade var sammen med Søndergade gennem århundreder Horsens mest betydende gader.

Facaden på Nørregade 6 er klassicistisk og muligvis sat på facaden efter branden i 1773.

Bygningen fortæller om typiske tendenser inden for købstadsbindingsværk i 1500- og 1700-tallet og stilhistorie sidst i 1700-tallet og er dermed nærmest en billedbog over ældre dansk (købstads)bygningshistorie igennem flere århundreder.

Huset har derfor på flere måder en meget høj arkitektonisk værdi.

Kilder: horsensmuseum.dk og horsensleksikon.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Østjylland

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus: Patienten har det godt, siger overlæge

Annonce