Annonce
Horsens

Bilister blæser på parkerings-regler for at holde gratis

Parkeringspladsen bag Klosterkirken er privat område til brug for gæster med ærinde i enten kirken eller klostergården. Foto: Michael Svenningsen
Gratis parkering ved Klosterkirken frister flere og flere bilister, der uden lovligt ærinde optager pladserne for eksempelvis begravelsesgæster. Samtidig kimer de personalet ned, når de opdager, at deres bil er blevet låst inde om aftenen, og senest har to personer savet sig ud af en låst låge.

Horsens: Det står ellers højt og tydeligt på skiltet ved lågen ind til Klosterkirkens parkeringsplads fra Borgergade: "Uden for kirkens åbningstid kan lågen blive låst. 14.30-8.00."

Ved siden af lågen står der et stor rundt "indkørsel forbudt-skilt" med underteksten: Gælder ikke ærinde i kirken/klostergården.

Budskabet skulle altså være skåret ud i pap, men har tilsyneladende svært ved at trænge ind hos borgere, der har fundet sig en god, gratis parkeringsplads i hjertet af Horsens.

Gennem de senere år har et stigende antal borgere valgt at benytte Klosterkirkens parkeringsplads, selvom deres eneste ærinde ved kirken er at komme af med bilen. Det betyder, at der er færre p-pladser til gæster, der rent faktisk har et ærinde i kirken, for eksempel bryllupsgæster og begravelsesgæster.

- Folk respekterer ikke, at det er kirkens parkeringsplads, så de senere år har vi håndhævet, at det er vores parkeringsplads og sat skiltet op med, at man uden for kirkens åbningstid kan opleve, at lågen bliver låst, fortæller Jørn Bjørnskov, formand for menighedsrådet i Klosterkirken.

Annonce

Jamen vi er fra Aarhus...

Håndhævelsen har dog ikke hjulpet stort.

Men den låste låge skaber til gengæld panik hos p-synderne, når de kommer for at hente deres bil og opdager, at de ikke kan komme ud.

- Der er ingen grænser for, hvor paniske folk bliver, hvis deres bil er låst inde, fortæller sognepræst ved Klosterkirken, Peter Stentoft.

Både han selv, og det øvrige personale ved kirken, er blevet præsenteret for et utal af gode forklaringer, når folk ringer og meget gerne vil have lågen åbnet, så de kan komme ud med bilen.

For eksempel at en gammel mor er syg, og hendes medicin ligger i bilen, klukker præsten, der for nyligt oplevede en ukendt kvinde trække Aarhus-kortet.

Han havde inviteret sin kone ud at spise, og de havde lige bestilt maden, da han blev ringet op af kvinden.

- Hun forklarede, at hendes bil var låst inde, og at de kom helt fra Aarhus... Jeg sagde, at jeg troede, at man selv i Aarhus kunne læse. Joh, men hun troede ikke, at skiltet betød så meget, griner Peter Stentoft, der valgte at fortsætte middagen med sin kone og lade aarhusianeren klare sig selv.

Jeg er jo medlem af folkekirken

Han husker også en episode for nogle år siden, da fire ungersvende stillede bilen ved Klosterkirken og satte kurs direkte mod byen.

Præsten drønede efter dem og fortalte, at de ikke måtte parkere der, hvorefter den ene udbrød:

- Min mor siger, at det må vi godt...

Men nej, det har mor misforstået, for det må man ikke, pointerer præsten.

Heller ikke, selvom man er medlem af folkekirken, hvilket også er et hyppigt anvendt argument for at smide bilen ved kirken.

- Så store medlemsfordele giver det altså heller ikke. Udover at man kan blive begravet, konstaterer Peter Stentoft.

Savede lågen over

Men ét er dårlige undskyldninger, noget andet er at gribe til selvtægt, hvis bilen bliver lukket inde.

Det skete for nylig, da to ukendte mænd en torsdag aften kl. 22 savede sig gennem lågens låsesystem for at få deres varebil ud. Det lykkedes, og tilbage står kirken med en ødelagt låge.

Episoden fandt sted 28. februar og blev filmet af et vidne, fortæller Jørn Bjørnskov, der har anmeldt hærværket og overdraget billedmaterialet til Sydøstjyllands Politi.

- Hærværket er prikken over i'et. Når man ligefrem begår vold for at komme ud, er det nok. De kunne jo have ringet, sukker Jørn Bjørnskov, der sammen med menighedsrådet nu vil lave retningslinjer for, hvordan personalet skal agere, når folk, der er kommet frem til låst låge, ringer og kræver at komme ud.

- Vi skal have fundet ud af, om det for eksempel er lovligt at kræve et gebyr.

Selvom Klosterkirken skilter med, at lågen kan være låst mellem kl. 14.30 og 8, er der mange ,der tager chanchen og parkerer på kirkens p-plads. 28. februar blev to mænd låst inde med deres varevogn, hvilket dog ikke holdt dem tilbage. De savede låsen til porten over og kom derefter ud. Hærværket er meldt til politiet. Foto: Michael Svenningsen

Ønsker ikke bøderegn

Ifølge Peter Stentoft har kirken overvejet at hyre et parkeringselskab, men droppet ideen igen.

- Vi er ikke interesseret i, at der skal uddeles en masse bøder. Vi vil bare gerne have pladserne i fred. Vi har også overvejet en pullert, men det vil koste 170.000 kr., så den idé frafaldt vi også igen, siger han.

Præsten oplever mest parkerings-polemikken som et irritationsmoment, når kirken afholder arrangementer, og parkeringspladserne er optaget.

Det er Jørn Bjørnskov enig i.

- Besøgende til kirken og klostergården har altså førsteret, og vi har ikke for meget plads at parkere på i forvejen.

Klosterkirken oplever stigende problemer med, at folk, der ikke har ærinde i kirken, parkerer på kirkens parkeringsareal og optager pladser for eksempelvis begravelsesgæster eller bryllupsgæster. Det, selvom der højt og tydeligt står ved indgangen, at der er adgang forbudt, hvis ikke man har et ærinde. Bilen her har dog tilladelse til at bruge parkeringspladserne. Foto: Michael Svenningsen

 

Jørn Bjørnskov, formand for Klosterkirkens menighedsråd, er godt træt af folk, der bruger kirkens parkeringspladser, selvom de ikke har et ærinde i kirken eller klostergården. Ikke mindst, fordi han selv og personalet jævnligt bliver ringet op af folk, der har fået låst deres bil inde på området. Det står ellers højt og tydeligt ved indgangen, at porten kan være låst uden for kirkens åbningstid. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce