Annonce
Horsens

Bilister venter i snit 78 sekunder på at dreje fra E45 ved Horsens Nord

Ved Horsens Nord-afkørslen er der ingen højresvingsbane. Det betyder, at mange tager nødsporet i brug og drejer til højre. I myldretiden holder man her i flere minutter, og utålmodigheden får folk til at bruge nødsporet. Foto: Søren E. Alwan

Vejdirektoratet har lavet en beregning på, hvor lang tid bilister holder og venter på at kunne køre videre, når de skal af motorvejen ved Østbirkvej. Forslag med signalregulering er sendt til politikerne på Christiansborg.

Horsens: Hvorfor er der ingen svingbane, når man drejer fra motorvejen ved Horsens Nord-afkørslen?

Det er helt sikkert et spørgsmål, mange pendlere har siddet bag rattet og stillet sig selv. Den slags tanker og mange andre er der rigeligt tid til, hvis man kommer fra nord og kører på rampen i myldretiden om morgenen og eftermiddagen, for man kan nemt risikere at holde der i flere minutter.

Vejen er statsejet, og Folkebladet har derfor spurgt Vejdirektoratet, hvorfor forholdene er, som de er. Hvorfor der hverken er signalregulering eller svingbane, som det er tilfældet ved Horsens Vest og Syd. Afdelingsleder Mette Bentzen fra Planlægning og Myndighed fortæller, at man i efteråret 2017 havde folk ude for at se på forholdene ved bl.a. Horsens Nord.

- Det er et trafikeret punkt på vejnettet, og derfor var vi ude for at se, om der er behov for at ændre noget, så trafikken glider nemmere. Vi lavede bl.a. en beregning af, hvor lang tid folk holder og venter om morgenen. Det viste et gennemsnit på 78 sekunder, siger Mette Bentzen.

Netop ventetiden får en del bilister til at bruge nødsporet det sidste stykke op mod Østbirkvej, hvor de så drejer til højre, men den slags manøvrer er ulovlige. Det koster 2000 kr. i bøde at køre ulovligt i nødsporet, som det er tilfældet her.

Vejdirektoratets folk lavede på baggrund af deres undersøgelser et skitseprojekt med signalregulering. Nu er sagen overdraget til politikerne på Christiansborg, da pengene til projektet skal komme herfra, hvis det skal føres ud i livet.

- Vores arbejde er sådan set færdigt. Vi har set på problemet, lavet et løsningsforslag og sendt det videre til beslutningstagerne. Det bliver så et spørgsmål om prioritering af ressourcerne fra deres side, siger Mette Bentzen.

Hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser pressemedarbejder Mia Josiassen, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med aftalen om finansloven for 2018 afsatte 50 mio. kr. i både 2018 og 2019 til en pulje til mindre transportinitiativer.

- Projekter vedrørende ramper ved Horsens er ikke en del af aftalen, skriver hun i en mail til Horsens Folkeblad.

Annonce

Det er et trafikeret punkt på vejnettet, og derfor var vi ude for at se, om der er behov for at ændre noget, så trafikken glider nemmere. Vi lavede bl.a. en beregning af, hvor lang tid folk holder og venter om morgenen. Det viste et gennemsnit på 78 sekunder.

Mette Bentzen, afdelingsleder ved Vejdirektoratet

Horsens holder i kø

Horsens er en vækstkommune, og vi kan være stolte af, at så mange flytter hertil.Flere indbyggere betyder dog også mere trafik, og på vej ind og ud af Horsens sidder vi fanget mellem hjem, job, daginstitution, indkøb, aftaler og kunder.

Og her holder vi så. I kø.

I disse uger sætter Horsens Folkeblad fokus på køerne og på de udfordringer, den øgede trafik skaber. Vi giver dig også dine medtrafikanters tips til veje til at undgå køerne.

Ved Horsens Nord-afkørslen er der ingen højresvingsbane. Det betyder, at mange tager nødsporet i brug og drejer til højre. I myldretiden holder man her i flere minutter, og utålmodigheden får folk til at bruge nødsporet. Foto: Søren E. Alwan

140 meter ekstra svingbane ved Horsens V

Det er i øvrigt ikke længe siden, Vejdirektoratet senest har arbejdet på motorvejsnettet ved Horsens.

Projektleder Robin Højen Madsen fortæller, at højresvingsbanen i nordgående retning ved Horsens Vest kort før jul blev forlænget med ca. 140 meter. Det gjorde den, da der var en tendens til såkaldt tilbagestuvning af biler ned på motorvejen.

- Mange har måske slet ikke bemærket det, da det er lavet i nattens mulm og mørke, og det tog kun fire nætter. Det var muligt her, fordi der er et signalanlæg til at regulere trafikken. Det er typisk ikke ret godt at have både en højre- og venstresvingsbane, hvis ikke der er signalregulering, da bilen, som skal svinge til venstre, ofte kommer til at holde og blokere udsynet for den, der skal til højre, og som oftest kommer hurtigere væk fra svingbanen, siger Robin Højen Madsen.

Ved Horsens Nord-afkørslen er der ingen højresvingsbane. Det betyder, at mange tager nødsporet i brug og drejer til højre. I myldretiden holder man her i flere minutter, og utålmodigheden får folk til at bruge nødsporet. Foto: Søren E. Alwan
Ved Horsens Nord-afkørslen er der ingen højresvingsbane. Det betyder, at mange tager nødsporet i brug og drejer til højre. I myldretiden holder man her i flere minutter, og utålmodigheden får folk til at bruge nødsporet. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce