Annonce
Udland

Biden og Putin er enige om at mindske risiko for krig

Der var også plads til smil, da Ruslands præsident, Vladimir Putin (tv), og USA's præsident, Joe Biden (th.), mødtes i Geneve onsdag eftermiddag. Men forholdet er ikke helt så hjerteligt, som det kan se ud på billedet. Putin talte om en "pragmatisk dialog". Biden talte om "en god tone". Foto: Peter Klaunzer/Ritzau Scanpix
Præsidenterne for USA og Rusland siger i fælles erklæring, at de via dialog vil øge kontrollen med våben.

Mens USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i hver sin kortege hastede til deres respektive fly for at rejse hjem fra deres topmøde i Geneve, Schweiz, sendte deres embedsmænd en fælles erklæring for præsidenterne ud til offentligheden.

Det er en erklæring, der handler om våbenkontrol. Om at reducere risikoen for krig.

USA og Rusland ligger inde med verdens største arsenaler af atomvåben.

Annonce

I erklæringen onsdag aften siger de, at de deler målet om at sikre, at der er forudsigelighed på det strategiske område.

Det reducerer risikoen for væbnede konflikter og truslen om atomkrig.

Erklæringen gentager også den gamle læresætning, der var kendt under Den Kolde Krig:

- En atomkrig kan aldrig vindes og må aldrig udkæmpes.

På sin pressekonference efter topmødet sagde Biden, at præsidenterne havde aftalt, at militæreksperter fra de to lande skulle mødes for at sikre kontrol med nyudviklede våben.

Våbenkontrol var et af en lang række emner, som Biden og Putin drøftede på deres knap fire timer lange topmøde i Villa La Grange i en stor park i Geneve.

De drøftede også cyberangreb.

USA beskylder Rusland for at foretage mange angreb på computersystemer i amerikanske virksomheder og institutioner.

Præsidenterne blev enige om, at de to regeringer nu skal i gang med at drøfte cyberangreb.

Biden sagde, at han havde fortalt sin russiske kollega, at USA ligger inde med en betydelig cyber-kapacitet. Og USA vil svare igen, hvis der kommer angreb.

- Kritisk infrastruktur skal man lade være med at røre, sagde Biden.

Putin sagde, at de fleste cyberangreb i Rusland kommer fra USA.

Andre emner under topmødet var menneskerettigheder, herunder forholdene for den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.

Han sidder i fængsel og er syg, og Biden sagde, at han havde sagt til Biden, at hvis Navalnyj dør i fængslet, kan det bliver "ødelæggende for Rusland".

Præsidenterne enedes også om, at deres ambassadører, der er hjemkaldt, skal tilbage til henholdsvis Moskva og Washington D.C.

De blev hjemkaldt i marts og april, da der var en kurre på tråden, efter at Biden havde kaldt Putin en "dræber".

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Net over havnebad endte som fuglefælde

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Hvad er der dog galt med Esbjerg?

Sport

Drachmann ikke med til Amager

Sport

Thor Lange: AC Horsens er favorit på Amager

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Erhverv

Flere forretninger har fortsat svært ved at skaffe varer på grund af corona: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Hedensted

Se video: Kænguru løs i Løsning - efterlyser ejer

Indland

Optag på uddannelser: Så mange får deres førsteprioritet

Sport

Johanne Svendsen kom hjem til Vejle og slog professionel ukrainer

Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Odder

Tre personer kæntret i jolle ved Samsø - Både Molslinjen og Samsøfærgen er sejlet til undsætning

Annonce