Annonce
Udland

Store dagbøder presser belgisk ekskonge til faderskabstest

Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Den 51-årige belgier Delphine Boël er sikker på, at hun er datter til Belgiens tidligere konge Albert II.

Den tidligere belgiske konge Albert II har efter flere måneders protest indvilget i at afgive en faderskabstest.

Faderskabstesten skal afgøre, hvorvidt den 51-årige belgiske kunstner Delphine Boël er Alberts datter, hvilket hun har hævdet i årtier.

For seks måneder siden afgjorde en domstol, at Albert skulle aflevere en dna-prøve.

Men det skete ikke, og den 16. maj afgjorde domstolen derfor, at ekskongen skulle betale dagbøder på 37.000 kroner til Boël for hver dag, der gik uden en test.

Det fik den tidligere konge på andre tanker.

Ifølge The New York Times har Alberts advokat meldt ud, at ekskongen er klar til at aflevere en dna-prøve.

- Hans kongelige højhed vil acceptere at få taget en blodprøve, nu hvor han er nødsaget til det, siger advokaten, Guy Hiernaux.

- Men kun hvis resultatet forbliver hemmeligt, indtil Belgiens højesteret har behandlet appellen mod dommen, siger han.

Og det kan tage flere år, mener advokaten.

Får Boël ret, bliver hun automatisk medarving til ekskongens store formue.

Den 84-årige Albert har i mere end et årti måtte værge sig mod beskyldningerne om at være far til Boël.

Han har aldrig benægtet, at han skulle være far til hende, men han har nægtet at afgive en dna-prøve for at få sagen afgjort.

Albert abdicerede som konge for seks år siden og overlod posten til sin søn Philippe.

Boël mener at være resultatet af en affære mellem baronesse Sybille de Selys Longchamp og Albert, der dengang var prins og sammen med den italienske prinsesse Paola Ruffo di Calabria, som han fik tre børn med.

Ifølge Boëls advokat har Albert taget sig af og kaldt hende for sin datter, siden hun blev født i 1968.

Men i 1993 blev sagen kompliceret.

Alberts storebror, kong Baudouin, døde af hjertestop som 63-årig og barnløs og efterlod dermed Albert som konge af Belgien.

At have en konge med et barn uden for ægteskab ville være en skandale for det belgiske kongehus, og derfor slog Albert hånden af Boël. Det mener den belgiske kongehusekspert Patrick Weber.

En nylig meningsmåling for det franske medie Le Soir viser, at tre ud af fire belgiere støtter Boëls retssag mod den tidligere konge, skriver The New York Times.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce