Annonce
Horsens

DF vil forbyde religiøse symboler hos ansatte: Får hård medfart i byrådet

Det er fortsat tilladt for ansatte i Horsens Kommune at bære religiøse symboler såsom tørklæde, turban eller kalot. Et forslag fra Dansk Folkeparti om et forbud blev afvist af de øvrige partier på byrådsmødet mandag aften. Arkivfoto: Mette Mørk
Dansk Folkeparti mener, at Horsens Kommune skal sikre, at borgerne ikke møder kommunalt ansatte, der bærer religiøse symboler såsom tørklæder og kalotter. Mandag aften blev forslaget debatteret på det digitale byrådsmøde. Her viste det sig, at DF på det punkt står helt alene.
Annonce

Horsens: Et forslag fra Dansk Folkeparti om, at kommunen skal forbyde kommunalt ansatte med borgerkontakt at bære religiøse symboler, blev blankt afvist af de øvrige partier, da sagen blev behandlet mandag aften på det digitale byrådsmøde.

For halvandet år siden blev et lignende forslag fra DF afvist i Folketinget, men gruppeformand Michael Nedersøe (DF) valgte altså alligevel at prøve sagen af lokalt.

Han motiverede forslaget med, at religion er en privat sag, og at den derfor skal holdes uden for den del af det offentlige arbejdsmarked, hvor der er kontakt med borgerne - for eksempel i plejesektoren og på Jobcentret.

- Man må tro, hvad man vil, men man skal gøre det i sin fritid. Jeg har hørt historier om borgere, der følte sig utrygge, stødte, over at møde en ansat med et religiøst tørklæde, men det kan være svært at gøre opmærksom på det, hvis man for eksempel taler med en ansat på Jobcentret, sagde han.


Man må tro, hvad man vil, men man skal gøre det i sin fritid.

Michael Nedersøe (DF), byrådsmedlem


Blandt byrådskollegerne var der ingen forståelse for Nedersøes argumenter.

Paw Amdisen (SF) mente, at forslaget reelt er at sidestille med et berufsverbot, der især vil ramme plejesektoren, der i forvejen har svært ved at rekruttere medarbejdere.

- Det er de facto et berufsverbot mod kvinder, der bærer tørklæde. Vi vil gerne have flere indvandrerkvinder i arbejde, men det her forhindrer dem i at komme ind på arbejdsmarkedet, sagde han og blev bakket op af blandt andre Jakob Bille (LA).

- I plejesektoren har vi mange ansatte, der gør et kæmpe stykke arbejde. Dem skal vi ikke jagte, men tværtimod sætte mere pris på. Konsekvensen af det her kan blive, at vi får flere på offentlig forsørgelse, og det vil mindske integrationen. Derfor er det et skidt forslag, sagde han.

Annonce

Det modsatte af ligestilling

Michael Nedersøe kaldte det "skandaløst", at partier som SF og Enhedslisten, der traditionelt taler meget om ligestilling, talte imod det aktuelle forslag.

- Tørklædet er i islam et renhedssymbol og markerer, at mænd er mere værd end kvinder. Det er det stik modsatte af ligestilling, konstaterede han.

- Jeg går meget ind for ligestilling, og det betyder blandt andet, at du og jeg ikke skal bestemme, hvad kvinder skal have på, lød et modsvar fra Lisbeth Torfing (EL).

Også Socialdemokratiet afviste forslaget. Gruppeformand Andreas Boesen (S) konstaterede, at han har stor tillid til kommunens medarbejdere, også dem der bærer tørklæde.

- Mig bekendt er der ikke nogen, der missionerer, mens de er på arbejde, sagde han.

Jørgen Korshøj (V) sagde nej på sit partis vegne.

- Det blev fremsat for halvandet år siden af DF i Folketinget, mens Inger Støjberg var minister på området. Dengang var vi imod, og vi har ikke ændret holdning  siden, sagde han.

Annonce

Hvad er et religiøst symbol?

Flere partier, heriblandt Enhedslisten, SF og Liberal Alliance, efterlyste definitioner på, hvad et religiøst symbol egentlig er. Brug af tørklæde kan også være kulturelt betinget, lød det.

- For få generationer siden var det meget almindeligt for danske kvinder at gå med tørklæde, og det benyttes også i folkedans. I praksis vil det være svært at sætte grænser for det her, sagde Lisbeth Torfing.

- Er et langt skæg religiøst? Og hvad med et krucifiks eller Tors hammer? Det kan blive meget omsiggribende, mente Paw Amdisen.

- Jeg tror godt, at I er klar over, hvad et religiøst tørklæde er, hvis I tænker jer bare en lille smule om, lød det fra Michael Nedersøe, der, da han blev gået på klingen, også nævnte andre religiøse symboler end tørklæder.

- Det kan for eksempel også være kalotter, turbaner eller en T-shirt, hvorpå der stod "Jeg elsker buddhisme", konstaterede han og understregede, at det vil være den enkelte leder på den kommunale arbejdsplads, der i de enkelte tilfælde skal afgøre, om der er tale om et "markant religiøst symbol".

Annonce

DF går videre med sagen

Der var på forhånd en vis tvivl om, hvorvidt DF's forslag overhovedet kunne komme på dagsordnen, altså om det var et spørgsmål, kommunen lovligt kunne tage stilling til.

Kommunens advokater havde i et notat argumenteret for, hvad der kunne gøre det lovligt og ulovligt. Konklusionen fra borgmester Peter Sørensen (S) var, at det var o.k, at diskutere sagen, men at sagen skulle sendes videre til juridisk bedømmelse på nationalt plan, hvis det blev vedtaget.

Det blev altså ikke nødvendigt, men Michael Nedersøe meddelte afslutningsvis, at partiets næstformand, Morten Messerschmidt, har bebudet, at han med afsæt i det lokale forslag vil tage sagen op i Folketinget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce