Annonce
Horsens

Bennys nabolag bruges som smutvej: Bliver det værre, når der kommer lyskryds på Vestergade?

Benny Nielsen bor med trafikerede Silkeborgvej på den ene side af huset og ellers rolige Egernvej på den anden side. Han oplever dog, at flere og flere benytter den som en smutvej ind og ud af byen. Foto: Michael Svenningsen
Travle bilister forsøger at komme hurtigere frem og tilbage ved at køre gennem Benny Nielsens nabolag, og han frygter, at den tendens kun bliver værre, når der kommer mere trafik og to nye lyskryds på Vestergade. Derfor har han brugt "Spørg Folkebladet: Vores by vokser".

Horsens: Mere trafik på Vestergade og flere lysreguleringer på strækningen kan få bilister til at vælge en anden rute ind til eller ud af byen. Det frygter Benny Nielsen, der bor på Egernvej, i hvert fald.

De mange byggeprojekter og Horsens' generelle vokseværk sætter naturligvis et ekstra pres på trafikken. Derfor har kommunen i en trafikplan, der skal effektueres inden 2030, flere projekter på vej.

Det gælder blandt andet, at Langmarksvej og Vestergade skal forbindes som led i et ringvejssystem rundt om Horsens, og at der skal etableres to lyskryds på Vestergade. Det ene ved Emil Møllers Gade, som for mange vil blive ruten til det nye campusområde, og det andet ved Lovbyvej, hvor Horsens Statsskole om godt et år udvides med eleverne fra byens andet almene gymnasium.

Annonce

Min nabo har endda observeret en grisetransport køre igennem her for at spare tid. Det er altså en villavej.

Benny Nielsen, beboer på Egernvej

Grisetransport brugte smutvejen

Fra adressen på Egernvej oplever Benny Nielsen i stigende grad, at bilerne kører igennem hans nabolag for at komme hurtigere frem, og derfor har han benyttet sig af "Spørg Folkebladet: Vores by vokser" for at blive klogere på fremtiden.

- Jeg kan allerede nu mærke, at folk ikke gider at holde i kø på grund af lysreguleringen ved Silkeborgvej og Skanderborgvej. Så bruger de Borgmestervej, Priorsløkkevej og Egernvej til at komme ud af byen. Der er mange biler nu, og jeg regner med, der kommer flere i fremtiden, siger han.

- Min nabo har endda observeret en grisetransport køre igennem her for at spare tid. Det er altså en villavej, lyder det fra Benny Nielsen.

Vil forhindre smutveje

Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef i Affald og Trafik i Horsens Kommune, er godt bekendt med, at denne potentielle smutvej eksisterer, men i fremtiden skulle det gerne blive sådan, at det ikke kan svare sig at køre ind gennem villakvartererne for at komme hurtigere hjem.

- Et af de helt væsentlige tiltag i trafikplanen er at forhindre de her smutveje. Vi er ikke gået i gang med Vestergade endnu, men når det sker, vil vi kigge på det samme som ved Langmarksvej, hvor adgangen til sidevejene er blevet og bliver begrænset, siger han.

Bedre flow på vej

På trods af lysreguleringerne vil det blive sådan, at trafikken på Vestergade og Silkeborgvej glider bedre. I hvert fald hvis det går som planlagt.

- De her lyssignaler skal være med til at give et bedre flow i trafikken, så det skal helst ikke blive mere bøvlet, end det er nu, siger Allan Lyng Hansen, der også kan fortælle, at der ikke vil komme voldsomt meget mere trafik på strækningen i fremtiden.

Det viser trafikplanen for 2030 i øvrigt også. Døgntrafikken i 2017 lød på 8000 biler på Langmarksvej og 17.000 på Silkeborgvej. Om 10 år forventes de tal at være på henholdsvis 10.500 og 17.750 biler.

Benny Nielsens spørgsmål

I forbindelse med "Spørg Folkebladet: Vores by vokser" har Benny Nielsen spurgt om følgende:

"Hvad har man tænkt sig at gøre med al den trafik i Vestbyen, der bliver ved ombygning af statsskolen, og den trafik, der bliver ned til Campus fra lyskrydset på Silkeborgvej/Skanderborgvej?"

Har du også et spørgsmål til os omkring Horsens' vokseværk? Stil det på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet.

Lever med spærringer

Skal Benny Nielsen og naboerne på Egernvej opleve mindre trafik fra gennemkørende, må de nok regne med, at det bliver mere besværligt at komme ind og ud af villakvarteret, hvis veje spærres af, eller forholdene generelt gøres mindre indbydende over for smutvejsbilisterne.

- Det vil være til at leve med. Jeg er mere træt af trafikken, og vi har mange skolebørn her i nabolaget, som bruger vejene til at cykle og køre på løbehjul, og det er ikke altid, at folk tager hensyn til det, siger Benny Nielsen.

Spørg Folkebladet - Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi har blandt andet allerede kigget på, hvor mange boliger der bygges, hvem der viser interesse for dem, og hvorfor der ikke var 's' på Lilli Gyldenkildes Torv.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Ifølge Benny Nielsen sker det ofte, at fartgrænsen her ikke overholdes, når bilerne skynder sig gennem nabolaget. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce