Annonce
Horsens

Bidsk middelaldersennep og brølstærke riddere: Debutantens højdepunkter på middelalderfestivalen

Vild action, gakkede gøglere og middelaldermad, når det er bedst. Der var noget at finde for enhver smag i festivalens tætpakkede program. Foto: Michael Svenningsen
Forventningerne blev gjort til skamme, da Folkebladets udsendte debuterede på Horsens Middelalderfestival.

Horsens: Middelalderfestival. Lyt lige en ekstra gang til navnet og forestil dig, hvilke sparsomme forestillinger der går gennem hovedet på en 26-årig nordjyde, hvis eneste forhold til middelalderen er Game of Thrones og de efterhånden noget tågede erindringer fra historieundervisningen i gymnasiet.

Sikkert et forvokset dyrskue med noget rollespil og et par grillede pølser på en Steff Houlberg-bakke.

Men ak, nej, hvor undertegnede dog tog fejl, fik én på opleveren og blev opslugt af det stort anlagte middelalderunivers på Fængslet.

Her følger en debutants højdepunkter fra Horsens Middelalderfestival.

Annonce

De famøse flagkastere

- Vi har forbedredt os grundigt og har endnu mere musik - blandt andet blæsere - med i år. Det er klart den bedste middelalderfestival i Europa, lød meldingen fra flagkaster Rachele Saletti. Foto: Michael Svenningsen

Der har været talt og skrevet meget om de populære flagkastere og ikke mindst om deres fravær på sidste års middelalderfestival.

I år var de tilbage. Og indrømmet: Artister, der kaster med flag - hvor spændende kan det være?

Ikke så lidt endda, skulle det vise sig. For de italienske virtuoser leverede for alle pengene, da de gav både rytmisk krydderi til åbningsoptoget og smagsprøver på deres fantastisk velkoordinerede flagfagter rundt omkring på festivalpladsen lørdag eftermiddag.

Alene navnet Gruppo Sbandieratori e Tamburini di Torrita di Siena lyder flot og pompøst. Og det var lige præcis, hvad flagkasterne var.

Dansk-estisk landskamp i Ridderarenaen

Brølstærke 'Ridder Tud' fra Estland lignede en anden "The Mountain", da han entrerede Ridderarenaen til hest. Foto: Michael Svenningsen

Da hundredevis af mennesker begyndte at stimle sammen ved Ridderarenaen lørdag eftermiddag, stod det hurtigt klart, at ridderturneringen var et af de mest imødesete og spektakulære indslag på middelalderfestivalen.

Den skuffede ikke. Slet ikke.

Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen i det nuværende Tallinn i Estland. Derfor markerede årets ridderduel 800-året med en vaskeægte dansk-estisk landskamp udkæmpet på hesteryg, proklamerede herold Permann von Greiffenstein, idet ridderne gjorde deres entré.

Her skulle det hurtigt vise sig, at det danske islæt - ridderen 'Gotfred' og 'Kong Valdermar' - havde et betydeligt handicap, da kongen havde været i mjødtønderne fredag aften og fremstod noget vakkelvorn på sin hest, der var klædt i rød-hvide farver.

Den drabelige modstander, 'Ridder Tud', der med sort fuldskæg og store, æstetiske overarme lignede en anden "The Mountain", daskede undervejs den overrislede 'Kong Valdermar' så hårdt i nakken, at han røg af hesten.

Heldigvis fik kongen fingrende i et kop trylledrik, der gjorde udslaget, fik ham på benene igen og gav Valdermar sejren i direkte duel mod sit estiske modstykke.

Lansekamp og underholdning til den helt store - danske - guldmedalje.

Gøglerier med Fabius the Jester

Italienske 'Fabius the Jester' underholdte med gøgl, akrobatik og jongleren weekenden igennem. Foto: Michael Svenningsen

På Gøglerpladsen var der lørdag eftermiddag besøg fra den excentriske Fabius the Jester, der ikke forsømte nogen mulighed for at give sit publikum mulighed for at trække på smilebåndet.

Akrobatik, jongleren med ildfakler og sjofle vittigheder stod i lys lue, da italieneren, der - efter eget udsagn - var blevet sendt i karantæne i Danmark af sin kone, underholdte store som små.

Middelaldermad, når det er bedst

Fladbrød med kamsteg, hvidkål, friske ærter, akaciehonning og middelaldersennep for rigtige mænd. Der var talrige smagoplevelser på middelalderfestivalen. Foto: Michael Svenningsen

Første bid sendte tankerne i retning af det netop overståede ridderslag i Ridderarenaen. Råt for uforsødet. Den anden spredte sig som en sanseoplevelse fra mundvigerne og ned i maven.

Pakket med grillet kamsteg, sprøde hvidkål, friske ærter, lidt akaciehonning og rigtig middelaldersennep var madbodens middelalder-wrap en frokost, der kunne byde selv de bedste og mest trendy street food-bikse op til dans.

Herlighederne kunne man skylle ned med skøn, ufiltreret æblemost og eventuelt et stykke hjemmebagt æblekage, der smagte, lige som sådan én skal - af rigtige, friske æbler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce