Annonce
Østjylland

Bil røg om på taget efter uheld på motorvej ved Randers: Skabte massiv kø

Arkivfoto fra E45: Michael Svenningsen
Ingen af de involverede ser ud til at være kommet alvorligt til skade.
Annonce

Der har torsdag eftermiddag været et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved Randers. To biler var impliceret, og den ene røg om på taget, oplyser Østjyllands Politi.

- Vi anmoder om, at hastigheden nedsættes, og at der udvises forsigtighed, lød opfordringen fra politiet på Twitter.

I forbindelse med uheldet blev begge spor i sydgående retning spærret, og der opstod lang kø.

- Vi har spærret hele motorvejen, for der er bildele overalt. Vi regner med at kunne åbne det ene spor om et kvarter og det andet, når vi har fået fjernet den bil, der ligger der, lød det fra beredskabsinspektør Jørgen Hansen, Beredskab og Sikkerhed Randers, kort før klokken 17.30.

Umiddelbart efter klokken 19 oplyser vagtchef Flemming Lau hos Østjyllands Politi, at oprydningsarbejdet er afsluttet. Trafikken skulle så småt glide igen.

Samtidig fortæller han, at det var to kvindelige bilister, der var involveret i uheldet. De blev begge kørt til Regionshospitalet Randers efter uheldet. Den ene med lettere skader, den anden bare til tjek.

Uheldet skete lidt nord for Hammelvej mellem serviceanlæg Gudenå V og Randers S.

Opdateres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce