Annonce
Danmark

Bertel Haarder: Rasmus Paludan kan blive Mette F.'s problem, før det bliver vores

Det politiske program fra Rasmus Paludan og Stram Kurs bør være nok til at afholde folk fra at sætte deres stemme på partiet, mener Bertel Haarder, der nægter at tænke taktisk i forhold til at minimere opbakningen til Stram Kurs. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan har diskvalificeret sig til at blive taget alvorligt, hvis han bliver valgt, siger Bertel Haarder (V), landets længst siddende folketingspolitiker.

Bertel Haarder har set større rystelser mod de etablerede politiske partier end Rasmus Paludan og Stram Kurs. Som landets længst siddende politiker, har han været med siden jordskredsvalget i 1973, hvor mere end en tredjedel af Folketinget blev skiftet ud, og Mogens Glistrups Fremskridtspartiet blev det næststørste parti.

Selv var Haarder blot 17 stemmer fra at blive valgt i 1973, men kom ind ved næste valg og har siddet i Folketinget siden - kun afbrudt af syv år i Europa-Parlamentet.

Nu er han 75 år og stiller op endnu engang i Sjællands Storkreds, hvor sandsynligheden for valg er god. Og at Rasmus Paludan, der ofte bliver sammenlignet med Glistrup på grund af yderligtgående kamp mod islam, fremtoning og jurabaggrund, skal få samme betydning for dansk politik, ser Bertel Haarder slet ikke for sig.

- Jeg har en stærk tro på danskernes sunde fornuft, og derfor tror jeg ikke, Rasmus Paludan kommer langt. Vi skal dog passe på med ikke at gøre ham til martyr, fordi det kan han udnytte. Så vi skal ikke på forhånd sige, at han ikke kan godkendes i Folketinget. Vi skal heller ikke sige, at han ikke kan lægge sine stemmer i den ene eller anden vægtskål. Selvfølgelig kan han det. Men vi kan ikke forhandle om hans program på nogle måder, siger Bertel Haarder til avisen Danmark.

Og programmet er blandt andet et forbud mod islam, deportation af en hel befolkningsgruppe, som udpeges som fjende af Danmark, at borgere skal vurderes på deres oprindelse generationer tilbage, og at danskere skal bevæbnes til potentiel kamp mod den definerede fjende.

Paludan selv har sagt, at de fremmede er ynkelige uslinge, hvis død kan være nødvendig og lovlig. Han er dømt for racisme og for at svine en politiassistent til. Han bærer rundt på et polititilhold mod en yngre mand, som han har forfulgt og chikaneret.

Annonce

Negativ parlamentarisme

I Danmark har vi siden 1901 haft den variant af negativ parlamentarisme, som forudsætter, at en regering kun kan tvinges til at gå af, hvis der fremsættes et mistillidsvotum mod den.

I praksis betyder det, at et flertal i Folketinget skal enes om at fremsætte det - altså at regeringen på den vis får et flertal mod sig.

Så længe den ikke har det flertal mod sig, kan den blive siddende.

Og når vi går til valg den 5. juni, er det Folketingets sammensætning vi stemmer om - ikke regeringen.

Regeringen bliver siddende, indtil et flertal i det ny Folketinget beslutter, at vi skal have en ny, eller indtil statsministeren selv træder tilbage, fordi han kan se, at han åbenlyst vil få et flertal mod sig.

Paludan, Glistrup og Trump

Glistrups korstog mod islam kom først sent inde i hans politiske karriere. Han skabte sig selv som politiker på et opgør mod offentlige institutioner og "papirnussere".

- Glistrup dengang lignede overhovedet ikke Paludan i dag. Da var han først og fremmest utroligt underholdende og morsom, når han spottede den offentlige sektor. Han ville lade socialpolitikken afløse af havregrødsautomater og forsvarspolitikken af en telefonsvarer med beskeden, "vi overgiver os". Han havde en social argumentation, der gik på, at dem, der ville have penge til den offentlige sektor, var udbyttere, som i medmenneskelighedens navn udsugede den arbejdende befolkning.

- Så når Paludan sammenlignes med Glistrup og nutiden med tiden omkring jordskredsvalget, er det forfejlet?

- Der er den lighed, at Paludan gør grin med borgermusikken. Han appellerer til dem, der ikke kan lide nogle politikere overhovedet. Som Glistrup - og Trump i øvrigt - appellerer han til politikerleden.

- Er det farligt, når Paludan rider på politikerleden som Glistrup, eller er det bare en cyklus, folkestyret skal igennem med mellemrum?

- Efter min mening skal folkestyret kunne holde til, at der kommer nogle og påstår, at alle de gamle politikere er idioter, der skal fejes af banen. Det er jo ikke udemokratisk. Mit evige omkvæd i forhold til Glistrup var, at vi havde fået ham for vores synders skyld. Dengang havde de borgerlige skabt kolossal plads til en, som ville skære ned i det offentlige.

Grundloven skal pacificere Paludan

- Har vi fået Paludan for vores synders skyld?

- Vi har fået Paludan, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, fordi en del af danskerne er meget forbitrede på islamisterne og derfor stiller spørgsmålet: Hvorfor i alverden er de blevet lukket ind? Det er drivkraften bag alle tre partier. Få ekstremister ødelægger det for de mange - Rasmus Paludan prøver nu at gøre det samme.

