Annonce
forside

Betjent blev frikendt for embedsmisbrug - nu anker statsadvokaten dommen

Statsadvokaten i Viborg besluttede fredag at anke dommen mod en lokal betjent fra Sydøstjyllands Politi, der onsdag blev frikendt i Retten i Horsens for to tilfælde af embedsmisbrug. Arkivfoto: Morten Pape

Sagen er principiel, mener senioranklager, der vil have landsretten til at forholde sig til, hvornår tjenestemisbrug er groft nok til at falde ind under straffeloven.

Horsens: Den 46-årige betjent fra Sydøstjyllands Politi, der onsdag blev frikendt for to tilfælde af embedsmisbrug ved Retten i Horsens, kan ikke ånde lettet op alligevel.

Fredag besluttede statsadvokaten i Viborg at anke dommen til Vestre Landsret, oplyser senioranklager Christina Schou fra statsadvokaten.

Det sker, fordi statsadvokaten vurderer, at sagen er principiel, og fordi der ikke var enighed blandt domsmændene.

Annonce

Det er betjenten tiltalt for

Forhold 1: Overtrædelse af straffelovens paragraf 155 ved at have misbrugt sin stilling som betjent til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han uden tjenestelig anledning foretog opslag i politites centrale registre.

En enig domsmandsret frikendte betjenten

Forhold 2:

Overtrædelse af straffelovens paragraf 150 ved at have misbrugt sin stilling som betjent til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, idet han 20. marts 2017 uden tjenestelig anledning og iført politiuniform opsøgte NN på en socialpsykiatrisk institution. Tiltalte (betjenten) måtte indse, at NN følte sig tvunget til at indgå en afdragsordning for gæld i civilretligt anliggende, hvor tiltalte selv involveret, idet tiltalte bl.a. udtalte, at hvis NN overholdt betalingen, ville han ikke blive anmeldt for bedrageri eller lignende.

Subsidiært overtrædelse af straffelovens paragraf 155 ved at have misbrugt sin stilling som kriminalassistent til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han opsøgte NN på den socialpsykiatriske institution, hvorved tiltalte på utilbørlig vis udnyttede den med stillingen følgende autoritet til at påvirke NN til at indgår afdragsordning for gæld i et civilretligt anliggende.

De tre dommere i domsmandsretten var enige om at frikende betjenten efter paragraf 150, men en enkelt voterende fandt, at han var skyldig efter paragraf 155. Betjenten blev dog frikendt efter stemmeflertallet to mod en.

Det var han tiltalt for

Betjenten var tiltalt for to tilfælde af embedsmisbrug.

Dels ved, uden at have et tjenestligt formål, at slå op i politiets registre for at tjekke en mand, han havde et personligt udestående med.

Dels for, iført politiuniform, at møde op på samme mands bopæl på et socialpsykiatrisk bosted i selskab med en uniformeret kollega. Formålet med besøget var at spørge til en computer, han købte og betalte af manden, men aldrig fik.

Ifølge tiltalen følte manden sig presset til at indgå en afbetalingsordning, og det er statsadvokatens opfattelse, at betjenten truede med, at manden slap med en politianmeldelse for bedrageri, hvis han betalte de aftalte afdrag.

Betjenten har nægtet begge forhold.

Retten: Embedsmisbrug var ikke groft nok

Betjenten var tiltalt efter den særlige paragraf 150 i straffeloven, der omhandler misbrug af stilling ved at tvinge nogen til at gøre noget. Den subsidiære tiltale lød på embedsmisbrug efter den mildere paragraf 155.

Men selvom retten frifandt betjenten for begge forhold, fremgår det af dommen, som Horsens Folkeblad har læst, at det er rettens opfattelse, at betjenten i begge forhold gik over stregen og misbrugte sin stilling. Men, konkluderer domsmandsretten, ingen af de to forseelser er så grove, at de kan omfattes af straffeloven. De hører ind under disciplinær-reglerne i tjenestemandsystemet. Derfor blev han frikendt.

Den vurdering er statsadvokaten lodret uenig i for så vidt angår det forhold, hvor betjenten opsøgte manden i hans hjem.

- Retten har slået fast, at der foreligger et stillingsmisbrug, men mener ikke, at det var groft nok til at blive løftet over i det strafferetlige system. Vi vurderer, at det er et principielt område. Hvor går grænserne for, at grovhedskriteriet er opfyldt? Det vil vi gerne have afprøvet ved landsretten. Hvornår er et stillingsmisbrug, sagens omstændigheder taget i betragtning, så groft, at det er omfattet af straffeloven, siger senioranklager Christina Schou.

Uenighed har spillet en rolle

Hun fremhæver også, at der var uenighed blandt den juridiske dommer og de to domsmænd, dissens, som det hedder.

Mens der var enighed om at frikende betjenten efter paragraf 150 om tvang, fandt én voterende, at tjenesteforseelsen var så grov, at der var tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 155.

Uenigheden har spillet en rolle i beslutningen om at anke dommen.

- Vi anker dommen ud fra en samlet vurdering, og det har også spillet ind, at der har været dissens. Det er meget svært med grovhedsprincippet, og vi går efter at få landsrettens vurdering. Vi vil gerne have afklaret praksis, siger Christina Schou.

Hun understreger, at det hører til sjældenhederne, at statsadvokaten selv vælger at anke afgørelser.

- Vi vurderer sagerne nøje og er utrolig tilbageholdende med at initiativ-anke. Det er ikke noget, vi bare gør, men det her er en principiel sag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce