Annonce
Horsens

Bevaringsværdig bygning blev revet ned: Nu vil nabo forfølge sagen

Thomas Seiersen viser, hvor Kildegården lå, før den blev revet ned. Her skal der ifølge et nyt lokalplanforslag bygges 19 boliger. Foto: Jens Amtoft
Beboer på Vestervej i Gedved er kritisk over for en nedrivningstilladelse af Vestervej 7. Han er klar til at klage og gå videre med sagen.

Gedved: Jeg mener ikke, at sagsbehandlingen er korrekt. Det har jeg tænkt mig at klage over.

Sådan lyder det fra Thomas Seiersen, Vestervej i Gedved.

Baggrunden for udtalelsen er, at den gård, der lå på Vestervej 7, er blevet revet ned, selv om den blev betegnet som bevaringsværdig.

Som omtalt på hsfo.dk er gården blevet revet ned, så der kan blive plads til 19 nye boliger på grunden.

Nedrivningstilladelsen er givet af forvaltningen hos Horsens Kommune, selv om det er normal procedure, at plan- og miljøudvalget skal tage stilling til nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

På mandagens byrådsmøde kritiserede Esben Hedeager (K), at gården var blevet revet ned, uden at politikerne har haft mulighed for at tage stilling til sagen.

Også formand for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) gav på mødet udtryk for overraskelse over proceduren omkring nedrivningen.

Forklaringen er, at når man politisk siger ja til at sætte en udvikling i gang, overlader man retten til at give nedrivningstilladelse til forvaltningen, forklarede Martin Ravn, efter at han havde spurgt forvaltningen om baggrunden for tilladelsen.

Beslutningen om at igangsætte arbejdet med en lokalplan for området blev givet i juni 2018 i plan- og miljøudvalget.

Det her skal forfølges. Det handler ikke om, at vi ikke vil have boliger i området - det skal bare foregå ordentligt.

Uden offentlig viden

Men forvaltningens procedure er ikke i orden, mener Thomas Seiersen.

- Der var jo ikke nogen offentliggørelse vedrørende nedrivningen af Vestervej 7, som der skal være, når det drejer sig om en bevaringsværdig bygning. Jeg kan ikke forstå, at beslutningen om at nedrive Vestervej 11 bliver behandlet særskilt, når det ikke er tilfældet med Vestervej 7, siger Thomas Seiersen.

Til daglig arbejder han som arkitekt, og han har således et professionelt netværk, som han nu vil trække på.

- Det her skal forfølges. Det handler ikke om, at vi ikke vil have boliger i området - det skal bare foregå ordentligt. Jeg går efter, at vi etablerer en gruppe: "Bymiljø Gedved". Derved kan vi komme ind under den paraplyforening, der findes inden for området, og dermed kan jeg få den assistance og bistand, der skal til i denne problematik, siger Thomas Seiersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce