Annonce
Brædstrup

Bestyrelse vil opløse musikforening: Musiklivet kan føres videre i et andet regi

Tønning-Træden Musikforening var på banen, da Anne Dorte Michelsen optrådte i Træden Kirke ved Træden Winter Folk i 2019. Nu er bestyrelsen klar til at nedlægge foreningen og komme under lokalrådet. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Tønning-Træden Musikforening har i de seneste år været medorganisator af Træden Winter Folk og musikarrangementer på Tønning-Træden Friskole, men nu er bestyrelsen klar til at opløse foreningen.
Annonce

Tønning-Træden: Medlemmerne af Tønning-Træden Musikforening skal tirsdag 19. januar på en generalforsamling tage stilling til, om foreningen fortsat skal bestå.

I forbindelse med den kommende generalforsamling har bestyrelsen forslået, at musikforeningen nedlægges, således at aktiviteterne fremover kan varetages af Tønning-Træden Lokalråd.

- Der er flere grunde til, at vi ønsker at nedlægge musikforeningen. Dels er der nogle i bestyrelsen, der gerne vil lægge deres kræfter i andre projekter. Dels tænker vi, at formen med en forening for det ene og det andet måske ikke er nødvendig. Det er jo kun begrænset med aktiviteter i musikforeningen, siger Anders Madsen, der er formand for Tønning-Træden Musikforening.

Annonce

Musik skal under lokalråd

Den lokale musikforeningsformand ser hellere, at foreningens aktiviteter i fremtiden lægges under Tønning-Træden Lokalråd, som kan hjælpe med at bistå til organiseringen af musikarrangementer på friskolen og Træden Winter Folk, som koncertarrangør Martin Fehr Therkildsen og sangerinden Ida Wenøe står bag.

- Lokalrådet er det naturlige valg for en arbejdsgruppe eller projekter, der opstår omkring en aktivitet, og så går i sig selv igen. Tænkning i projekter, der kører over tid, er også nemmere at håndtere tids- og arbejdsmæssigt. Dermed skal Tordenskjolds soldater heller ikke bruge uforholdsmæssig meget tid på bestyrelsesmøder i den ene eller anden forening, siger Anders Madsen.

Tønning-Træden Musikforeningen har sat flere initiativer i gang for det lokale musikliv i årenes løb. I 2019 var musikforeningens formand, Anders Madsen, vært og arrangør, da foreningen holdt sangskrivningsdag for områdets unge. Arkivfoto: Henrik C. Sandvad
Annonce

Midler skal gå til musikoplevelser

Bakker medlemmerne op om at opløse Tønning-Træden Musikforening, foreslår bestyrelsen at foreningens midler overføres til lokalrådet, og at midlerne bliver bundet til et musikarrangement på Tønning-Træden Friskole i efteråret 2021 og til en ny vinterfestival, Træden Winter Folk, som holdes næste gang i 2022 eller 2023.

- Musikarrangementerne vil fortsat bestå, men det bliver blot som arbejdsgrupper under lokalrådet. Det er naturligvis kun tale om et forslag fra bestyrelsen om at opløse foreningen. Hvis der er nogle, der mener, at vi skal have en musikforening, så må de deltage i generalforsamlingen og gøre deres mening gældende, og så er de naturligvis velkommen til at træde ind i bestyrelsen, siger Anders Madsen.

Annonce

Kan nedlægges for anden gang

Tønning-Træden Musikforening blev skabt for over 10 år siden, da nogle frivillige ildsjæle gik sammen om at skabe musikfestivalen Teen Rock. Efter et par år gik festivalen imidlertid i sig selv, og det samme gjorde den lokale musikforening.


Musikarrangementerne vil fortsat bestå, men det bliver blot som arbejdsgrupper under lokalrådet.

Anders Madsen, formand for Tønning-Træden Musikforening


Tønning-Træden Musikforening genopstod imidlertid for fire år siden, da den lokalfødte sangerinde Ida Wenøe og hendes barndomsven Martin Fehr Therkildsen gik sammen om at skabe Træden Winter Folk i 2017.

Festivalen blev gentaget i 2019, og den har både haft besøg af en række kendte og mindre kendte kunstnere lige fra Anne Dorthe Michelsen, Skammens Vogn og Who Killed Bambi samt en række andre, som har optrådt over en hel dag til fulde huse i henholdsvis Træden Kirke og i Træden Forsamlingshus.

Generalforsamlingen i Tønning-Træden Musikforening holdes tirsdag 19. januar klokken 20. På grund af coronasituationen holdes mødet virtuelt på Zoom. Ønsker man at deltage i generalforsamlingen, skal man derfor sende en mail til Anders Madsen på email: am@mindre.dk, og så sender han et link til generalforsamlingen på Zoom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Annonce