Annonce
Danmark

Bekymret 3F-formand: - Det er blevet sværere at bryde den sociale arv

3F-formand Per Christensen på talerstolen til forbundets kongres i 2016. I år finder kongressen sted fra 21. september til 26. september, og det foregår i Aalborg Kongres- & Kulturcenter. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, har i dag større risiko for at ende i samme socialklasse, når de bliver voksne, end de havde for 10 år siden. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på, at uddannelse kan være med til at ændre på den sociale arv. Per Christensen fra 3F mener, udviklingen burde se helt anderledes ud.

Arbejdsmarked: Hver tredje af de børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, ender selv uden for arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Samtidig er det kun hver tiende af børnene fra overklassen, der ender i klassen uden for arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om udvikling i social arv.

For bare 10 år siden var det kun hver fjerde af børnene, der endte i klassen uden for arbejdsmarkedet, hvis de var opvokset i den socialklasse. De seneste 10 år er det altså blevet sværere at bryde den sociale arv for børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet. Den udvikling vækker bekymring hos 3F's formand, Per Christensen.

- Set i lyset af at vi er blevet rigere end for 10 år siden, er det en meget skæv udvikling. Det er bekymrende, at vi har valgt at gå politiske veje, der gør, at vi i mit perspektiv er gået den forkerte vej. I min verden er social mobilitet forudsætningen for et frit og lige samfund, siger han og fortsætter:

- Vi bliver nødt til at italesætte, at der er en udfordring. Der er en tendens til at sige, at det er deres egen skyld, at de ikke kommer ud af den socialklasse, de er vokset op i, og den udvikling skal vendes.

Annonce
Der er ingen tvivl om, at folkeskolen spiller en afgørende rolle. Det er en basal stepping stone til det videre niveau. Hvis man svigter børnene allerede der, svigter man dem gennem hele livet. Vi skal satse massivt på det område for at afhjælpe, at den sociale arv slår så hårdt igennem - der kan faktisk ikke investeres for meget i folkeskoleområdet.

Per Christensen,

Uddannelse er afgørende

Undersøgelsen viser desuden, at cirka en tredjedel af de unge, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået en uddannelse, når de er 25-26 år. Og her er formanden for 3F overbevist om, at det ville gøre en stor forskel, hvis man fokuserede mere på at uddanne børnene, allerede når de starter i folkeskolen.

- Der er ingen tvivl om, at folkeskolen spiller en afgørende rolle. Det er en basal stepping stone til det videre niveau. Hvis man svigter børnene allerede der, svigter man dem gennem hele livet. Vi skal satse massivt på det område for at afhjælpe, at den sociale arv slår så hårdt igennem - der kan faktisk ikke investeres for meget i folkeskoleområdet.

Derudover viser undersøgelsen, at 58 procent af de 35-årige, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet og endnu ikke har fået en uddannelse, selv ender i klassen uden for arbejdsmarkedet. Det tal lå i 2005 kun på 42 procent.

Ifølge Per Christensen kan det skyldes, at man har set på uddannelse som en udgift de senere år.

- I et samfund som det danske bør man se på uddannelse som en investering frem for en udgift. Og det er oven i købet en investering, der kommer mange gange igen senere. Man bør sætte større fokus på uddannelserne generelt, end man gør i dag.

Hvis børnene, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet, derimod vælger at tage en uddannelse, er der kun 18 procent af dem, der havner i klassen ud for arbejdsmarkedet som voksen. Dermed konkluderer undersøgelsen, at uddannelse har stor betydning for, om man havner i klassen uden for arbejdsmarkedet, hvis man er vokset op i den socialklasse.

Det er dog ikke kun i klassen uden for arbejdsmarkedet, det gør sig gældende. Også i de andre socialklasser ender samlet set 40 procent af børnene i klassen uden for arbejdsmarkedet, hvis de ikke vælger at tage en uddannelse. Og derfor håber Per Christensen, at der fremover bliver lagt endnu mere vægt på at uddanne befolkningen, så det bliver muligt at bryde med den negative sociale arv.

Vigtigheden i at uddanne befolkningen er et emne, som kommer til at fylde meget på 3F's kongres. Her vil Per Christensen blandt andet fortælle mere om, hvordan FN's 17 verdensmål skal integreres i organisationen. Og et af de mål er netop at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse og livslang læring for hele befolkningen.

Bag om undersøgelsen om social arv

  • Undersøgelsen tager udgangspunkt i barnets socialklasse, da vedkommende var 17 år. Socialklasse som voksen måles på individniveau, når vedkommende er 35.
  • I 2017 indgår 71 procent af de 35-årige. 22 procent udgår, da de ikke var i landet som 17-årige, resten udgår, da de enten ikke tilhørte en socialklasse som 17- eller 35-årig.
  • Personer og familier kan være uden for de sociale klasser, hvis de ikke er skattepligtige eller er studerende.
  • I 2017 indgår 78 procent af de 25-26-årige i analysen. 19 procent udgår, da de ikke var i Danmark 10 år før, og yderligere tre procent udgår, da deres familie ikke tilhørte en af socialklasserne.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik

Tre nedslag i undersøgelsen

1) En tredjedel af børnene med forældre i klassen uden for arbejdsmarkedet ender selv i den samme klasse, når de bliver voksne. For 10 år siden var det kun en fjerdedel af børnene, der voksede op med forældre uden for arbejdsmarkedet, der endte i den samme socialklasse som voksen.

2) Der er generelt sket en uddannelsesstigning for unge, uanset hvilken socialklasse de er vokset op i. Men de børn, der er vokset op med forældre uden for arbejdsmarkedet, har langt den største risiko for at stå uden uddannelse som voksen.

3) Cirka en tredjedel af børnene, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, har ingen uddannelse, når de er 25-26 år.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce