Annonce
Horsens

Bente efterlyser initiativ fra Bilka efter dårlige oplevelser: Jeg fik at vide, at jeg var en sur kælling

Bilkas varehuschef Martin Enevoldsen bekræfter, at der er kunder, som handler ind sammen, selvom de givetvis kunne have klaret indkøbet alene. De fleste kunder er dog gode til at vise hensyn, erfarer han. Arkivfoto: Morten Pape
77-årige Bente Buck Jensen bryder sig ikke om at handle i Bilka, fordi hun oplever, at andre kunder ser stort på corona-retningslinjer. Bilka informerer om forholdsregler, men i sidste ende er det kun anbefalinger, påpeger varehuschef.

Horsens: Folk møder op i flok, stimler sammen i grupper, går imod pilene, holder ikke afstand og svarer ubehageligt, når det bliver påtalt.

Sådan oplever 77-årige Bente Buck Jensen at handle i Bilka i Horsens i øjeblikket, og det har fået hende til tasterne.

I en henvendelse gennem Spørg Redaktionen efterlyser hun, at Bilka tager initiativ til at hyre vagter til at gå rundt i butikken for at påtale, når kunder ikke holder afstand.

- Det er ikke, fordi jeg er hysterisk, men det corona går mig meget på. Jeg har en lungesygdom, og jeg har diabetes, så jeg skal passe på mig selv, siger Bente Buck Jensen, der handler ind med en rollator, som bærer på en iltflaske.

Dagens Spørger

Bente Buck Jensen har stillet spørgsmålet:

- I f.eks. Bilka vader folk bare rundt, som det passer dem, gerne flere sammen, og de følger ikke pilene, men går gerne på tværs og står og snakker flere sammen, så man ikke kan komme forbi uden at komme for tæt på. Og påtaler man dette, får man et beskidt svar. Kunne der ikke være vagter fra butikken, der gik rundt og påtalte dette, hvis man ikke holder afstand.

- Den er halvstor, så når jeg skal omkring mennesker, der står og snakker i grupper, familier med børn og voksne, så kommer jeg nogle gange meget tæt på, siger hun.

Bente Buck Jensen oplever, at trængslen i Bilka er blevet værre i løbet af coronakrisen. Hun gætter på, at det handler om, at folk under nedlukningen i højere grad end normalt er taget i Bilka, fordi eksempelvis tøj- og elektronikbutikker har holdt lukket.

Annonce

En sur kælling

Særligt en episode har været ubehagelig, fortæller Bente Buck Jensen.

- Det var en dag, hvor jeg ville købe noget brød hos bageren i Bilka. Mens jeg stod foran montren, var der to mænd, som rakte armene ind foran mig, og jeg bad dem holde afstand. Så fik jeg at vide, at jeg var en sur kælling, siger Bente Buck Jensen.

- Det blev jeg ked af, siger hun.

Spørg Redaktionen

Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have Horsens Folkeblad til at undersøge?

Send det til os via spørgeboksen på spoerg.hsfo.dk. Så er du med til at præge, hvad avisen går i dybden med.

Folkebladet vil jævnligt kigge på spørgsmålene. Hvis der kommer mange, vil vi vælge en række spørgsmål ud og lade læserne stemme på, hvilket af de udvalgte spørgsmål, vi skal gå i dybden med.

På det seneste er Bente Buck Jensen gået uden om Bilka, når hun har skullet handle dagligvarer, fordi Bilka ikke har taget tilstrækkelig initiativ til at håndhæve retningslinjerne, forklarer hun.

Annonce

Kun en anbefaling

Hos Bilka i Horsens bekræfter varehuschef Martin Enevoldsen, at ikke alle kunder er lige gode til at møde op i så lave antal som muligt.

- Vi oplever helt generelt, at langt de fleste kunder er gode til at følge anbefalingen om at handle på egen hånd og helt overordnet er rigtig gode til at vise hensyn.

- Men vi møder selvfølgelig også kunder, som givetvis godt kunne klare deres dagligvarekøb alene, siger Martin Enevoldsen.


Mens jeg stod foran montren, var der to mænd, som rakte armene ind foran mig, og jeg bad dem holde afstand. Så fik jeg at vide, at jeg var en sur kælling.

Bente Buck Jensen


Han påpeger samtidig, at der er tale om anbefalinger, ikke regler.

- Selvom vi opfordrer kraftigt til det, kan vi ikke forhindre, at kunder går ind sammen, da det kun er en anbefaling. Og vi skal også have for øje, at der naturligvis kan være mange kunder, der har brug for hjælp til at handle eller måske er alene med små børn, der gør, at indkøb ikke kan klares på egen hånd, siger han.

Til forslaget om at hyre vagter svarer Martin Enevoldsen, at Bilka allerede gør en indsats for at gøre opmærksom på anbefalingerne.

- Vi har personale, både servicepersonale og vagter, til at bistå, ligesom vi både skilter og via højttaler orienterer om alle de forholdsregler, myndighederne anbefaler, siger varehuschefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce