Annonce
Ikast-Brande

Besøg på plejecentre bliver muligt - med begrænsninger

Beboerne på de lokale plejecentre får nu mulighed for at få besøg af deres nære pårørende. Arkivfoto: Flemming Krogh
Forbuddet mod besøg på udearealer ved plejecentre bliver ophævet.
Annonce

Ikast/Brande: Byrådet i Ikast-Brande Kommune har nu ved en borgmesterbeslutning vedtaget, at nære pårørende til beboere på plejecentre og rehabiliteringscentret kan mødes med deres nærmeste på visse udearealer efter nærmere aftale.

Det sker på baggrund af en ny politiske aftale i Folketinget om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med covid-19.

Forbuddet mod besøg på udearealer ved plejecentre og rehabiliteringscentret ophæves derfor fra torsdag den 14. maj klokken 12.

Pårørende til beboere her vil blive kontaktet torsdag den 14. maj eller fredag den 15. maj af det enkelte plejecenter eller rehabiliteringscentret med henblik på at aftale det 1. besøg, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

"Byrådet ønsker at øge muligheden for møder mellem pårørende og beboere på plejecentre for at modvirke oplevelser af ensomhed og understøtte sundhed og trivsel", lyder det videre fra kommunen.

Annonce

En række sikkerhedskrav

Møderne skal finde sted under sundhedsmæssige forsvarlige forhold og efter på forhånd fastlagte rammer:

Mødet skal foregå udendørs. Der skal holdes to meters afstand til hinanden. Man skal vaske eller spritte hænder umiddelbart inden og efter besøg. Mødet må vare op til en halv time. Der kan højest deltage to pårørende ad gangen.

Tid og sted skal aftales med leder af stedet eller kontaktpersonen inden mødet.

Besøgende skal være symptomfri for covid-19 og ved symptomer eller smitte med covid-19 have været symptomfri i mindst 48 timer. Der er forskellige udearealer på plejecentrene. Det enkelte plejecenter planlægger, hvordan besøgene kan foregå netop der, og informerer pårørende herom. Ligeledes skal plejecentret informere besøgende om smitteforebyggelse.

Besøgsforbuddet på plejecentrenes og rehabiliteringscentrets indendørsarealer er fortsat gældende, undtaget ved døende eller i kritiske situationer.

Dette gælder både for kommunale og private plejecentre.

Besøgsforbuddet inde og ude på botilbud fastholdes. Der er her endnu ikke mulighed for at ændre på besøgsforbuddet på udearealer.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jyllands grønne vækstmotorvej

Horsens For abonnenter

Restauratør med opråb: Hjælpepakke går ikke til restauranter, men til revisorerne

Annonce