Annonce
Horsens

Beskæftigelseschef efter sparekrav: Jobcentret kommer til at miste medarbejdere

Der venter en reduktion i medarbejderantallet på jobcentret, spår beskæftigelseschef Bjarke Hilding Thomsen, efter et flertal blandt byrådets politikere har besluttet, at der de kommende fire år skal spares 25 millioner kroner på kommunens beskæftigelsesindsats. Foto: Morten Pape
Horsens Kommune vil frem mod 2023 spare 25 millioner kroner på beskæftigelsesindsatsen. Sparekravet vil kunne mærkes på jobcentrets medarbejderantal, fastslår beskæftigelseschef.

Horsens: - Det er helt sikkert, at vi skal reducere antallet af medarbejdere. Om det bliver til afskedigelser, skal vi have en dialog om med de faglige organisationer.

Sådan lyder meldingen fra Bjarke Hilding Thomsen, beskæftigelseschef i Horsens Kommune, oven på forligspartiernes beslutning om, at der over en fireårig periode skal spares 25 millioner kroner på kommunens beskæftigelsesindsats.

En besparelse, der er bragt på bordet i selskab med en målsætning om at bringe ledigheden blandt unge horsensianere ned på landsgennemsnittet senest i 2023.

Annonce

Man kan altid effektivisere. Vi skal hele tiden se på, om vi kan gøre nogle ting smartere og skære noget væk, hvis det ikke har den ønskede effekt.

Bjarke Hilding Thomsen

Naturlig besparelse

Netop målet om at bringe flere i beskæftigelse bliver hovedprioriteten for at imødekomme sparekravet, vurderer Bjarke Thomsen.

- Pengene skal spares på forsørgelsesbudgettet, så hvis vi lykkes med at få flere i job, vil der være en del af besparelsen, som bliver naturlig, siger Bjarke Thomsen.

Forsørgelsesbudgettet er det kommunale budget, der finansierer overførselsindkomster som kontanthjælp, sygedagpenge og uddannelseshjælp.

Reglerne er skruet sådan sammen, at en kommune får statsrefunderet udgifterne til overførselsindkomster i et omfang svarende til ledighedsgennemsnittet på landsplan. Den andel ledige borgere, en kommune har over landsgennemsnittet, skal kommunen selv dække forsørgelsesudgifterne til. Ligger en kommunes ledighed under landsgennemsnittet, bliver kommunen omvendt belønnet økonomisk.

Man kan altid effektivisere

For mindre end et år siden blev Jobcenter Horsens pålagt at skære 21 millioner kroner på aktiveringsindsatsen, og nu følger altså et krav om at spare yderligere 6,25 millioner kroner hvert år over en fireårig periode. En øvelse, Bjarke Thomsen finder mulig.

- Man kan altid effektivisere. Vi skal hele tiden se på, om vi kan gøre nogle ting smartere og skære noget væk, hvis det ikke har den ønskede effekt, siger Bjarke Thomsen, der dog endnu ikke har overblik over sparekravets konkrete konsekvenser.

- Hvad det ender med, når vi skal lægge det sidste puslespil, det må vi se. Færre midler betyder færre medarbejdere og færre aktiviteter. Men vi kender ikke omfanget på nuværende tidspunkt, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce