Annonce
Horsens

Beboere raser mod aarhusianeres byggeplaner i Horsens: Livet i 'Mosen' er på spil

"Mosen" rummer i dag 200 boliger i Horsens nordlige udkant. Beboerne er især glade for fællesskabet og de grønne områder, der giver mulighed for leg og fællesskab. Foto: Morten Pape

Legeplads, grønne områder og fællesskab er i fare i det nordlige Horsens. Direktør for Aarhus-selskab har svært ved at se problemet.

Horsens: Frustrationerne er til at få øje på i boligområdet Beringshave i det nordlige Horsens for tiden.

En lokalplan, der kan bane vej for udvidelse af boligmassen i "Mosen", som kvarteret i folkemunde er kendt som, har sat sindene i kog hos en stribe lejere.

- Vi fik intet at vide om planen, før vi kunne læse om den i Horsens Folkeblad og i en Facebook-gruppe, hvor den var blevet opsnappet, siger "Mosens" formand for beboerrepræsentationen, Anne-Marie Carlsen.

Hun fortæller, at beboere føler sig tromlet af den aarhusianske ejer af de 200 lejemål i området, aarhusianske Admiral Capital, der har bedt Horsens Kommune om lov til at bygge en ny vej og ekstra 38 familieboliger i Beringshave.

Annonce

Hvis vi mister vores grønne område, har vi ikke længere et sted at samle folk i det store fællesskab.

Anne-Marie Carlsen, formand for Beringshaves beboer-repræsentation

Byggeplanerne i "Mosen"

Beringshave er bedre kendt som "Mosen".Området ligger lige nord for det gamle statsfængsel og nær Hotel Opus.

Det rummer i dag 200 boliger.

Med den ny lokalplan ønsker ejerne i det aarhusianske boligselskab Admiral Capital mulighed for at bygge yderligere 38 familieboliger.

De nye boliger skal evt. kunne placeres på et nuværende fællesområde og en af "Mosens" to nuværende legepladser, som ifølge et skitseforslag dog erstattes af en ny et andet sted i området.

Der skal også etableres en ny vej gennem den øvre del af området i retning mod Hotel Opus. Her skal en del af de nye boliger også opføres.

Børsnoterede Admiral Capital har ifølge selskabets hjemmeside:

- En ejendomsportefølje på ca. 1,85 mia. kr. fordelt på 109 ejendomme pr. 31. december 2017.

- Fokus på boligudlejning i mellemstore danske byer.

- Værdiskabelse gennem cash flow-optimering.

Anne-Marie Carlsen og Marie Sejerup er frustrerede over, at beboerne ikke er blevet inddraget i planerne for deres kvarter. Foto: Morten Pape

Anspændt forhold

Byggeriet vil betyde, at en legeplads og et grønt område, der i dag benyttes til forskellige aktiviteter i årets løb, forsvinder til fordel for boliger. Det vil ramme livet i "Mosen" hårdt, vurderer Anne-Marie Carlsen.

- Hvis vi mister det grønne fællesareal, der er det eneste store område, hvor vi kan samle mange beboere, vil det gå ud over vores muligheder for at lave de arrangementer, vi har. Legepladsen, de vil fjerne, bliver brugt af de ældre børn, og folk kommer også fra andre dele af nordbyen for at bruge området. Det handler om livet herude, siger hun.

Hun beskriver forholdet til udlejerne som allerede anspændt og dårligt og peger på en anden frygt blandt beboerne.

- Vi har i forvejen problemer med vedligeholdelsen i flere boliger, men når vi henvender os, bliver vi typisk fejet af. Flere har f.eks. oplevet at få udleveret en rulle gaffertape, hvis de har haft hul i taget eller lignende, med besked om, at de selv må lappe det. Det kan også handle om svampevækst på vægge, utætte vinduer eller andet, siger hun og fortsætter:

- Vi mener helt klart, at de burde sørge for at vedligholde de eksisterende boliger, før de bygger nyt, og vi er bange for, at penge, der kunne bruges på vedligehold, i stedet bliver brugt på det ny projekt.

Sådan ser et udkast til fremtidens Beringshave ud. De orange markeringer angiver de nye bygninger, som på sigt kan komme til at rumme 38 familieboliger. Den ene bygning, orange markering øverst til højre - er allerede opført, oplyser Anne-Marie Carlsen. Illustration fra forslag til lokalplan

Åben for dialog

I Aarhus har Admiral Capitals direktør Poul Steffensen svært ved at forstå kritikken fra "Mosen".

Selskabet har endnu ikke fået Horsens Kommunes blå stempel til projektet, og derfor er grundlaget for kritik for spinkelt. Der kan nå at ske ændringer i planerne, inden de endelige streger slås, pointerer han.

- Vi ser løbende på, hvor der er muligheder for at optimere nogle ting (i selskabets ejendomsportefølje, red.), og det har vi fundet ud af, at vi kan her. Det er ikke ensbetydende med, at lejere ikke vil komme med ind over senere. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor meget lejere skal inddrages og hvornår, men vi har ikke en byggetilladelse endnu, og uden den begynder jeg ikke at overveje effekten på øvrige dele af området, siger Poul Steffensen, som vedgår, at "Mosens" grønne område nødvendigvis må ofres til fordel for de kommende boliger.

At dét skulle ødelægge mulighederne for fællesskab i "Mosen", anerkender han dog ikke.

- Vi er ikke interesseret i at splitte et sammenhold, men det kunne være, at de med små remedier kunne lave det samme - bare på et mindre areal.

Beboernes frygt for, at penge, der skal bruges på vedligeholdelse, i stedet ryger ind på byggekontoen til nye ejendomme, maner han også i jorden.

- Det bliver aldrig et område, der er top-top-topmoderne. De nuværende bygninger har den alder, de har, men hvis man går en tur i kvarteret i dag og forestiller sig, at man kunne sammenligne med billeder, fra da vi overtog det for små fem år siden, vil jeg sige, at der er sket ufatteligt meget. Vi er i fuld gang med gavle, vi maler træværk og skifter vinduer i ny og næ. Jeg kan ikke genkende kritikken, siger direktøren, som gerne stiller op til et møde med beboerne.

- Vi skal nok komme til det punkt, hvor vi involverer dem. Jeg synes, de skal give planen en mere fair chance og se på, om den ikke kunne være noget positivt.

Lokalplan 303 for "Mosen" er i offentlig høring indtil 20. september. Politikerne i Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg, hvor formand Martin Ravn (V) tidligere har udtalt, at han forventede, at beboerne i "Mosen" var taget i ed af Admiral Capital og derfor næppe ville brokke sig, kan nu forvente kritiske indspark fra bydelen.

- Flere af os sender selv høringssvar ind, og beboerrepræsentationen og aktivitetsudvalget svarer også. Argumenterne mod lokalplanen bliver konsekvenserne for børnene og fællesskabet, opsummerer Anne-Marie Carlsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce