Annonce
Odder

Biblioteket vil holde endnu længere åbent

Med sundhedskort og pinkode bliver der fra 1. april adgang til biblioteket fra 5-22 alle ugens dage. PR-foto

Odder Bibliotek giver nu brugerne adgang med sundhedskort og pinkode, og det giver tre gange så lang åbningstid.

Annonce

Odder: Fra 1. april er der næsten uanede muligheder for at gå på biblioteket i Odder, her udvides åbningstiderne nemlig fra kl. 5-22 alle ugens dage.

For at komme ind, skal man bruge sit sundhedskort og en pinkode. Der vil være personale på biblioteket alle hverdage kl. 10-17 og lørdage kl. 10-13, og i tiden uden personale fungerer biblioteket med selvbetjening.

- Med den nye biblioteksreform bliver Odder Bibliotek et åbent og tilgængeligt tilbud i byen, fordi det indretter sig efter borgernes hverdag. Det åbne bibliotek giver langt større muligheder for at imødekomme borgernes interesser, ideer og behov, og det giver borgerne mulighed for at være medskabere i byens kulturliv, siger formand for Børne-, Unge- og Kulturudvalget, Lone Jakobi Sørensen, i en pressemeddelelse

Biblioteket i Odder udvider nu åbningstiderne ganske betragteligt med den nye selvbetjeningsløsning. PR-foto
Annonce

Fælles kultur

Det nye tiltag er blevet muligt, fordi Odder Kommune har afsat 420.000 kroner til Åbent Bibliotek.

- Bibliotekets plads skal stå til rådighed for klubber, læsekredse og foreninger. Biblioteket skal være åbent for dem der gerne vil dele deres interesser og viden med andre, for dem der gerne vil mødes med naboen eller hele håndboldholdet og for dem, der bare vil sidde i den velkendte stol. Odder Bibliotek skal være åbent for, at vi i fællesskab kan skabe kultur, siger Allan Malver, biblioteksleder på Odder Bibliotek.

Biblioteket vil være videoovervåget i tiden uden personale. Frem mod 1. april bliver der installeret scanner til dørene og opsat en helt ny betjeningsdisk centralt i biblioteket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce