Annonce
Horsens

Beers Behind Bars: Ny ølfestival i Horsens

Beers Behind Bars bliver en ny ølfestival på Fængslet. Arkivfoto
200 forskellige øl på en dag. Til oktober kommer en ny ølfestival til byen.

Horsens: IPA, stout, ale, hvede eller bare en almindelig pilsner. Til efteråret får Horsens sin helt egen ølfestival på Fængslet. Det er Fængslet, Horsens & Friends og Danske Ølentusiaster, der byder velkommen til Beers Behind Bars, hvor ølglade horsensianere kan lægge smagsløg til flere end 200 forskellige slags øl.

- Vi gør det, fordi vi kan mærke, at det er noget, folk rigtig gerne vil, og fordi vi synes, det kunne være sjovt, fortæller direktør i Horsens & Friends, Claus Visbye.

Til Beers Behind Bars på Fængslet vil flere end 25 nationale og internationale bryghuse tage deres tilsammen 200 bedste øl med, og så gælder det bare om at skrue helt op for den store tørst, for der skulle gerne være noget for enhver smag.

- Alle, der godt kan lide øl eller er nysgerrige på øl, skal komme. Det handler jo om at smage, det handler ikke om at drikke meget. Og man får mulighed for at komme rundt og smage, hvor det danske øllandkort er i øjeblikket, lyder det fra Claus Visbye.

Annonce

Jeg kan rigtig godt lide en god øl. For eksempel en IPA, og det er nok tendensen lige nu. Vi har travlt og skal nå en masse, og man vil gerne have en øl uden at blive påvirket eller få tømmermænd. Så især de lette øl og øl med f.eks. den halve alkoholprocent ser vi meget af.

Claus Visbye, Direktør i Horsens & Friends

Øl med få procenter

Lige for tiden peger udviklingen i retning af mildere øl, og Claus Visbye selv vil da godt indrømme, at han også er hoppet med på trenden.

- Jeg kan rigtig godt lide en god øl. For eksempel en IPA, og det er nok tendensen lige nu. Vi har travlt og skal nå en masse, og man vil gerne have en øl uden at blive påvirket eller få tømmermænd. Så især de lette øl og øl med f.eks. den halve alkoholprocent ser vi meget af, fortæller han.

Ølfestivalen løber af stablen 5. oktober, og arrangørerne håber på, at der bliver fuldt hus.

- Vi glæder os rigtig meget til at prøve noget andet. Vi er vant til at lave koncerter og skænke store fadøl, så det her bliver sjovt at prøve.

- Der kan være 1000 i Magasinet på Fængslet, og det kunne være sjovt, hvis det blev fyldt, lyder forhåbningen.

Foruden ølsmagning vil der være forskellige foredrag og oplæg fra udvalgte brygmestre og øleksperter.

Billetprisen bliver 125 kroner i forsalg, og inkluderet i prisen er et Beers Behind Bars smagsglas samt to smagsprøver.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce