Annonce
forside

Betjent kan ånde lettet op efter anklager om embedsmisbrug: Blev frifundet igen

En betjent fra Sydøstjyllands Politi er frikendt for to tilfælde af embedsmisbrug - først ved Retten i Horsens, og onsdag stadfæstede Vestre Landsret frifindelsen. Arkivfoto: Morten Pape

En betjent fra Sydøstjyllands Politi blev onsdag i Vestre Landsret frifundet for embedsmisbrug i en sag, der var anket af statsadvokaten. Sagen har vakt forundring hos betjentens tillidsmand, der ikke mener, at den overhovedet burde være rejst som en straffesag.

Horsens: En 46-årig betjent fra Sydøstjyllands Politi kunne drage et lettelsens suk, da Vestre Landsret onsdag stadfæstede byrettens frifindelse i en sag om embedsmisbrug.

Sagen blev første gang behandlet ved Retten i Horsens i august, hvor betjenten var tiltalt for to tilfælde af embedsmisbrug. Dels fordi han søgte oplysninger i politiets registre om en mand, han havde et privat udestående med.

Dels, fordi han i uniform opsøgte manden i hans hjem på et socialpsykiatrisk bosted for at høre til en computer, som han havde købt og betalt, men aldrig modtaget.

Betjenten, der også arbejder for Horsens Kommune, skulle bruge computeren i kommunalt regi. Men i stedet for en computer modtog betjenten en sms, hvor manden, der driver et lille firma, forklarede, at han var gået i betalingsstandsning.

Annonce

Ikke groft nok

Betjenten undrede sig over sms'en og opsøgte manden for at høre, hvad der var sket.

Miseren er, at betjenten var iført sin uniform, da han i det private ærinde tog hjem til manden.

Det er, efter statsadvokatens opfattelse, så groft embedsmisbrug, at det hører ind under straffeloven.

Betjenten blev dog frifundet i byretten og nu altså også i Vestre Landsret. Retten i Horsens fandt, at betjenten i begge tilfælde gik over stregen og misbrugte sin stilling. Men, lød konklusionen: Ingen af de to forseelser var så grove, at de var omfattet af straffeloven.

Dissens blandt dommerne

Mens der i byretten var enighed om at frikende betjenten i det forhold, hvor han slog op i politiets registre, var der dissens (uenighed) blandt dommeren og de to domsmænd i forholdet vedrørende besøget.

Ikke mindst den uenighed var baggrunden for, at statsadvokaten valgte at anke frifindelsen, og selvom landsretten nåede samme resultat som byretten, hæfter Anette Wolf Pedersen, senioranklager ved Statsadvokaten i Viborg, sig ved, at der også var dissens i landsretten.

- Fem voterende fandt ikke, at det var så groft, men én votererende sagde, at det var en overtrædelse af straffelovens paragraf 155. Det viser, at det er en svær vurdering af, hvornår embedsmisbrug er så groft, at vi er inde i straffeloven. Det er meget komplekst, siger Anette Wolf Pedersen.

Fejlskøn

Carsten Weber Hansen, fællestillidsmand for betjentene i Sydøstjyllands Politi, har fulgt retssagen i både byretten og landsretten.

Han glæder sig over frifindelsen af sin kollega, men er forundret over, at sagen overhovedet blev rejst - både som en straffesag i byretten og ikke mindst som en ankesag i landsretten.

- Jeg er bekymret over, at statsadvokaten laver et fejlskøn på det her niveau. Sagen skulle aldrig have været rejst som en straffesag. Når der så sker frifindelse i byretten, skal der efter min mening være meget tungtvejende grunde til, at statsadvokaten vælger at tage sagen til landsretten, og de grunde har jeg ikke set, siger Carsten Weber Hansen.

Han peger blandt andet på, at det er ikke den påståede forurettede mand med computerfirmaet, der anmeldte sagen til at begynde med. Tværtimod fortalte han, da han vidnede i byretten, at han ikke ønskede en sag mod betjenten, som han kendte.

- Han følte sig ikke forurettet, og det burde anklageren have lyttet til, mener Carsten Weber Hansen.

Store omkostninger

Det afviser Anette Wolf Pedersen:

- Det er ikke en sag mellem den forurettede og betjenten. Det er en sag mellem samfundet og betjenten. Det er staten, der vurderer, om der skal rejses tiltale, og hvis anklagemyndigheden vurderer, at straffeloven er overtrådt, skal man forfølge det, siger hun.

Carsten Weber Hansen påpeger, at sagen har haft store konsekvenser for betjenten.

Han har under hele forløbet har nægtet sig skyldig i begge forhold, men har været suspenderet fra sit job siden 1. maj.

- Det har store menneskelige omkostninger for ham at gå gennem systemet, når han er uskyldig, siger Carsten Weber Hansen.

Det er uvist, om der nu skal rejses en disciplinær sag mod betjenten. Det er rigspolitiet, der træffer afgørelse om det.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce