Annonce
Horsens

Billedskole har fået ansigtsløft på nettet

- Vi oplever en enorm interesse fra børn, unge og familier - lokalt og fra hele landet, som gerne vil udfordre deres visuelle evner, men som ikke ved hvordan. Med det nye web kan vi sætte fuld fart på den digitale formidling og invitere børn og unge til at være en aktiv del af et online, kreativt fællesskab. Uanset om der er covid19, eller brugerne ”bare” vil deltage hjemmefra, udtaler Jannik Broz. Arkivfoto: John Randeris
Jannik Broz håber, at relancering kan være med til at skabe nødvendig "larm", så flere får øjnene op for skolens fortræffeligheder.
Annonce

Horsens: Billedskolen Horsens har længe tegnet på en ny hjemmeside, der skal åbne flere kreative børn og unges øjne for stedets muligheder. Nu er siden gået i luften.

Hjemmesiden er designet, så den favner hele rækken af aktiviteter på kulturtilbuddet, der har hovedkvarter på Kulturstationen i Skolegade, oplyser skolen.

"Det er også her kreative børn, unge og voksne kan tilmelde sig, finde informationer og deltage i billedskolens mange tilbud og aktiviteter," fremgår det af en pressemeddelelse.

Billedskolen Horsens ny site er båret af sort og hvid. Den visuelle profil er udviklet sammen med det lokale bureau Superego. Foto: Gitte Vinum

- Vi har glædet os helt vildt til at lancere vores nye online platform, hvor vi for første gang kan præsentere hele paletten af tilbud hos os. Med en tydelig visuel identitet, har vi et langt stærkere fundament til at fortælle om alle de fantastiske ting, vi laver, og sikre, at vi ligger øverst på nethinden hos kreative børn, unge og voksne i Horsens Kommune, udtaler stedets leder Jannik Broz.

Han håber, at det ny site, der blandt andet skal bruges til Tegnefestival TV, livestreaming fra DM i Tegning og synliggørelse af Visuelt Gymnasium, kan være med til at skabe den "larm", der ifølge ham er nødvendig for, at billedskolen stikker ud som attraktivt tilbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce