Annonce
Sport

Befrielsesaktion skabte kortvarig tumult efter kampen mellem Vejle og Kolding

Der var en baneløber fra udebaneafsnittet på Vejle Stadion, som skabte tumult efter lørdagens lokalopgør. Foto: Morten Pape
To blev anholdt efter lørdagens lokalopgør mellem Vejle Boldklub og Kolding IF.

Vejle: Det var et forsøg på at befri en baneløber, som skabte kortvarig tumult i forbindelse med fodboldkampen mellem VB og Kolding IF.

Balladen opstod efter kampen, da en tilskuer fra udebaneafsnittet på Vejle Stadion kom ind på banen og viste sin bagdel.

Kontrollørerne fik fat i tilskueren, og da andre kort efter forsøgte at befri ham, kom det til tumult.

- Det skete lige efter kampen, og der gik vel cirka 10 minutter, inden der igen var ro over situationen, siger Morten Pelch, kommunikationschef i Vejle Boldklub.

Ifølge Morten Pelch blev to anholdt i forbindelse med kampen og tumulten bagefter, og desuden blev en tilskuer bortvist for racistiske ytringer rettet mod VB’s brasilianske spiller Vitinho.

Annonce

En halv snes får karantæne

Desuden kan en halv snes tilskuere se frem til karantæne fra stadion efter diverse overtrædelser af reglementet.

- Der blev brugt en del pyroteknik under kampen, og der var også én, som blev taget med euforiserende stoffer, siger Morten Pelch.

I forbindelse med tumulten kom en enkelt fra VB’s kontrollørkorps galt af sted med sin ene arm.

- Vores kontrollører løste opgaven fint, og der skal fra vores side også lyde stor ros til de kontrollører, som Kolding havde med til kampen, siger Morten Pelch.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce