Annonce
Horsens

Berit's Hjemmepleje ramt af møgsag, som sætter gang i alarmklokker i Horsens Kommune

Berit Thomsen åbnede Berit's Hjemmepleje i 2013 i Horsens og har siden åbnet afdelinger i andre byer - heriblandt Aarhus. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Berit's Hjemmepleje, som har 568 kunder i Horsens Kommune, har fået påbud om at stoppe driften i Aarhus, indtil der er rettet op på en lang række kritisable forhold.

Horsens: Den lokale leverandør af hjemmepleje, Berit's Hjemmepleje A/S, har fået påbud om at stoppe driften i Aarhus fredag klokken 12, indtil en lang række kritisable forhold er bragt i orden. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har udstedt påbuddet, som betyder, at godt 1300 aarhusianere fra dags dato skal have leveret den hjælp, de er visiteret til, fra kommunen i stedet for den private leverandør.

Berit's Hjemmepleje leverer også hjemmepleje til borgere i Horsens og Hedensted Kommune.

Horsens Kommune var varslet om situationen i Aarhus, inden påbuddet blev udstedt.

Annonce

Tilbagemeldingen fra Berit's Hjemmepleje er, at vi ikke bør være bekymrede.

Jes Svenninggaard, direktør i velfærd og sundhed

- Vi er bekendt med, at Styrelsen for Patientsikkerhed også har været på uvarslede besøg i Horsens og Hedensted Kommune. Tilbagemeldingen fra Berit's Hjemmepleje er, at vi ikke bør være bekymrede, fortæller Jes Svenninggaard, direktør i velfærd og sundhed i Horsens Kommune, som den senere tid har været i hyppigere kontakt med Berit's Hjemmepleje end normalt.

Vi forbereder os

Påbuddet i Aarhus Kommune har sat Horsens Kommune i beredskab.

- Vi forbereder os på at stå i samme situation som Aarhus, siger direktøren.

Når en privat leverandør af hjemmepleje pludselig stopper, overtager kommunen opgaven med at levere den hjælp, som borgerne er visiterede til.

- Skulle det samme ske i Horsens, tror jeg, vi vil blive ramt noget hårdere end Aarhus, fordi der er en større andel i Horsens end i Aarhus, som modtager pleje ud over rengøring fra Berit's Hjemmepleje, siger Jes Svenninggaard.

I Horsens Kommune får 544 borgere praktisk hjælp fra firmaet, og 178 får personlig pleje. Da nogle modtager begge typer hjælp, giver det i alt 568 kunder, der får deres visiterede hjælp fra Berit's Hjemmepleje.

I alt 2620 borgere i Horsens Kommune er visiteret til praktisk hjælp og eller personlig pleje. Er man visiteret til hjælpen, er det borgerens beslutning, om den skal leveres af en af to private leverandører eller den kommunale hjemmepleje.

Berit Thomsen, der ejer Berit's Hjemmepleje, har ikke lyst til at kommentere situation i dag, hvor hun er optaget af forholdene i Aarhus.

- Jeg vil bare sige, at jeg har en tæt dialog med ældreområdet i Horsens og Hedensted kommuner, siger hun til avisen.

Annonce

Kritiske problemer

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver blandt andet om baggrunden for påbuddet:

"Det er styrelsens vurdering, at fejlene og manglerne i relation til medicinhåndtering, sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning, patienters retsstilling, journalføring og instrukser udgør kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden."

Styrelsen har lagt vægt på omfanget og alvoren af de konstaterede fund under tilsynet.

Beslutningen bygger blandt andet på tilsynsbesøg 6. september, dialog med firmaet og interviews med brugere og pårørende.

Annonce
Horsens For abonnenter

DSB efter skrottet plan for Godsbanekvarteret: Vi vil snarest muligt i dialog med kommunen om de skrappere krav

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Ny ejer vendte årelangt minus til massivt plus: Nu skal fabrikken på Islandsvej udvides

Erhverv For abonnenter

Michael T. Mortensen har købt historisk erhvervsgrund på godt 50.000 kvm: Vil ikke afvise boligprojekt på sigt

Erhverv

Lige nu er der syv ledige lejemål på hovedstrøget - sådan skal tomme lejemål blive til attraktive butikker

Hedensted

Broudskiftning på havnen er kommet fra land efter forsinkelse: Tømmeret hang fast i Suezkanalen

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Erhverv For abonnenter

Ugens regnskaber: Eggert scorede bedre bundlinje, og entreprenør fik det bedste resultat i årevis

Horsens For abonnenter

Fælles spiseareal, tv-stue og spa for seniorer: Nyskabende bofællesskab på vej i Blumersgade

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Horsens

Det kunne være gået rigtig galt: Flere bilister drønede ind i tabt cykel på E45

Horsens For abonnenter

Om vinteren kan de stå på skøjter i haven og indkørslen, men det er mod deres vilje: Overfladevand volder store problemer på Egebjergvej

Horsens

29-årigs mærkelige opførsel fik politiet til stoppe ham: Rygsækken var fuld af ulovligheder

Annonce