Annonce
Østjylland

Bibelens stærke kvinder i ord, maleri og skulpturer

Fra venstre: Lone Hindø, Ulla Salling-Mortensen og Elin Neumann fortæller om Bibelens kvinder i ord, skulptur og maleri. Foto: Kim Haugaaard
Tre kvinder går sammen om udstilling, som først kan opleves i Trige.

AARHUS: Tre kvinder har arbejdet tæt sammen om at berette om 12 stærke kvinder fra Bibelen. En præst og to kunstnere fortæller historier om dem på hver deres måde.

Snart kommer det hele ud i offentligheden, første gang i Trige Sognegård. Og senere på turné til andre steder.

Præsten er Lone Hindø og kunstnerne Elin Neumann og Ulla Villefrance Salling-Mortensen. De har i længere tid arbejdet med projektet. Lone Hindø har valgt kvinderne i Bibelen og fortalt historier til de to århusianske kunstnere. Ud fra det har de skabt deres værker. Elin Neumann maler, Ulla Saling-Mortensen laver skulpturer af keramik, granit og jern.

Kunsten er udstillet i sognegården, så den kan ses i længere tid. Begge har skabt værker af syv af kvinderne. De øvrige fem følger, når foredrag og udstilling skal videre.

I foredraget fortæller Lone Hindø om 12 af Bibelens kvinder. Det er Anna, Dalila, Debora, Elisabeth, Ester, Sara, Lydia, jomfru Maria, Maria og Martha, Maria Magdalene samt Ruth.

- Bibelen handler ikke kun om mænd. Der findes mange kvinder, der er stærke, dygtige og arbejdsomme. Kvinden som mor, hustru, dommer, handelskvinde, profetinde, bedragerske, forkynder, forførerske og meget mere. Nogle lever i det stille, og nogle er med langt fremme, siger Lone Hindø.

Foredraget foregår i Trige sognegård, som ikke ligger ved kirken, men inde i Trige.

Annonce

Udstilling og foredrag

  • Kvinder i Bibelen – Bibelens kvinder.
  • Trige sognegård, Lergravvej 2a, 8380 Trige
  • Torsdag, 24. oktober kl. 10-12.
  • Foredrag med kaffe og kage – fernisering m. bobler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce