Annonce
Horsens

Bilister blæser på parkerings-regler for at holde gratis

Parkeringspladsen bag Klosterkirken er privat område til brug for gæster med ærinde i enten kirken eller klostergården. Foto: Michael Svenningsen
Gratis parkering ved Klosterkirken frister flere og flere bilister, der uden lovligt ærinde optager pladserne for eksempelvis begravelsesgæster. Samtidig kimer de personalet ned, når de opdager, at deres bil er blevet låst inde om aftenen, og senest har to personer savet sig ud af en låst låge.

Horsens: Det står ellers højt og tydeligt på skiltet ved lågen ind til Klosterkirkens parkeringsplads fra Borgergade: "Uden for kirkens åbningstid kan lågen blive låst. 14.30-8.00."

Ved siden af lågen står der et stor rundt "indkørsel forbudt-skilt" med underteksten: Gælder ikke ærinde i kirken/klostergården.

Budskabet skulle altså være skåret ud i pap, men har tilsyneladende svært ved at trænge ind hos borgere, der har fundet sig en god, gratis parkeringsplads i hjertet af Horsens.

Gennem de senere år har et stigende antal borgere valgt at benytte Klosterkirkens parkeringsplads, selvom deres eneste ærinde ved kirken er at komme af med bilen. Det betyder, at der er færre p-pladser til gæster, der rent faktisk har et ærinde i kirken, for eksempel bryllupsgæster og begravelsesgæster.

- Folk respekterer ikke, at det er kirkens parkeringsplads, så de senere år har vi håndhævet, at det er vores parkeringsplads og sat skiltet op med, at man uden for kirkens åbningstid kan opleve, at lågen bliver låst, fortæller Jørn Bjørnskov, formand for menighedsrådet i Klosterkirken.

Annonce

Jamen vi er fra Aarhus...

Håndhævelsen har dog ikke hjulpet stort.

Men den låste låge skaber til gengæld panik hos p-synderne, når de kommer for at hente deres bil og opdager, at de ikke kan komme ud.

- Der er ingen grænser for, hvor paniske folk bliver, hvis deres bil er låst inde, fortæller sognepræst ved Klosterkirken, Peter Stentoft.

Både han selv, og det øvrige personale ved kirken, er blevet præsenteret for et utal af gode forklaringer, når folk ringer og meget gerne vil have lågen åbnet, så de kan komme ud med bilen.

For eksempel at en gammel mor er syg, og hendes medicin ligger i bilen, klukker præsten, der for nyligt oplevede en ukendt kvinde trække Aarhus-kortet.

Han havde inviteret sin kone ud at spise, og de havde lige bestilt maden, da han blev ringet op af kvinden.

- Hun forklarede, at hendes bil var låst inde, og at de kom helt fra Aarhus... Jeg sagde, at jeg troede, at man selv i Aarhus kunne læse. Joh, men hun troede ikke, at skiltet betød så meget, griner Peter Stentoft, der valgte at fortsætte middagen med sin kone og lade aarhusianeren klare sig selv.

Jeg er jo medlem af folkekirken

Han husker også en episode for nogle år siden, da fire ungersvende stillede bilen ved Klosterkirken og satte kurs direkte mod byen.

Præsten drønede efter dem og fortalte, at de ikke måtte parkere der, hvorefter den ene udbrød:

- Min mor siger, at det må vi godt...

Men nej, det har mor misforstået, for det må man ikke, pointerer præsten.

Heller ikke, selvom man er medlem af folkekirken, hvilket også er et hyppigt anvendt argument for at smide bilen ved kirken.

- Så store medlemsfordele giver det altså heller ikke. Udover at man kan blive begravet, konstaterer Peter Stentoft.

Savede lågen over

Men ét er dårlige undskyldninger, noget andet er at gribe til selvtægt, hvis bilen bliver lukket inde.

Det skete for nylig, da to ukendte mænd en torsdag aften kl. 22 savede sig gennem lågens låsesystem for at få deres varebil ud. Det lykkedes, og tilbage står kirken med en ødelagt låge.

Episoden fandt sted 28. februar og blev filmet af et vidne, fortæller Jørn Bjørnskov, der har anmeldt hærværket og overdraget billedmaterialet til Sydøstjyllands Politi.

- Hærværket er prikken over i'et. Når man ligefrem begår vold for at komme ud, er det nok. De kunne jo have ringet, sukker Jørn Bjørnskov, der sammen med menighedsrådet nu vil lave retningslinjer for, hvordan personalet skal agere, når folk, der er kommet frem til låst låge, ringer og kræver at komme ud.

- Vi skal have fundet ud af, om det for eksempel er lovligt at kræve et gebyr.

Selvom Klosterkirken skilter med, at lågen kan være låst mellem kl. 14.30 og 8, er der mange ,der tager chanchen og parkerer på kirkens p-plads. 28. februar blev to mænd låst inde med deres varevogn, hvilket dog ikke holdt dem tilbage. De savede låsen til porten over og kom derefter ud. Hærværket er meldt til politiet. Foto: Michael Svenningsen

Ønsker ikke bøderegn

Ifølge Peter Stentoft har kirken overvejet at hyre et parkeringselskab, men droppet ideen igen.

- Vi er ikke interesseret i, at der skal uddeles en masse bøder. Vi vil bare gerne have pladserne i fred. Vi har også overvejet en pullert, men det vil koste 170.000 kr., så den idé frafaldt vi også igen, siger han.

Præsten oplever mest parkerings-polemikken som et irritationsmoment, når kirken afholder arrangementer, og parkeringspladserne er optaget.

Det er Jørn Bjørnskov enig i.

- Besøgende til kirken og klostergården har altså førsteret, og vi har ikke for meget plads at parkere på i forvejen.

Klosterkirken oplever stigende problemer med, at folk, der ikke har ærinde i kirken, parkerer på kirkens parkeringsareal og optager pladser for eksempelvis begravelsesgæster eller bryllupsgæster. Det, selvom der højt og tydeligt står ved indgangen, at der er adgang forbudt, hvis ikke man har et ærinde. Bilen her har dog tilladelse til at bruge parkeringspladserne. Foto: Michael Svenningsen

 

Jørn Bjørnskov, formand for Klosterkirkens menighedsråd, er godt træt af folk, der bruger kirkens parkeringspladser, selvom de ikke har et ærinde i kirken eller klostergården. Ikke mindst, fordi han selv og personalet jævnligt bliver ringet op af folk, der har fået låst deres bil inde på området. Det står ellers højt og tydeligt ved indgangen, at porten kan være låst uden for kirkens åbningstid. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce