Annonce
forside

Bilist må ikke vise politiet optagelse efter bøderegn: Sagen sendes i retten

Hvis man er uenig med politiet om en fartbøde, vil sagen typisk ende i retten. Men en borger fra Fredericia undrer sig over, at politiet ikke har villet tale med ham om en fartbøde, han fik på E45 i september. Arkivfoto: Michael Bager

Karsten Munk fra Fredericia er en af de flere hundrede bilister, der blev blitzet i en kontrol på E45 i september. Han har klaget over bøden, men er fortørnet over, at politiet har sendt sagen til retten uden at lytte på ham.

Horsens: Flere hundrede bilister fik en fartbøde, da Sydøstjyllands Politi 21. september lavede en kombineret lastbil- og hastighedskontrol på E45 ved Ejer Baunehøj.

Blandt dem Karsten Munk fra Fredericia, der efterfølgende har klaget over bøden.

I et læserbrev i avisen fredag skriver han, at han har kamera i sin gps og har optagelsen fra den pågældende dag. De optagelser vil han meget gerne vise politiet, men er blevet afvist i et skriftligt svar.

- Deres henvendelse er opfattet som en indsigelse mod bøden, og sagen vil derfor blive sendt til retten til afgørelse, er beskeden fra politiet, og det har fået Karsten Munk til at ryge i blækhuset.

- Politiet lægger vægt på dialog med borgerne, men jeg afvises kold og kynisk: "Sagen sendes i retten.", skriver han i sit læserbrev.

Annonce

Sikkerhed for borgerne

Men det er en helt almindelig procedure, at sagen ender i retten, hvis der er uenighed om en bøde, fortæller advokaturchef i Sydøstjyllands Politi, Dorthe Møller Andersen.

- Inden politiet sender et bødeforlæg ud, vurderes det, om man mener, at der er beviser nok. Hvis borgeren så får bødeforlægget og gør indsigelser, går sagen til retten. Her kan pågældende komme med sin forklaring, og der kan føres vidner, og det er dommeren, der træffer en afgørelse. Det er en sikkerhedsgaranti for borgeren, at en sag ender i retten ved uenighed, forklarer Dorthe Møller Andersen.

Hun pointerer, at hun ikke kender den aktuelle sag og udtaler sig generelt.

Når det er sagt, er borgerne altid velkomne til at kontakte politiet.

- Men det er ikke en diskussionsklub. Det er en konkret vurdering, når vi får henvendelser, men det er helt normal procedure, at sagen går i retten ved uenighed, siger Dorthe Møller Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Håndtryk og statsborgerskab: Historieløs nazisammenligning

De lovpligtige håndtryksceremonier for nye danske statsborgere, som er en rose groet i Inger Støjbergs (V) have, har bragt sindene i kog i hele Danmark. Landets kommuner, der skal stå for dem, har indrettet sig vidt forskelligt i forhold til gennemførelsen. Nogle steder står giftefogeder af begge køn for ceremonien, nogle steder er det kvinder, andre steder mænd. I Aabenraa har borgmesteren, Thomas Andresen (V), valgt ikke at deltage i ceremonierne, og han har ingen hemmelighed gjort ud af, at han er inderligt imod et diktat fra Christiansborg om, hvordan man partout skal hilse. Han mener, at det danske samfund bør respektere, hvis eksempelvis muslimske mænd på grund af religiøs overbevisning ikke ønsker at give hånd til en kvinde. Så langt, så godt. Lovgivning om bestemte hilseformer eller for den sags skyld statsanerkendt påklædning vil altid være kontroversiel. Men når Thomas Andresen sammenligner kravet om håndtryk for nye statsborgere med den det nazistiske "Heil" er han ganske enkelt galt afmarcheret. Og ikke bare det. Han udviser en historieløshed ud over det sædvanlige, noget en borgmester i lige præcis Sønderjylland burde holde sig fra. Den nazistiske hilsen var, ud over at være tvungen for alle offentligt ansatte i Hitler-Tyskland, jo i sin essens en hyldest til en af verdenshistoriens mest brutale og grusomme tyranner. En mand, der ville udrydde alle jøder og med koncentrationslejre og gaskamre gjorde sit for at nå dette mål. En mand, der med sine teorier om racehygiejne og eugenik lagde nye alen til menneskelig fornedrelse. Skulle kravet om håndtryk ved en ceremoni for fejring af dansk statsborgerskab virkelig kunne sammenlignes med dette verdenshistoriske lavpunkt? Aldrig, og det burde Thomas Andresen vide. Intet kan i ondskab og rækkevidde sammenlignes med, hvad det nazistiske "Heil" symboliserer, så selv om borgmesteren måske blot ønskede at sammenligne elementerne af tvang, burde blot få sekunders omtanke have afholdt ham fra denne sammenligning.

Annonce