Annonce
Hedensted

Betaler selv: Bjerre og Stenderup får deres cykelsti

Pladsen på Stenderupvej mellem Bjerer og Stenderup er trang - også for trang. Derfor er der nu fundet penge til en dobbeltrettet cykelsti på strækningen, der særligt har til hensigt at skabe en mere sikker vej i skole for de bløde trafikanter. Foto: Michael Svenningsen

Økonomiudvalget har efter et mindre bump fra Vejdirektoratet fundet resten af millionerne til længe ventet cykelsti.

Annonce

Bjerre/Stenderup: Vejdirektoratet ville ikke støtte økonomisk, men det betyder ikke, at cykelstien mellem Bjerre og Stenderup er lagt i graven.

Tværtimod har udvalget for politisk koordination og økonomi netop sagt god for at afsætte 6,5 mio. kr. til, at især skolebørn kan cykle mere sikkert mellem byerne.

Oprindeligt var der ellers blot fem mio. kr. i budgettet, men det blev løst ved at tage de resterende penge fra næste års pulje til cykelstier.

- Vejen bliver i høj grad mere sikker, og det falder godt i tråd med, at vi ser stort potentiale i området. Det første, tilflyttere spørger om, er adgang til skole, børnehave - og hvordan man kan komme dertil. Beboerne har længe efterspurgt en cykelsti, og vi har aldrig været i tvivl om, at det også skulle prioriteres, siger borgmester Kasper Glyngø (S).

Annonce

Flere alternativer

Udvalget havde flere forskellige muligheder at tage stilling til - herunder muligheden for at lave en såkaldt to-minus-en vej på strækningen - men der var hurtig enighed om, at en cykelsti var den mest optimale løsning.

Cykelstien bliver dobbeltrettet og etableres langs den sydlige del af Stenderupvej med en rabat mellem de bløde og hårde trafikanter.

Enkelte steder på den 1,7 km lange rute besværliggøres arbejdet af tilgrænsende lodsejere, som nu enten skal eksproprieres eller opkøbes.

Den beslutning er endnu ikke afgjort, hvorfor en endelig tidsplan for cykelstien fortsat er for tidlig at spå om, ligesom projektet også skal forbi byrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce