Annonce
Horsens

Bille prioriterer egen bydel ved budgetforhandlingerne: Jeg synes, det er fair nok, at jeg repræsenterer det lokalområde, jeg kommer fra

Jakob Bille  (LA) håber, at der bliver plads i det kommende budget til både en ny allé, en hel hal og en cykelsti i Stensballe. Foto: Morten Pape
Liberal Alliance går til budgetforhandlinger i Horsens Byråd uden direkte krav og med fokus på Stensballe.

Horsens: Når Liberal Alliance i år går til budgetforhandlinger på Horsens Rådhus, er det med bydelen Stensballe i fokus. Byrådspolitiker og borgmesterkandidat Jakob Bille bor selv i bydelen, og ifølge ham er det helt naturligt, at man som lokalpolitiker plejer de interesser, der er i ens nærområde. Uanset om der er et forestående kommunalvalg eller ej.

- Jeg har altid haft Stensballe med i budgettet. Jeg synes det er fair nok, at jeg repræsenterer det lokalområde, jeg kommer fra. Man kan ikke være inde i alle enkeltsager i hele kommunen, så jeg synes, det er helt reelt som lokalpolitiker.

Specifikt for Stensballe ønsker LA at genetablere alléen langs Husoddevej, at få en hel hal til bydelen og en cykelsti til Serridslev.

Annonce

- Folk kører voldsomt stærkt på Husoddevej, og ved at genetablere en allé taler det både ind i den grønne dagsorden, og ved at vejen bliver smallere, har det en fartdæmpende effekt. Derfor synes jeg, man skal investere i træer frem for f.eks. vejbump, selvom den løsning maske ville være billigere. Allé-løsningen er to fluer med et smæk, siger Jakob Bille, som også håber, der bliver plads til en cykelsti i budgettet.

- Vi skal have en cykelsti. Der er ikke nogen forældre, som vil sende deres børn på cykel fra Serridslev i skole i Stensballe. Det er jo med livet som indsats, som det er i dag.

Der er ikke nogen forældre, som vil sende deres børn på cykel fra Serridslev i skole i Stensballe.

Jakob Bille (LA)

En hel hal til Stensballe

Et af hovedpunkterne i LA’s budget er "Horsens som danmarksmester i foreningsliv og frivillighed", og her skal en hel hal i Stensballe sikre bydelen de optimale faciliteter for foreningslivet.

- Med Stensballes størrelse er det berettiget med en hel hal med springfaciliteter, ligesom der kommer i Gedved og Hovedgård, og som vi også foreslår i Brædstrup, siger han.

Og derudover opfordrer han desuden borgerne i Stensballe til, efter forbillede fra oplandsbyerne, at bakke op om halprojektet.

- Hvis det kommer med i budgettet, skal lokalsamfundet også være med til at rejse midler for at få projektet i land, siger Jakob Bille.

Annonce

Til forhandlinger med åbent sind

Ud over projekterne på hjemmebanen i Stensballe fokuserer LA ikke overraskende på at stramme tøjlerne yderligere i forvaltningen og lette skattetrykket på den enkelte borger i kommunen. Sidste år forlod partiet budgetforhandlingerne, fordi det ikke kunne se sig selv i en skattestigning for borgerne på 0,02 procent, men den stridsøkse er begravet.

Selvom LA ikke ønsker skattelettelser, bliver det ikke sidste års strid, som får partiet til at forlade forhandlingerne i år, og ønsket om skattelettelser er heller ikke et ufravigeligt krav. Faktisk går LA til forhandlingerne uden dealbreakere.

Tre nedslag i budgettet

Nordlig omfartsvej – trafikplan 2030

LA ønsker, at en omfartsvej nord om Nørrestrand indgår i Trafik 2030, hvor der skal arbejdes videre med finansieringsforslag, præcis linjeføring, osv. En linjeføring bør evt. samtænkes med en kommende Kattegatforbindelse.

Frikommune på skoleområdet

LA ønsker, at Horsens Kommune ansøger om at blive frikommune på skoleområdet. Det vil øge frihedsgraderne på skolerne og skabe bedre rammer for den gode skole

Byudvikling - stadsarkitekt

LA ønsker en stadsarkitekt, der skal virke som bindeled mellem borgere, investorer, forvaltningen og byrådspolitikerne.

- Vi kan godt se os selv i et budget i år, hvor skattestigningen fra sidste år bliver videreført. Såfremt der ikke kommer yderligere stigninger på bordet, betragter vi den som en beslutning, taget i 21, siger Jakob Bille og tilføjer:

- Vi håber at få så meget med i budgettet som muligt, men der er ikke nogen af vores ønsker, som er direkte krav. Vi går ind til forhandlingerne med åbent sind.

Budgetforhandlingerne indledes med budgetseminar for alle byrådets partier 10. september. Det endelige budget forventes forhandlet på plads i starten af oktober.

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce