Annonce
Danmark

Jernbane til Billund skaber øget biltrafik: Dansk Folkeparti forsvarer fortsat projektet

En jernbane mellem Billund og Vejle har længe været et stort ønske for Dansk Folkeparti. Derfor er banen i folkemunde blevet døbt "Tulle-banen" efter partiets politiske leder Kristian Thulesen Dahl. Foto: Michael Bager/Scanpix
Dansk Folkeparti holder ifølge finansordfører René Christensen fast i, at der skal bygges en jernbane mellem Vejle og Billund, selv om jernbanen ifølge en samfundsøkonomisk analyse fra Banedanmark vil skabe forhindringer for mange bilister. Det fremgår af analysen, at bilister tilsammen må køre op mod 348.000 ekstra kilometer om året for at komme omkring en færdig bane, skriver Berlingske.

René Christensen, har I i Dansk Folkeparti kendt til oplysninger om, at Billundbanen vil føre til øget biltrafik?

- Ikke på kilometer, men når du laver en jernbane gennem et terræn, giver det selvfølgelig både trafikale muligheder og udfordringer. Udfordringer er til for at blive løst, og hvis der i forhold til lokaltrafikken er et behov for en ekstra overkørsel, må vi se på det og skaffe den finansiering, der skal til.

Holder Dansk Folkeparti fortsat fast i ønsket om at bygge Billundbanen - også på baggrund af oplysningerne i Banedanmarks analyse?

- Ja, det er et ønske for området også. Det drejer sig om at servicere Danmarks andenstørste lufthavn. Vi ønsker et lokalområde og et Danmark i balance, og hvis der viser sig at være nogle helt særlige trafikale udfordringer, skal vi have kigget på det.

Det har været fremme før, at Billundbanen er en dårlig samfundsøkonomisk forretning, der vil give underskud, selv hvis man fik den gratis. Hvorfor kaste penge efter et projekt, der på flere parametre ser ud til at være en ulempe?

- Vi vil gerne være med til at sørge for, at infrastrukturen omkring lufthavnen er i orden.

Banedanmark peger på, at banen skal have tre gange så mange passagerer, end den forventes at få, for at være rentabel. Hvis behovet ikke er der i forhold til de penge, den koster, hvorfor er det så en god idé?

- Det er jo ikke sådan, at ingen kommer til at køre med jernbanen, og tit og ofte er det konservative skøn, der ligger. Men vi anerkender, at der bliver behov for et offentligt tilskud for at drifte. Sådan er det også med de fleste andre jernbaner, der er en af de dyreste transportformer.

Men hvis den er en ulempe for bilister, og den økonomisk ikke kan betale sig, hvilke gode argumenter er der så tilbage for at bygge jernbanen?

- Det er godt for miljøet, fordi det er eltog, det giver øget mobilitet i et område med vækst, det giver infrastruktur til Danmarks andenstørste lufthavn. Det er en masse positive ting. Det er Danmark i balance. Hvis det kun handler om én ting, så skal alt jo foregå på Sjælland, og der skulle aldrig være bygget en motorvej i Jylland. Det handler om politiske prioriteringer.

Annonce

Billundbanen

  • En jernbane mellem Vejle og Billund var var en del af infrastrukturaftalen mellem den forrige regering og Dansk Folkeparti, ligesom den også var en del af Thorning-regeringens såkaldte togfond.

  • Banen er i folkemunde blevet døbt "Tulle-banen" efter Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl. Det skyldes, at den er en mærkesag for hans parti.

  • Anlægsomkostningerne er mellem 0,9 og 1,1 milliarder kroner afhængig af løsningen.
  • Banedanmark har gennemgået en række mulige linjeføringer, men fælles for dem alle er, at de er en dårlig forretning for samfundet. Projektet har således mødt kritik fra flere trafikforskere.

  • Mens banen er et stort ønske for ikke mindst Billund Lufthavn, har midt- og vestjyske borgmestre samt det vestjyske erhvervsliv gjort stor modstand mod projektet, da det kan afskære Vestjylland fra en direkte togforbindelse til hovedstaden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

HIC

Mestrene satte HIC på plads

Annonce