Annonce
Horsens

Beboere på havnen: Hvad sker der med det havnebad?...

Det prestigefyldte havnebad i inderhavnen i Horsens har nu i månedsvis ligget ufærdigt hen og dækket ind i net. Foto: Morten Pape
I et år har byggeriet af havnebadet foran Pakhusene ligget helt stille, og siden juli har det været pakket ind i et net. Beboerne i området undrer sig over, hvad der sker - især fordi de ingen informationer får.

Horsens: Da Martin Toft og kæresten for et års tid siden flyttede ind i en af lejlighederne i Havnehusene i Horsens, var det en bekymring for parret, om havnebadet lidt længere henne ad kajen ville tiltrække for mange mennesker og dermed give larm og uro.

Martin Toft flyttede for et år siden ind i en lejlighed i Havnehusene med sin kæreste. Parret var lidt bekymret for, om havnebadet ville give for meget liv og uro på havnen, men den bekymring kunne de have sparet sig, konstater han. Foto: Morten Pape

Af samme grund fravalgte de en bolig i Pakhusene, der ligger lige ved havnebadet.

Foreløbig har deres bekymring været helt ubegrundet, konstaterer Martin Toft med et skævt smil, da avisen møder ham lørdag formiddag.

Annonce

Det er trist, at man begynder at bygge noget og ikke gør det færdigt. Især for dem, der bor lige over for.

Anne-Grethe Hansen

I et år har byggeriet ligget stille, og bygherren, Havnetrekanten A/S, har hidtil afvist at fortælle hvorfor.

- Nu tænker jeg da lidt på, om det mon når at blive færdigt til næste sommer. Jeg undrer mig over, hvorfor det står stille. Er det, fordi de mangler penge? Eller specialister? Vi mangler en forklaring. Det ser halvfærdigt ud, og det er ærgerligt, siger Martin Toft.

Havnebadet skæmmer

Anne-Grethe Hansen, der bor på Havnefronten, undrer sig også over, hvad der egentlig sker med havnebadet.

- Det er trist, at man ikke gør havnebadet færdigt. Det skæmmer udsigten i et ellers skønt miljø, mener Anne-Grethe Hansen, der selv bor på Havnefronten.  Foto: Morten Pape

- Det er trist, at man begynder at bygge noget og ikke gør det færdigt. Især for dem, der bor lige over for. Jeg undrer mig over, at hvad der sker, men vi får ingen information. Det savner jeg. Det er et fantastisk dejligt område, men havnebadet skæmmer, siger hun.

Annonce

Nettet har fjernet mågerne

Otto Nielsen bor i første parket i en stuelejlighed i Pakhusene og har dermed direkte udsigt til et havnebad, der er godt og grundigt pakket ind i net.

Han er dog ikke specielt ked af sin udsigt.

- Det skæmmer udsigten, men jeg tænker ikke over det mere. Det er der bare. jeg tror, at det er gået i stå på grund af mangel på arbejdskraft. Eller måske kan de ikke finde ud af det i kommunen. Jeg ved det ikke. Vi får ingen information, konstaterer Otto Nielsen, der dog noterer sig, at nettet over havnebadet har været godt for noget.

- Der er kommet ro på, efter at nettet kom op. Før var det en mågekoloni, siger han, der egentlig helst så havnebadet flyttet til Stensballe.

Annonce

Tror ikke på ideen

Rune Blach Nielsen, der bor ved lystbådehavnen, tvivler især på, om det bliver muligt at sikre rent badevand i havnebadet, når det engang står klar.

Rune Blach Nielsen har ikke spekuleret så meget over, hvorfor havnebadet endnu ikke er færdigt. Han vil ikke selv benytte det, fordi han tvivler på, at man kan undgå forurenet vand. Foto: Morten Pape

- Ideen er god, men jeg tror ikke rigtig på den. Vi må ikke bade i havnebassinet på grund af forurening. Hvordan vil man sikre, at folk ikke hopper i vandet uden for havnebadet, funderer han, der ikke har tænkt så meget over, at byggeriet er forsinket.

Til gengæld undrer han sig over placeringen.

- Det er et mærkeligt sted at placere et havnebad - lige foran et højhus. Jeg vil ikke bade der, siger han, der dog roser det liv, der er kommet på havnetrekanten.

- Det ser meget bedre ud nu end tidligere. Før var det grimt, så det er et godt tiltag.

Annonce

Venstre kræver svar

Som avisen tidligere har fortalt, er også Venstre ved at miste tålmodigheden med det ufærdige havnebad.

Det ufærdige havnebad kommer på dagsorden, når økonomi- og erhvervsudvalget mødes mandag. Venstres Jørgen Korshøj har bedt om, at havnebadet skal drøftes, og borgmester Peter Sørensen (S) har lovet en redegørelse af forløbet. Foto: Morten Pape

Byrådsmedlem Jørgen Korshøj (V) har bedt om, at havnebadet bliver taget op på det næstkommende ordinære møde i økonomi- og erhvervsudvalget mandag 4. oktober.

I den forbindelse har borgmester Peter Sørensens (S) lovet, at politikerne får en redegørelse af forløbet til mødet.

Annonce
Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Erhverv For abonnenter

På tirsdag åbner Horsens' største bilforretning: Tre etablerede mærker får selskab af nyt, sporty bilmærke

Hedensted

Ægteparret Pedersen blev de første i nyt boligområde: - Her har vi fundet et sted, vi skal bæres fra

Kultur For abonnenter

Hun tegner virkeligheden for børn og andre mennesker: - Det skal ikke komme som et chok, at livet ender med døden

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Sport For abonnenter

Khalil Ahmad glippede millionkontrakten i NBA - få måneder senere sad han ensom i Keflavik: Mød Horsens IC-stjernen, der stadig drømmer om en returbillet over Atlanten

Horsens

Cyklist undrer sig: I weekenden er gadelyset tændt - i hverdagen kører han på arbejde i bælgravende mørke

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Horsens

Sauna var årsag til, at brandvæsenet måtte i aktion

AC Horsens For abonnenter

Storsejr i testkamp gav to positive og to negative svar

Kultur For abonnenter

Hårde tider og mere end fem timers debat i byrådssalen: Køb af Bygholm Gods udløste i 1922 et kvartals ekstra skat til Horsens-borgerne

Annonce