- Skiller Paludan sig ud i forhold til de to andre partier?

- Han skiller sig totalt ud. Det er jo fuldstændigt afsindigt, det han foreslår.

- Hvordan skal folkestyret forholde sig til ham?

- Ved at afvise ham kort og klart. Min måde er: Hvis han bliver valgt, skal han underskrive Grundloven. Dermed underskriver han, at kernen i hans program ikke kan gennemføres. Så er det Grundloven, der fejer ham af banen og ikke bare mig, fordi jeg ikke kan lide ham eller noget andet.

De seneste meningsmålinger for Stram Kurs

1. Syv mandater

YouGov, der måler for B.T., havde i sin måling 10. maj Stram Kurs på 3,8 procent.

2. Seks mandater

Gallup, der måler for Berlingske, havde i sin måling 8. maj Stram Kurs på 3,3 procent.

3. Fem mandater

Megafon, der måler for TV 2 og Politiken, havde i sin måling 8-10. maj Stram Kurs på 2,8 procent.

4. Fem mandater

Norstat, der måler for Altinget, havde i sin måling 10. maj Stram Kurs på 2,6 procent.

5. Fem mandater

Epinion, der måler for DR, havde i sin måling 7. maj Stram Kurs på 2,6 procent.

6. Fire mandater

Voxmeter, der måler for Ritzau, havde i sin måling 11. maj Stram Kurs på 2,3 procent.

Når normale begreber slipper op

- Er Stram Kurs et borgerligt parti?

- Nej! Stram Kurs er ikke bare uden for pædagogisk rækkevidde, men også derude hvor vi ikke har normale begreber at beskrive ham med.

- Kan et borgerligt flertal bruge Stram Kurs, hvis det kommer ind?

- Der kan ikke forhandles overhovedet om de grundlovsstridige ting, han foreslår. Han kan ikke få indflydelse. Men han har sin grundlovssikrede ret til at deltage i afstemninger, hvis han bliver valgt og godkendt. Så han kan også være med til at vælte en regering. Og som statsministeren klogt har sagt, har vi negativ parlamentarisme her til lands. Hvis man spørger, om Paludans stemmer kan tælles med i forhold til regeringsdannelse, skal det spørgsmål stilles til Mette Frederiksen. Vil hun bruge Paludans stemmer til at vælte Løkke? Det er op til hende, om hun vil bruge Paludan.

Bertel Haarder har oplevet større rystelser mod de etablerede politiske partier end Rasmus Paludan og Stram Kurs. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Retten til at skabe kaos

Fremkomsten af Stram Kurs og Nye Borgerlige på det yderste højre har givet næring i dele af Venstre til overvejelser i retningen af, at tiden kan blive moden til en regering, der strækker hen over rød og blå blok - en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og eventuelt Dansk Folkeparti.

- Forstår du, at de tanker vokser på den baggrund?

- Jeg kan godt forstå, at der spekuleres i det, men jeg oplevede jo SV-regeringen i 1977-78 (under ledelse Anker Jørgensen (S), red.), og det var ikke nogen succes. Derfor tror jeg, at en svag mindretalsregering er en bedre løsning. Og husk lige at en bred koalition med S, V og måske også DF i den grad vil skabe plads til yderfløjene. Så slipper de for at skulle tage stilling til hvilken regeringsmulighed, de foretrækker. Det gode ved, at fløjpartierne er en del af regeringsblokken, er, at de kommer under ansvarets åg. De bliver stillet over for enten at støtte en regering eller skabe kaos. Det er så sundt.

- Tror du, frygten for kaos plager Rasmus Paludan?

- Nej, han ønsker at skabe kaos. Derfor tror jeg også, at han vil stemme for et hvilken som helst mistillidsvotum mod regeringen. Det er hans grundlovssikrede ret.

Ingen plads ved bordet

Bertel Haarder vil af princip blot give korte svar om Rasmus Paludan. Og oftest med en henvisning til Grundloven.

- Er det hvad det hele tiden koger ned til for dig - at uanset hvad du måtte mene om ham, har han samme rettigheder som alle andre, og de er defineret af Grundloven?

- Ja, men han har ingen ret til at blive taget alvorligt. Det skal man kvalificere sig til, og han har selv diskvalificeret sig med sit grundlovsstridige program. Vi vil ikke forhandle med ham om det.

- Betyder det, at I gerne vil lade ham tage plads ved bordet, hvis det handler om politikområder, hvor hans program ikke strider mod Grundloven?

- Ikke så længe at det grundlovsstridige er hans et og alt, og det er det jo.

- I vil ignorere ham, hvis han bliver valgt ind. Er der ikke en risiko for, at den strategi vil øge lysten til at sætte en proteststemme på ham?

- Jeg nægter at tænke taktisk. Hans program er så forfærdeligt, at det må være nok til, at man ikke stemmer på ham. Vi skal hele tiden huske, at han har sine grundlovssikrede rettigheder. Han er beskyttet af den Grundloven, han håner. Ligesom islamister er beskyttet af den Grundloven, de hader.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce