Annonce
Horsens

Horsens hopper 22 pladser frem på rangliste: Her går det godt og her går det mindre godt

Johannes Saugbjerg, formand for Dansk Industri Horsens, mener, at kommunens ny erhvervsstrategi kan være medvirkende til fremgangen. Arkivfoto
Horsens har et godt image og er stærk på uddannelsesområdet. På andre områder er der plads til forbedring, konkluderer Dansk Industri, som igen har ranglistet kommunernes indsats for erhvervslivet.

Horsens: Horsens Kommune lå lunt i midten, men nu har kommunen taget et spring ind i varmen til den bedste tredjedel, når det gælder erhvervvenlighed.

Det konkluderer en spritny analyse, "Lokalt Erhvervsklima", som Dansk Industri (DI) står bag. Med udgangspunkt i en lang række parametre, som har betydning for DI's medlemsvirksomheder, tager organisationen hvert år temperaturen på erhvervslivets vilkår i 93 af landets kommuner. Det munder ud i en rangliste, hvor Horsens i år er landet på en placering som nummer 25 - et hop på 22 pladser frem fra sidste års position som nummer 47.

Fremgangen overrasker ikke den lokale DI-formand, Johannes Saugbjerg. Han mener, at Horsens Kommune målrettet arbejder med at forbedre servicekulturen for virksomhederne.

- Sidste år vedtog byrådet en erhvervsstrategi, der nu er ved at blive fulgt op af en række initiativer. Jeg tror, det giver pote, at man helt konkret sætter ind for at styrke kommunens erhvervsservice, siger formanden i en pressemeddelelse.

Han fremhæver blandt andet, at kommunen har etableret én indgang for virksomhederne - en indgang, der har åbent 24/7.

- Det er meget positivt, at kommunen gennem forskellige initiativer viser, at den tager erhvervslivet alvorligt, fastslår Johannes Saugbjerg.

Generel tilfredshed og ni kategorier

  • De 92 virksomheder, der har svaret på spørgsmål, har også givet en overordnet vurdering af, hvor de tilfredse de er med Horsens Kommunes generelle indsats for erhvervslivet. Her er Horsens hoppet fra sidste års placering som nummer 50 til nu nummer 27.
  • Den overordnede vurdering tæller en tredjedel i den samlede analyse. To tredjedele er baseret på placeringen inden for ni kategorier, hvor spørgsmål og statistiske data hver vægter 50 procent.
  • Her følger Horsens Kommunes placering i de ni kategorier:
    (Sidste års placering i parantes)
  1. Infrastruktur og transport: 53 (62)
  2. Arbejdskraft: 44 (55)
  3. Uddannelse: 13 (6)
  4. Kommunal sagsbehandling: 47 (57)
  5. Skatter, afgifter og gebyrer: 45 (42)
  6. Fysiske rammer: 45 (54)
  7. Brug af private leverandører: 60 (31)
  8. Kommunens image: 5 (20)
  9. Information og dialog med kommunen 38 (39)

Image i top

92 Horsens-virksomheder har svaret på spørgsmål, som indgår i undersøgelsen sammen med en lang række statistiske data. Overordnet handler det om ni forskellige kategorier.

Kommunens image er den kategori, hvor det ser bedst ud for Horsens. Her er Horsens hoppet fra en 20. til en 5. plads. På solskinssiden er også uddannelsesområdet, hvor Horsens dog er gået lidt tilbage, men stadig ligger i den øverste del som nummer 13.

Et område, der trækker den anden vej, er kommunens brug af private leverandører. Her må Horsens Kommune se sig hensat til den beskedne ende af listen efter et fald fra nummer 31 til nummer 60.

Infrastruktur, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling og fysiske rammer er alle områder, hvor Horsens har forbedret sig en smule i løbet af det seneste år, men der er fortsat plads til forbedring, viser listen, hvor Horsens på disse områder ligger og svinger omkring midten af ranglisten.

Vil anbefale Horsens til andre

Virksomhederne er i øvrigt blevet spurgt, hvilke to områder, de helst ser kommunen prioriterer.

Absolutte topscorer er infrastruktur og transport, forfulgt af arbejdskraft og sagsbehandling. Alle tre områder ønskes i Horsens prioriteret højere end i resten af landet.

Endelig er virksomhederne blevet spurgt, om de gerne anbefaler Horsens Kommune til andre virksomheder. Her svarer 78 procent, at det er sikkert eller helt sikkert, at de vil anbefale andre at etablere sig i kommunen. I 2018 lå denne andel på 70 procent.

- Det er ganske imponerende, siger Horsens-borgmester Peter Sørensen (S).

- Jeg synes, vi godt kan tillade os at være stolte, når en lang række virksomheder har den tilgang og mener, Horsens er et godt sted at være. Det er et godt udgangspunkt. Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer, men det er et godt startværktøj til en fælles indsats for at gøre Horsens til et endnu bedre at drive virksomhed, siger han.

Udvikling i Horsens Kommunes erhvervsklima

Det er gået op og ned for Horsens Kommune i løbet af de 10 år, Dansk Industri har analyseret kommunernes ervhervsklima. Her ses Horsens Kommunes samlede placering gennem årene.

2010: 21

2011: 19

2012: 13

2013: 13

2014: 20

2015: 30

2016: 23

2017: 29

2018: 47

2019: 25

Skal presses til at levere bedre

Peter Sørensen glæder sig over den fremgang, Horsens har i årets analyse.

- Det er en pænt hop, som jeg ikke kan undlade at være glad for. Vi går frem i fem af ni kategorier, og jeg er pænt tilfreds, siger han og sender ros videre til kommunens medarbejdere.

- Men, siger borgmesteren.

- For der er et stort men. Det kan være små marginaler, der skiller kommunerne, og jeg vil allerhelst bruge analysen i det daglige arbejde for at gøre tingene endnu bedre. Vi har løbende god dialog med DI, og her er analysen et godt redskab, som vi kan bruge fremadrettet. Horsens er en kommune i enorm udvikling, men det ændrer ikke på, at der dagligt skal være fokus på samarbejde og fleksibel service, siger han.

Borgmesteren fremhæver også kommunens initiativ med én døgnåben indgang for virksomhederne til kommunerne.

- Det ved jeg, at erhvervslivet sætter pris på, men det er ikke ensbetydende med, at det fjerner alle udfordringer. Vi skal moderat presses fremad til at levere bedre. Vi har i fællesskab med erhvervsorganisationerne, LO, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og Business Horsens lavet en god erhvervsstrategi, og vi skal blive ved med at have konkret fokus på den. Vi skal turde sætte overlæggeren højere, siger Peter Sørensen.

Infrastruktur og transport er det område, flest virksomheder ønsker højt prioriteret, og det er også et indsatsområde, borgmester Peter Sørensen vægter højt. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce