Annonce
Odder

Bilfrit torv: Pullerter kommer op efter byfesten

Torvet har fået et bordfodboldspil, og i juli sørger Køb Odder blandt andet for besøg af en ballonmand, som opfylder børnenes ønsker. Foto: Hans Jørgensen
I løbet af sensommeren begynder forsørget med at fjerne biler fra Torvet i Odder. Allerede nu er der sat legehuse og andre ting op til fri benyttelse.

Odder: De praktiske forberedelser til at sætte pullerter op ved Torvet og for enden af gågaden er så småt gået i gang.

En hæve-sænke-pullert er en stolpe, der kan køre op og ned i jorden. Der bliver sat to op ved indkørslen til Torvet ved apoteket på Rosensgade og to i den anden ende af gågaden.

Desuden sættes der to op ved Holsteinsgade i den anden ende af Torvet. På den måde kan gågaden og Torvet spærres af for biltrafik.

Pullerterne kan hæves og sænkes med en adgangsbrik, og en række beboere i området er berettiget til at få sådan en brik gratis. De får automatisk besked fra kommunen, og pullerterne bliver først taget i brug, når beboerne har fået en brik. Indtil da vil pullerterne være nede, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Annonce

Skal gøre Torvet lækkert

Det er byrådet, der har besluttet at sætte stolperne op. Midtbyen skal udvikles, og Torvet skal være mere attraktivt.

Derfor skal der laves nogle forsøg, og et af dem er at gøre området bilfrit i perioder. Torvet er allerede blevet piftet lidt op med legehuse, sandkasser og andre ting, og der er mere på vej. Undervejs vil kommunen vurdere, hvordan tiltagene fungerer.

Arbejdet med at sætte pullerter op begynder i uge 32, og når afspærringen tages i brug, vil der være åbent for varekørsel klokken 5-11 hver dag.

Fælles Drift & Service kan også låne eller leje brikker ud i særlige tilfælde, for eksempel til hvis man skal have gang i en flyttevogn, er kronisk syge eller gangbesværet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Rotteplaget værtshus åbner igen

Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at klare fusion: 38 medarbejdere havde vidt forskellige måder at gøre tingene på

Annonce