Annonce
Horsens

Besked fra Torvet i Silkeborg: Glæd jer, Horsens

Buus Anlægsgartner A/S, der står for fornyelsen af gågaden i Horsens, stod også bag renoveringen af Torvet i Silkeborg i 2017, hvor de også lagde en belægning med epoxyfuger. Foto: Nicolai Skovgård
Torvet i Silkeborg har mange ligheder med den kommende gågade i Horsens. Folkebladet har derfor været en tur i Søhøjlandet for at inspicere stemningen og belægningen, og det kom blandt andet til at handle om stiletter.

Silkeborg: I forbindelse med anlæggelsen af den nye gågade i Horsens midtby bliver der en gang i mellem kigget til Silkeborg. Byen i 2017 et nyt torv, der har visse ligheder med projektet i Horsens.

Det er blandt andet Buus Anlægsgartner A/S, der står bag begge renoveringsopgaver, og i begge tilfælde bruger man epoxyfuger i belægningen. For en uge siden var det også på tale, at en kommende madbod på Torvet skulle ligne den, der står i Silkeborg. Det er man dog gået væk fra, men det viser stadig, at Silkeborg er lidt af en inspirationskilde.

Folkebladet er derfor taget et smut til Søhøjlandet for at inspicere Torvet i den midtjyske by. Til den opgave får vi hjælp af landskabsarkitekt og byplanlægger Birgit Holst fra Silkeborg Kommune, der har været med til renoveringen siden begyndelsen.

- Vores tanker var, at det skulle være et grønt torv, men også et åbent torv med plads til arrangementer. Det kræver meget belægning, så derfor valgte vi en lys overflade for at gøre rummet stort. Samtidig skal det både kunne holde til tung trafik og være et sted, man kan gå i stiletter, og det vil jeg mene, at man sagtens kan, siger hun.

Annonce

Torvet her i Silkeborg er noget, der vækker følelser hos mange borgere, så i starten var det svært for os at formidle fidusen ved at lave det om. Men vi gjorde meget ud af borgerinddragelse, og vi mødte folk for at høre, hvad de ønskede. Vi er i gang med det samme nu her, hvor vi skal forny gågaden, og her får vi flere tilbagemeldinger fra borgere, der siger, at det er rart, at vi spørger dem og lytter til dem.

Birgit Holst, landskabsarkitekt og byplanlægger ved Silkeborg Kommune

Kan klare stiletter

Faktisk er hun ikke den eneste, der nævner det med stiletterne, når det kommer til at betræde det relativt nye torv.

- Mit indtryk er, at folk har taget godt imod det, og det er blevet et sted, hvor mange tager ophold, når man er i byen. På den måde er der kommet liv. Opholdsarealet fremstår lyst og lækkert at være på, og det fungerer godt med belægningen, der ligger plant, så man sagtens kan gå der med stiletter, siger turistchef for VisitAarhus' Silkeborg-afdeling Liselotte Nis-Hanssen.

Ikke god til opgravning

Folkebladets udsendte går ikke med stiletter, men kan bekræfte, at overfladen er plan, og at epoxyfugerne fungerer godt i forhold til at give Torvet et nyt og moderne udtryk. Birgit Holst kan dog påpege en enkelt detalje ved løsningen, der på sigt kan give en ekstra udfordring.

- Nu regner vi ikke med, at det er noget, vi skal gøre særlig meget, men hvis vi skal grave belægningen op et sted, så tager det ekstra tid, fordi det er svært at skille stenene ad med epoxyfugerne, siger hun.

Det opvejes dog af, at kommunen ikke skal bruge særlig mange kræfter på den daglige vedligeholdelse af Torvet.

Spørg Folkebladet - vores gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store.

Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

En god historie

En anden detalje er, at fugerne enkelte steder har slået revner. Det skyldes, at belægningen er følsom over for varme og kulde - ligesom man kender det fra for eksempel togskinner, broer og lignende. Det er ikke noget, der er skadeligt for belægningen - og ikke noget, man bemærker, med mindre man virkelig hænger med hovedet nede i fliserne.

Overordnet set er hun og Silkeborg Kommune da også meget tilfredse med resultatet af renoveringen, der i øvrigt blev lavet, fordi der skulle anlægges en ny P-kælder under Torvet.

- Torvet er blevet en rigtig god historie for os. Nu er det over to år siden, det blev indviet, og det er blevet taget godt imod, og vi synes også selv, det er blevet ret vellykket, siger hun.

Horsensianerne kan derfor godt glæde sig:

- Det skal nok blive supergodt - det skal de ikke være bekymrede for. Buus har været rigtig dygtige heroppe i hvert fald, siger Birgit Holst.

På Torvet i Silkeborg er der også brugt epoxyfuger mellem stenene, der modsat dem i Horsens ligger hulter til bulter, så Torvet ikke er retningsbestemt. Tanken er, at de gående ikke skal ledes mod en gade frem for en anden. Foto: Nicolai Skovgård

Glæd jer, Horsens

Denne eftermiddag er der kommet en midlertidig gade inde midt på Torvet, da en lang række gadehandlere er mødt op for at sælge ost, pølser, fisk, blomster, og hvad der ellers hører sig til. De er på plads et par dage om ugen og kan derfor også give deres besyv med i forhold til, om Horsens kan glæde sig til:

- Det synes jeg bestemt, at de kan. Der var meget kritik inden renoveringen, men det er blevet rigtig fint her, og jeg er glad for, at man har lavet det sådan, at man kan anrette en gade til os gadehandlere, siger Jørgen Kulmbach, der sælger diverse trævarer under navnet Træmanden.

Torvehandler Birger Rasmussen, der står lidt længere nede og sælger blomster, bakker ham op.

- Det er blevet et helt andet torv, og det er rigtig fint lavet. Jeg synes godt, de kan glæde sig i Horsens, siger han.

Torvehandler Birger Rasmussen var for mange år siden også torvehandler i Horsens, og han mener godt, at byen kan glæde sig til en ny gågade. Foto: Nicolai Skovgård
Under Torvet i Silkeborg er der p-kælder, og i bygningen her er der trappe og elevator derned samt udluftning, depot og meget mere. Så bygningen var nødvendig, men ifølge Birgit Holst fra Silkeborg Kommune er det ikke alle, der har været lige glade for udseendet på den. Foto: Nicolai Skovgård
Næste skridt for Silkeborg er renovering af gågaden. Ifølge Birgit Holst er det ikke på tale at lave samme model som på Torvet. Foto: Nicolai Skovgård
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce