Annonce
Horsens

Billedskoleleder har en mission: Tegnefestivalen skal nå endnu flere børn

Billedskoleleder Jannik Broz (midt i billedet) har store ambitioner for tegnefestivalen, der i denne uge er løbet af stablen med workshops og arrangementer på masser af skoler landet over. Men hvis ambitionerne skal indfries, så skal der nye kræfter og penge til, siger han. Foto: Søren E. Alwan
Jannik Broz, der er idemanden bag tegnefestival i Horsens, ser gerne, at konceptet kan nå op mod 12.000 børn på landsplan om få år.
Annonce

Horsens: Årets tegnefestival, som er løbet af stablen med en lang række workshops i løbet af ugen og kulminerede med DM i tegning lørdag, er nået ud til omkring 3500 børn og unge. Men står det til Jannik Broz, leder af Billedskolen i Horsens og initiativtager til tegnefestivalen, kan og skal festivalen vokse.

- Jeg så gerne, at vi blev endnu større. Men det er ikke et mål i sig selv. Jeg kan bare konstatere, at vi med tegnefestivalen når nogle af de børn, der måske er introverte og mangler at kunne bryde igennem med ord. Når vi får aktiveret det sprog, der handler om at tegne og være kreativ, gør det rigtig meget for de børn, og dem er der mange af, siger Jannik Broz, der ikke lægger skjul på, at ambitionen er at nå nå op på omkring 10.000-12.000 aktive deltagere i 2021.

Hvis det ambitiøse mål skal nås, skal der dog nye kræfter til at sprede tegnefestival-konceptet på langt flere skoler end i dag.

- Vi kan ikke nå længere ud med det setup, vi har nu. Men et samarbejde kan hurtigt få konceptet med workshops og skoleforløb bygget større. Det handler om at få opbygget et ambassadørnetværk af f.eks. lærere og elever, som kan være med til at udbrede ideen på skoler rundt om i landet, siger Jannik Broz, som også understreger, at det hele i bund og grund handler om penge.

- Hvis vi skal vokse, skal vi have andre til at tage initiativ og lægge penge til. Det er i sidste ende en politisk afgørelse, siger billedskolelederen.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Horsens

Rød tråd savnes: Teater-folk er frustrerede efter festival-aflysning

Horsens

Onsdagens corona-tal: Horsens Kommune kravler under bekymringsgrænsen - men det ændrer ingenting

Annonce