Annonce
Horsens

Bier, blomster og en duft af timian: Anlæg for de ældres sanser

Bierne var de første, der indviede en ny have på Gedvedhus. Foto: Morten Pape
Folk strømmede til, da der torsdag var snoreklip på Gedvedhus. Det blev fejret med pølser og harmonikamusik.

Gedved: Solen skinnede, og det gode vejr var formentlig medvirkende årsag til, at den nyanlagte sansehave ved Gedvedhus var fyldt med mennesker torsdag eftermiddag.

Anledningen var, at formand for velfærds- og sundhedsudvalget Ellen T. Schmidt (S) erklærede haven for officielt indviet.

Hun klippede den røde snor efter at have holdt tale, og derefter kunne folk gå rundt og tage den nyanlagte have i nærmere øjesyn.

Daglig leder af Gedvedhus, Henrik Brandt, viste rundt med et stort smil.

- Måske er det noget pjat at kalde det for en sansehave, for alle haver er vel sansehaver, funderede han.

Alligevel pegede han med tilfreds mine på en bænk, hvorunder der var plantet timian.

- Der er selvfølgelig gjort nogle overvejelser omkring, hvordan haven er blevet indrettet. Her på bænken er det tanken, at man skal kunne fornemme duften af timian, forklarede Henrik Brandt, der ligeledes glædede sig over, at der er plantet purløg langs stierne.

Annonce
Vi synes, det er værd at fejre. Derfor er frivillige og pårørende foruden beboerne med ved indvielsen.

Henrik Brandt, daglig leder

Indrettet til kørestole

Haven er på omkring 600 kvadratmeter, og den er indrettet med mange detaljer.

- Der var fliser og græs på arealet, før vi gik i gang, forklarede Peter Lund fra firmaet Tolstrup Anlægsgartner, som har anlagt haven.

- Det har vi gjort i et samarbejde med projektleder Lise Kjer Brøgger fra Ejendomscenteret ved Horsens Kommune. Arbejdet har stået på i sammenlagt trekvart år. Vi har udført haven ud fra de tegninger, vi har fået fra landskabsarkitekterne, fortalte Peter Lund.

Haven er indrettet, så de 24 beboere kan komme rundt med deres kørestole og rollatorer.

- Vi er sammen med beboerne kommet med gode råd og ønsker til projektet. Vi ville f.eks. gerne have den her pavillon midt i haven, hvor man kan komme til at sidde i skyggen, sagde Henrik Brandt.

Sansehaven er en del af det redesign, som Gedvedhus efterhånden har gennemgået, siden bygningerne husede Gedved Kommunes rådhus før kommunesammenlægningen.

Gedvedhus fik fjernet den sidste fornemmelse af rådhus indvendigt for halvandet år siden.

Dengang blev Gedvedhus malet i stærke og udfordrende farver, og der blev indkøbt nye møbler.

Spisestuen fik også en omgang ved den lejlighed.

Nu er det så det udendørs areal, der har fået den store tur.

- Det synes vi, er værd at fejre. Derfor er frivillige og pårørende foruden beboerne med ved indvielsen, forklarede Henrik Brandt.

Ellen T. Schmidt gav i sin tale udtryk for, at hun glædede sig over detaljerne i haven.

- Mange af jer er kommer med gode ideer. Der er blevet tænkt på, at der ikke skal være alt for meget vedligeholdelse, og der er blevet lagt vægt på, at man kan sidde i tørvejr i pavillonen, sagde Ellen T. Schmidt.

Efter snoreklippet var der sang og harmonikamusik, og der var opstillet en pølsevogn til lejligheden - og her var der hurtigt kø.

Haven er indrettet med stier foruden stauder, vilde græsser, krydderurter, buske og frugttræer.

Tolstrup Anlægsgartner står for vedligeholdelsen i starten, indtil sansehaven er vokset til.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce